Egensindige konklusioner
Vi bevæger os ind i idiosynkratisk landskab, hvad angår nedenstående regelbrud.
Det vil sige, at det er regelbrud, som jeg ser som regelbrud. Jeg kan ikke direkte henvise til autoritative personer eller bøger, der har mejslet rigtigt og forkert på området. Det er simpelthen nogle konklusioner, jeg selv er nået frem til efter at have beskæftiget mig dybt med klassisk herretøj i mange år.
Og dog tror jeg, at flere læsere vil følge mig. Mere individuelle er mine konklusioner formentlig ikke.
Lad os se!
Stribet skjorte med ensfarvet slips
Italienere elsker kombinationen af hvid- og blåstribet skjorte med et ensfarvet slips, ofte marineblåt som habitten. Jeg kan ikke have det. De vender i min optik rangordningen om og gør skjorten mere betydningsfuld end slipset. Skjorten er lærredet, slipset penslen. Det skal man holde fast i det.
Hvis man vælger stribet skjorte, må slipset have et mønster, fx prikker, der tager opmærksomhed og afbalancerer striberne.
Mønstret skjorte og slips i forskellige farver
Hvis man bevæger sig ud i mønstret skjorte og slips, er det samtidig nødvendigt, at farverne følger hinanden tone i tone. Ellers begynder udtrykket at larme og man ender i stur-stur nummer.
Fantasiløs kombination af jakke og slips
Den korrekte tøjstil kan tippe over i fantasiløshed. Et konkret eksempel er, hvis man matcher slips og jakke en-til-en med en hvid skjorte som baggrund. Medmindre der er energi af en art i teksturen, bliver udtrykket møgkedeligt. Nogle striber i slipset redder forestillingen.
Lanterneslipset
Nok har slipset forrang frem for skjorten, men det må ikke fremstå som en lanterne i den mørke nat. Hvis slipset er mættet rødt på hvid baggrund, som fx Donald Trump gør, skal den marineblå habit også være mættet i farven, så slipset ikke løber med al opmærksomhed. Jeg skal ikke være den, der roser Trump, men hans habit er faktisk tilsvarende mere pang’et i den mørkeblå farve, hvad der rent stilistisk giver mening.
Lysere slips end skjorte
Slutteligt må jeg også sætte foden ned over for kombinationen af mørk skjorte og lysere slips. Her går vi vel fra idiosynkrasi til håndfast tradition: Det er kun gangstere, tryllekunstnere og entertainere på Oslobåden, det bærer et slips, der er lysere end skjorten.
Morale
Den gode smag ligger i et blik for nuancer.
Men har Den velklædte mand ret i ovenstående fem påstande om den rette brug af nuancer?
Jeg kan godt se pointen i nr. 2,3 og 4.
Jeg synes, at stribet skjorte med mønstret slips bliver lidt rodet – der synes jeg, at italienerne har ret.
Jeg tøver ved lysere slips end skjorten. Der er bestemt en pointe mht. gangstere, tryllekunstnere og entertainere på Oslobåden. Men derudover kommer det vel an på den konkrete kombination. Eksemplet på billedet er ikke ueffent.
Jeg tror, jeg har lavet den forkerte kombination i den første lidt for godt … Men som skrevet, er det meget en personlig konklusion. Med den stribede skjorte og ensfarvet slips har jeg det lidt som med lys sportsjakke og mørke bukser: Det er udbredt og har været anvendt historisk, men det generer stadigvæk, fordi man ligesom arbejder mod den særegne tyngdekraft iboende i klassisk herretøj.