• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Bent Wennerwald, del 4

7. december 2009, af Torsten Grunwald

Wennerwald-4-017

Den har taget sin tid, men så i sidste uge var den endelig klar: habitten fra Bent Wennerwald.

Jeg må sige, at jeg er glad for den. Snittet er mere rummeligt og komfortabelt, end hvad jeg er vant til. Samtidig har jakken form og taljering. Jeg synes også, at jakkens forstykker er afrundet virkeligt smukt. Sammen med revers og knapstilling giver forstykkerne en tæt på perfekt balance fortil. Eneste lille anke er egentlig påsætning af ærmerne. Den kunne godt være tanden bedre, synes jeg.

Wennerwald-4-022

Stoffet er også en del af fornøjelsen. Jeg fandt det hos Tobias Enk, da han gik på pension i forsommeren. Det er nok 20-30 år gammelt og en ægte engelsk twistvare i gråbrunt og med sildebensmønster og en diskret orange vinduessprosse.

Wennerwald-4-024

En klassisk engelsk twist i plus 400 gram per meter falder og folder elegant sammenlignet med nutidens papirtynde Super-varer. Det er egentlig mig en gåde, at man har sagt farvel til de gode gamle sager. Varmemæssigt kan man gå med klassiske engelske metervarer fra efterår til forår.

Wennerwald-4-028

Habitten er en casual habit og ligger i formalitet et sted mellem den mørke forrretningshabit og tweedjakken med flannelbukser. Jeg synes, mine karamelfarvede cordovan-sko passer godt til den.

Wennerwald-4-026

Bent Wennerwald kan også sy knaphuller. De er helt klart nogle af de fineste, jeg har set.

I brystlommen sidder et af mine små lommetørklæder i hør & bomuld fra Simonnot-Godard.

Share

Skrevet i: Forhandlere, Herreskræddere Tags: dansk skrædderi 14 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    7. december 2009 kl. 13:21

    Nydeligt. Med hensyn til balance paa den naeste kommsission til Hr Wennerwald ville jeg maaske foreslaa jakken halvanden til to tommer laengere med tyngdepunkt (taille) tilsvarende lavere. Skuldrene maaske ogsaa en anelse dybere. Bortset fra det absolut fornemt haandvaerk og meget lig Alfred Alms snit.

    Besvar
  2. Peter Bay skriver

    7. december 2009 kl. 13:43

    Absolut elegant!

    Besvar
  3. Anonymous skriver

    8. december 2009 kl. 15:23

    Det er en flot habit. Ærmet synes en smule krøllet, er det mon måden du holder armene på?

    /CHL

    Besvar
  4. Torsten skriver

    8. december 2009 kl. 17:21

    @ CHL: Ærmerne vil altid folde lidt bag på, hvis armene holdes længere tilbage end det skårne vinkel på ærmet. I levende live ser ærmet fint ud, synes jeg. Jeg et profilfoto, hvor det falder rent og smukt ned.
    Hvilket dog ikke er ensbetydende med, at jeg ikke vil lave et par små ændringer på næste habit fra Wennerwald – for jeg tror, jeg må bestille nok en.

    VH Torsten

    Besvar
  5. Potter skriver

    9. december 2009 kl. 10:43

    Også tillykke herfra, Torsten, og tak for den lille “dokumentar” om tilblivelsen.

    Hvad for nogle små ændringer tænker du på, næste gang du beder hr. Wennerwald om at lave et jakkesæt?

    Nu har du efterhånden jo fået lavet en del skræddersyede jakkesæt. Hvad er forskellen på denne i forhold til dem, du allerede har? I følelsen, forarbejdningen, detaljerne?

    Hvad har været det tungeste i hele processen? Hvor opstod der evt. “vanskeligheder”? Og hvad har været det mest overraskende? Og til sidst: hvilket tip vil du give til dem, der tøvende overvejer, at gå til skrædderen næste gang?

    Tak for dit engagement,
    Potter

    Besvar
  6. Torsten skriver

    9. december 2009 kl. 11:59

    @ Potter: BW er en ældre skrædder, der har sin mening om, hvordan en habit skal sidde, så en af de store udfordringer har været selv at få lov til at påvirke resultatet:-)

    Jeg fornemmede også fra start, at BW er en skrædder, der har en bestemt stil, og at det ville være risikabelt at bede om noget helt andet, end den stil han allerede kører.

    Så jeg har fokuseret på de små ting som lukkepunkt, skulderpolstring og taljering.

