• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Bedst og værst brug af herretøj og tilbehør i 2025

29. december 2025, af Torsten Grunwald

Årets sjoveste svenskere?

Lænestolens genvordigheder

Det er urimeligt at fordømme folks påklædning, hvis de er på farten. Der er så meget, de skal være opmærksomme på og tænke over. At tøjet ikke stemmer, kan man ikke tillade at klandre travle mennesker for.

Det er en holdning, som jeg har en vis forståelse for. I samme åndedrag må jeg dog insistere på, at vil man høste de æstetiske og sociale gevinster, som brugen af jakke, skjorte og slips potentielt kaster af sig, bliver man nødt til at yde dragten respekt og tåle kritik, hvis man ikke gør det. Ellers ender vi i ligegyldighed.

Nedenfor følger materiale fra årets løb indsamlet fra lænestolen, specielt betragtende DR, og fra min færd på landevejen.

VÆRSTE …

Kjolesæt

Politikeres gallavisit hos Kongen er hvert års et gys af for lange bukser og ikke mindst en alt for lang hvid vest. Herren ovenfor, der dukkede op på DR’s sending, eksemplificerer på udmærket vis.

Preppystil

Jeg fatter sympati for journalisten. Det er, som om han forsøger at gøre sig umage. Der er bare ikke rigtigt noget, der spiller i den påklædning. Jakken med de dårlige skuldre og det smalle revers er værst. Men den hængende slipseknude og lidt for høje skjortekrave gavner heller ikke udtrykket. Det ender som en parodi på preppystilen.

Designpåfund

Jeg har i for sig stor respekt for en designer som Henrik Vibskov. Men når han vil “genopfinde” eller “lege” med jakkesættet, ser jeg storhedsvanvid og historisk ignorance for mig. Dragten til højre ovenfor, jeg prøvede tidligere på året, illustrerer problematikken.

Forretningshabit

Nok en DR-mand på glat is. Den hængende slipseknude, den korte jakke og de lavtsiddende bukser, der viser skjorte, gør grin med den skarpe forretningshabit (se kvartetten nedenfor).

Tøjkombination

Den forcerede kombination af anorak og moderne slimfit-bukser med stretch, som DR skildrede under valget i Grønland, giver et et indtryk af dilettantisme og populisme, hvad der næppe var ønsket.

Slipseknude

Ole Birk Olesen og apparatjikker for i flint, fordi jeg kritiserede partiformandens grimme slipseknude. Det gik hårdt for sig. Politiken refererede bataljen. Men det var i sandhed en grim slipseknude, han optrådte med på ovenstående kampagnefoto.

Habitjakke

Liberal Alliance kunne dog glæde sig over, at de røde ikke var meget bedre til herretøjet. Statsministerens mands stramme, korte jakke med alt for højt lukkepunkt og smalt revers, kunne man slå sig på lårene over.

Trøjedress

Vejrværterne på DR er et skatkammer af kikset påklædning og ovenstående eksempel er et af utallige, man kunne drage frem. Men det illustrerer meget godt, hvad lidt vidde i tøjet gør for den gode stil.

BEDSTE …

Sartoriale kvartet

Vi må til Italien for at finde højdepunkterne. For eksempel ovenstående kvartet, der viser, hvad man kan med skræddersyet tøj.

Habitkvartet

Det var også i Italien, jeg mødte en anden kvartet, der på fornem vis trådte frem i det mørke forretningstøj.

TV-vært

Nu har jeg igen og igen været efter DR for dårlig brug af herretøj. Under kommunalvalgkampen dukkede ovenstående unge mand op, og ret skal være ret, han gjorde en god figur i jakke, skjorte og slips.

Donegal tweed

Det var også på DR, hvor man kunne goutere de velvalgte kostumer i Gensyn med Brideshead. Den Donegal tweed, Charles Ryder bærer i nogle scener, er perfekt.

Hjem

Turen gik til Skotland, hvor Sir Walter Scotts residens, Abbotsford, blev aflagt et visit. Der kunne man i evighed gå rundt i slåbrok, drikke sherry og ryge en cigar.

Bartøj

På Les Voyageurs i Københavns Holbergsgade dukkede pludselig en cottoncoat med grå bukser med opslag og loafers op i baren. Et lutrende syn.

Nedlukkede butik

Jagtvej i København er en blandet landhandel. Blandt godterne er en nedlukket mannequinbutik, som er blevet efterladt i stor stil.

Forbedring

Efter hård kritik fra Den velklædte mands side skiftede Clement Kjersgaard sin mærksværdige sorte skjorte ud med en passende lyseblå i de efterfølgende udsendelser.

Morale

Sartorial elendighed var allestedsnærværende i 2025. Men jeg så også roser skyde, og der er grund til optimisme.

Share

Skrevet i: Begivenheder, Leben Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Zara – anmeldelse af herretøj

Zara har åbnet en kæmpebutik på Vimmelskaftet i Købehavn kun med herretøj. Det store spanske mærke er billigt og ser ikke dumt ud på afstand. Men hvordan sidder det på kroppen? Vi har testet forskellig beklædning, og det var ikke svært at drage en konklusion.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Per Thunbo til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026