Samspillet mellem slipseknude og skjortekrave

En rigtig knude er ikke nok

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg hørt en politiker, embedsmand eller lobbyist sige, “Jeg binder en Windsorknude”, indikerende, at så er der styr på den.

Problemet er ikke kun den trekantede, symmetriske Windsorknude, som ikke er nogen nem knude, hvis man sigter efter god smag. Problemet er endnu mere, at udsagnet afslører, hvor lidt indsigt den pågældende person har i jakkesættets brug og det harmoniske samspil, der skal til, for at en tøjstil fungerer. En god slipseknude – Windsorknude eller ej – kan meget lidt i sig selv.

Snippernes vinkel og slipseplads

Hvis man betragter Cary Grant, Gary Cooper og de andre Hollywood-stjerner i 1930’erne, binder de stort set allesammen en relativt lille slipseknude, og af en praktisk god grund blandt andet: Med de spidse kravesnipper, de anvendte, er der ikke plads til en bred, voluminøs slipseknude. Lidt slipseplads, tie space, mellem kraveflippens ender gør desuden, at de overhovedet kan binde slipseknuder, der ses. Uden den lille slipseplads på 1-2 cm vil kravesnippernes spidse vinkel også dække selv en lille knude.

Større knude – to muligheder

Man kan foretage to små designændringer med en krave, hvis man vil bruge den med en bredere og større slipseknude.

Løsning nummer et, som er den almindelige, er at skifte til en flip med mere spredte snipper. Det giver plads til en bredere og større knude. Det var løsningen, Hertugen af Windsor valgte.

Men der er også en anden og mindre kendt løsning, som prins Michael af Kent benytter med sine kolossale slipseknuder. Løsningen indebærer, man øger slipsepladsen betragteligt, fx fra 1-2 til 3-4 cm. Dermed kan man bevare en spids flip. Løsningen kræver givetvis, man går til en skjortemager, men den er værd at skrive sig bag øret, vil jeg mene.

Morale

Glem slipseknuder- og navne et øjeblik. Bare match knuden harmonisk med skjortekraven. Så opstår den gode stil mere eller mindre af sig selv.