• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Det bedste tilbehør alt andet lige

22. december 2025, af Torsten Grunwald

Fyldepen i brug på et kontor i København.

Ægte stil

Det er som bekendt en illusion, at man kan købe sig til stil. Man må selv på banen og vurdere, om en given beklædningsgenstand eller stykke tilbehør fungerer i ens eget tilfælde for at skabe ægte stil.

Alligevel er der beklædning og tilbehør, der har mere potentiale end andet, fordi de er fremstillet med en forståelse for stil og historie, og fordi de er kvalitet. Det vil jeg mene. Lad mig give fire eksempler på tilbehør.

Herrestrømper

Hvis man er i uldbenklæder med pressefold, skal man være i lange strømper. Der er ingen vej uden om. Det er et skrækkeligt syn at se en skive bart underben mellem strømpe- og buksekant, når en herre sætter sig ned.

Jeg bruger selv tyske Falke, fordi de sidder sikrest på mit underben. De italienske er designet flottere, men har det med at glide ned på mig. Blandt de italienske mærker topper Bresciani og Sozzi Calze, hvis jeg skal vælge to. Jeg har lavet en oversigt over herrestrømpemærker her:

De bedste strømper til mænd

Seler

Seler i boxcloth ved Francis Bown.

Jeg går mindre med bælte og mere med spændetamp i siden eller seler til mine bukser. Det er lidt, som om et bælte klemmer og varmer for meget om livet, hvis man først begynder at dyrke spændetamp eller seler.

I relation til seler er der tre spørgsmål: Fæste, materiale og rygstrop.

Fæste med læderstrop og seleknapper er naturligvis den rigtige mekanisme. Klipseler bærer ikke bukserne så jævnt. De ser også dovne ud. Hvilket ikke gør dem slemme at benytte. Jeg gør det selv en gang imellem med bukser, der ikke har seleknapper (endnu).

Albert Thurston er mærket over dem alle. Jeg ville gerne foreslå et mindre kendt og ligeså godt mærke, men Albert Thurston fremstiller bare seler, som de skal fremstilles. Dog er jeg ingen fan af deres boxcloth-seler. Jeg mener, at seler i vævet uld eller – endnu bedre – elastik er at foretrække.

Hvad angår rygstroppen, sikrer Y-stroppen bedst, at selerne ikke glider ned ad skuldrene. Men længden skal passe præcist. Ellers buler Y’et på ryggen og buler jakken, ikke et kønt syn. Alternativet X-seler er mere fleksibelt. Men har ikke samme “hold” over skuldrene.

Forfatteren Niels Barfoed om seler:

Seler – med Niels Barfoed

Manchetknapper

Jeg har tidligere slået et slag for en investering i et par fine manchetknapper. Man kan mere eller mindre nøjes med et enkelt sæt manchetknapper: de ovale i guld med en lille lænke mellem sig.

Pruden & Smith i London har de korrekte udgaver.

Men man kunne også bestille et sæt hos en dansk guldsmed. Tjek medlemmerne hos Guldsmedelauget.

Jeg har tidligere lavet en guide til manchetknapper:

En guide til manchetknapper

Skriveredskaber

Der er kuglepenne og fyldepenne. Førstnævne er alt andet lige nemmere at have med at gøre, både hensyn til brug og vedligeholdelse. Sidstnævnte har dog et nobelt skær over sig. Eventuelt kan man vælge en kuglepen, en såkaldt rollerball, der bruger blæk i stedet for oliepasta. I praksis handler det nok om at finde et harmonisk match mellem ens hånd, skrivefacon, pen og papir.

Mont Blanc er kendt som mærket over dem alle inden for fylde- og kuglepenne, ligesom Albert Thurston er det inden for seler. Men for kenderen er der flere muligheder. Jeg talte engang om kugle- og fyldepenne med Anders, en læser, der har stor erfaring på området:

Håndlavet fyldepen fra Taasinge Pennedrejeri

Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: fyldepen 5 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    24. december 2025 kl. 12:27

    Desværre kan man ikke få de håndlavede fyldepenne fra Tåsinge mere, da firmaet lukkede i 2023.

    Besvar
  2. Lars skriver

    25. december 2025 kl. 16:38

    Jeg bruger selv Falke strømper. Men jeg bruger kun sjældent lange strømper. De fleste af mine strømper går til midt på underbenet, og det er langt nok til, at jeg kan sidde ned, side med benene oppe eller over kors uden mellemrum mellem strømper og bukser.

    Besvar
  3. Jan-Erik Sandberg skriver

    26. december 2025 kl. 18:28

    Glædelig jul.
    Tak for Dine mange gode forslag til stilen til danske mænd.

    Besvar
    • Torsten skriver

      27. december 2025 kl. 8:48

      Glædelig jul. Tak for ordene, tak for interessen!

      Besvar
  4. hasse gårde-askmose skriver

    25. januar 2026 kl. 16:13

    Måske husker jeg forkert. Eller gør jeg?

    For 50-60 år siden var Parker da second to none.
    Mont Blanc 2. class.

    I den forbindelse tænker jeg også på Burberry: For en del år siden satte de prisen ned. Hvilket resulterede i, at enhver teenager-pige havde råd til noget fra firmaet. De fortrød de!!!! Er de mon kommet sig??? Jeg ved det ikke, men det er da ikke meget Burberry, der ses i gadebilledet.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi
  • Lars til Tøj til lejlighedens melodi
  • Torsten til Butterfly – den rette brug

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026