Problembarnet smoking
Forleden talte jeg med en midaldrende herre, der har en glimrende klassisk betonet garderobe og gouterer tøj, men ikke ejer en smoking. Det slog mig, jeg før har været ude for den situation, og virkeligheden er øjensynligvis, at mange i øvrigt velklædte mænd ikke ejer en smoking, fordi de nøgternt har konstateret, de meget sjældent vil have behov for den.
Jeg synes jo, man så skal anskaffe sig en smoking. Men hvis man ikke kan nå det til en given lejlighed, hvad gør man?
Tre elementer ligger fast. Dem skal man have: En marineblå habit, en hvid skjorte og et par blanke sorte sko.
Det store spørgsmål bliver, hvordan man klæder halsen mest passende.
Sløjfe eller slips eller …
Der er argumenter for enten en sort sløjfe eller et sort(mønstret) slips. Valget afhænger af selskabet.
Hvis dresscoden er strikt smoking, vil man vække mindst opsigt, hvis man binder en sort sløjfe med sin marineblå habit. Man kan tillige stikke jakkelommens klapper ned i lommen, så de ser paspolerede ud. Få vil notere, man faktisk ikke er i smoking.
På den anden side kan hin sløjfeløsning få det til at se ud, som om man vil indynde sig og ikke har mandsmod nok til at stå fast på, at man kun er i et (velsiddende) blåt jakkesæt. I det perspektiv synes en løsning med slips mest passende, dog et diskret slips, gerne helsort eller sort med lidt hvidt mønster eller mørkt marineblåt. Historisk er det den dragtstil, der (i visse sammenhænge) har rangeret som den rette tøjstil, hvis en smoking har været tanden for formel til en aftenbegivenhed.
Fordelen med slipset fremfor sløjfen er også, at slipset dækker den hvide manchetskjortes mange knapper, som nogle traditionalister ikke bryder sig om at skue. En hvid skjorte med skjult knaplukning vil dog kunne rode bod på den situation.
Alternativt skal man overveje en aflang, mørk silkeklud. Jeg bruger selv et marineblåt hvidt polkaprikket eksemplar med mørkt jakkesæt og hvid eller marineblå skjorte. Den har et nonchalant udtryk, men signalerer respekt for begivenheden til forskel fra en ascot, der kan udstråle, man egentlig slet ikke har lyst til at være til festen, men hellere vil sidde livstræt derhjemme med en sherry.
Skoene nederst er som sagt sorte og – vigtigt – blanket omhyggeligt.
Godt nytår!
PS Den velklædte mand har optrådt i B.T. vedrørende kong Frederiks tøjvalg til nytårstalen.
Gode forslag, men man er dadelfri, når man har gjort sit bedste. Man er forhåbentlig inviteret for den man er og ikke ens garderobe.
En smoking er obligatorisk i en mands klædeskab, og den behøver ikke at være dyr. Der er f.eks. adskillige til salg på Den Blå Avis for nogle hundrede kroner. De fleste tilhører den enkeltradede type med sjalskrave og er nogenlunde klassiske i snittet. Stoffet er ofte en blandingsvare af polyester og uld, men det går jo nok. Sørger man for at få foretaget de nødvendige tilpasninger, så tøjet sidder ordentligt, har man en korrekt smoking, der går an overalt.