Fem tøjregler der ikke holder

Regler i en ikke-regelstyret verden

Man er hurtig til at slå novicer i hovedet med regler, hvis emnet er klassisk herretøj. Regler er så effektiv kommunikation:

Det er rigtigt!

Det er forkert!

I praksis er påklædningskunsten mere nuanceret, for den er netop en kunst, en brugskunst, der kun i begrænset omfang er regelstyret.

Forleden kom følgende fem vildledende regler mig i hu.

Ikke knappe nederste knap

Det er jo rigtigt, at man ikke knapper den nederste knap i jakken på en enradet jakke, hverken på en to-knapper eller tre-knapper.

Men det kommer i princippet an på jakkens design. I 1920’erne fik man en faible for jakker, hvor man knappede begge knapper i jakken. Selveste Hertugen af Windsor var med på galejen, og der findes også foto af den stilfulde engelske udenrigsminister Anthony Eden i den dobbeltknappede enradede habitjakke.

Stilen ser ud til at være gået af mode i 1930’erne, men jovist, man kan tænke sig jakker, hvor også den nederste knap faktisk skal knappes.

Apropos Anthony Eden findes der også foto af ham, hvor han knapper den nederste knap i sin dobbeltradede habitjakke også. Ligesom nutidens kong Charles kan finde på.

Den dobbeltradede jakke er i for og sig designet til, man knapper begge knapper, men “reglen” er som bekendt, at man nøjes med den øvre.

Hvis man ikke alligevel knapper begge. For det finder man også lidt tradition for.

Jeg vil så for egen regning sige, at taljen almindeligvis fremstår mere elegant, hvis man nøjes med at knappe en knap i jakken. Det gælder både for den enkeltradede og den dobbeltradede jakke.

Matche strømper til bukser

Man matcher sine strømper nogenlunde til buksernes farvenuance.

Hvis man altså ikke gør.

Er man i vinrødt slips, mørkeblåt eller eventuelt mørkegrønt, kan man også lade bukserne passe sig selv og matche strømperne efter slipset.

Det er lidt vovet, nonchalant, men traditionen er der.

Ikke derby-sko med jakkesæt

Man får prentet ind, at man ikke benytter derby-sko med åben snøre til sine jakkesæt. Oxfordsko er den rigtige løsning, hvis det skal være snøresko.

Jeg mener, at det er en regel, vi har rendyrket i nyere tid. Man finder talrige eksempler på velklædte mænd i jakkesæt med sko med åben snøre. Ovenfor ser du den græske skibsreder og playboy Aristotle Onassis i blanke sorte derby-sko med jakkesættet.

Sagen er, at læder og skoens design i øvrigt er vigtigste pejlemærke. En simpel derbysko i sort boxcalf er mere passende med en mørk habit end et par mellembrune Oxfordsko. Det vil jeg påstå.

Slipset til bukselinningen

Besættelsen af at slipset præcis skal nå bukselinningen, er også af nyere dato.

Tidligere var man mindre rigid. Ofte hang slipset stumpende på brystet.

Den praktiske forklaring er nok, at man før i tiden havde en vest, der overflødiggjorde problemet, fordi slipsesnipperne forvandt ned i den.

I 1950’erne lagde man vesten og slap slipset fri og blev mindre disciplineret med at lukke jakken, og som reaktion fandt man på, at slipset partout skulle nå bukseliningen og akkurat dække den med snippen. Det fremstod mest ordentligt.

Moralen er for mig at se, at hvis slipset er lidt kortere end bukslinningen – eller lidt længere – er det et temmeligt ufarligt regelbrud. Det har beskeden indflydelse på. om man samlet set er velklædt.

Skjorteflippen inden for trøjekraven

“Det kommer an på.”

Forbeholdet gælder også den femte og sidste tøjregel, jeg kom i tanker om.

Reglen går på, at skjortekravens snipper skal holdes inden for trøjekraven. Det er rigtigst.

Men jo grovere trøje, jo grovere skjorte, jo tættere på gummistøvler og pløjemarker, des mere rigtigt ser det ud, hvis snipperne netop kravler fri af trøjekraven, ligesom vores country squire i Range Rover demonstrerer ovenfor. Et vis uorden bliver det ordentlige.

Morale

En gang imellem må man bombastisk sige, at “sådan er det”, “sådan er reglen”.

Undtagelser vil dog næsten altid findes, hvis der er tid til nuancer.

Tøj er tøj.