    Mht. pasform passer den i store linjer rigtigt godt, synes jeg. Der er virkeligt behagelig og komfortabel at have på. Håndværket er også Spitzenklasse. Ingen kompromiser.

    Der er nogle små pasformsmæssige/stilmæssige ting, specielt hvad angår påsætning af ærmer, som kan være smukkere. Netop med ærmerne må jeg dog tage en del af skylden selv, fordi jeg bad om lidt “vandfald”. Det vil jeg ikke bede om næste gang.

    Undervejs mellem 2. prøve og 3. prøve viste det sig, at ærmerne skulle tages af og skulderen skulle løftes. Det gjorde BW uden at protestere. Det håber jeg også, at han gør, hvis kunden ikke er undertegnede 🙂

    Alt i alt kræver en bestilling fra BW, at man tør have sin mening, og at den er kvalificeret. Men uden tvivl den bedste habit fra dansk skrædder, jeg har.

    Besvar
  7. Potter skriver

    10. december 2009 kl. 10:42

    Mange tak for præciseringen! Jeg er sikker på, at du får meget glæde af din habit.

    Da du selv kalder den casual, vil jeg spørge, til hvilke lejligheder du vil bære den?

    Besvar
  8. Anonymous skriver

    10. december 2009 kl. 15:02

    Hvad menes der med ‘vandfald’?

    Besvar
  9. Torsten skriver

    11. december 2009 kl. 20:41

    @ Potter: Casual er måske ikke det helt rigtige ord, for jeg vil bære den på arbejde i vintermånederne på dage, hvor jeg ikke synes, at den mørke habit er påkrævet.

    @ Anonym: Vandfaldet henviser til et ærme, som rynker lidt, der, hvor det er påsat skulderen.

    Besvar
  10. Anonymous skriver

    14. december 2009 kl. 17:18

    Hej Torsten,

    Jeg ser at du cykler på arbejde. Slider du ikke dine smukke og dyre skræddersyede jakkesæt?

    Jeg cykler selv, men det er ikke godt for jakkesæt.
    Jeg vægrer mig ved at cykle på arbejde i slidstærke bukser og så skifte – det er utjekket og jeg er for doven.

    Hvad gør du? Lever med at skønhed er forgængelig?

    PS. Tak for en inspirerende Stiljournal.

    Besvar
  11. Torsten skriver

    14. december 2009 kl. 21:25

    Jeg kan lide at slide jakke og bukser, især dem af tweed og flannel. Godt tøj ældes med charme. Det er min erfaring.

    VH Torsten

    Besvar
  12. Anonymous skriver

    29. juni 2011 kl. 18:10

    BW er ved at sy, hvad han påstår, er det sidste jakkesæt til mig, inden han drejer nøglen om i Århusgade og trækker sig tilbage. Han vil dog stadig sy til et par udvalgte venner og kunder fra sit otium.
    At det sidste jakkesæt fra skrædderiet så skal blive mit første skræddersyede jakkesæt, gør det så absolut til en stor oplevelse. Jeg var til anden prøvning idag. BW har så bestemt sin egen mening, og jeg ringe erfaring, og det præger processen. Det skal være hans udtryk, men lidt urolig gør det mig dog, da jeg er vant til en anden mode. Men jeg har valgt, at lade Hr. Wennerwald styre slagets gang, nu da det er hans sidste og mit første. Ville dog ønsker jeg havde mere ekspertise til at forstå processen. Men det skal blive spændende.

    Tak for en god blog og alt godt
    Hr. Minor

    Besvar

Trackbacks

  1. Advokaten er tilbage siger:
    30. oktober 2015 kl. 19:54

    […] er fra Knize i Wien. Det skræddersyede jakkesæt i en mørkebrun glencheck er fra Bent Wennerwald. Camiceria Carmen har syet den ternede skjorte. Hytteskoene med kvaster er fra Church. Strømper og […]

    Besvar
  2. Hvad skræddersyede jakkesæt har lært mig - Den velklædte mand siger:
    3. februar 2020 kl. 14:01

    […] det på den måde, at intet af det, jeg har fra Danmark og Polen, bruger jeg i dag. Bort set fra Wennerwalds sæt, der er slidt op, sidder resten for dårligt, ganske […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Zara – anmeldelse af herretøj

Zara har åbnet en kæmpebutik på Vimmelskaftet i Købehavn kun med herretøj. Det store spanske mærke er billigt og ser ikke dumt ud på afstand. Men hvordan sidder det på kroppen? Vi har testet forskellig beklædning, og det var ikke svært at drage en konklusion.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Per Thunbo til Zara – anmeldelse af herretøj
  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026