Det er hårdt at være kendt. Man bliver lejlighedsvis hyldet, men rammes oftere af spot, og nu også på Stiljournalen. Men det er så godt at tage kendte personer under behandling. De ægger opmærksomheden. Noget andet er, at de har ganske stor betydning for klædedragtens ve og vel. De sender signaler og fremmer tendenser. Derfor må de holdes i ørerene. De skal klæde sig med stil og bidrage til, at vores øjne ikke lider. Desværre står det sløjt til. Kendthed og velklædthed har meget lidt med hinanden at gøre.
Se nu herrerne her. De er i jakkesæt og slips, hvad vi må rose for dem for. Men længere kan vi ikke strække os. For de bærer sig med en enkelt undtagelse ringe ad. Deres øjne og fornemmelse for stil er fraværende. Vi giver dem point på en skala fra 0 til 5.
Vores beskæggede tv-vært udgør måske det grelleste eksempel. Jakkekrave og -revers er ude af kontakt med skjorten og lever i en verden for sig. Konfektion, når den er værst. Desværre er der heller ikke point at hente på kravetøjet. Flip og slips kan ikke rigtigt finde hinanden. Kunne løses med lidt mere spredning på flip og en smukkere og lidt mindre slipseknude. Et point, fordi det røde skæg leger med slipsets farver. Men hvorfor et stribet skoleslips i skarpe farver med en koksgrå og alvorlig jakke? Mærkelig og uskøn kombination. Måske burde vi sløjfe det ene point, men vi beholder det, fordi det kun kan gå fremad.
Vores bankdirektør bevæger sig også ud i suppedasen. Han har bundet det spraglede slips, som han fik i julegave eller af en sjov forretningsforbindelse. Jakkesæt, skjorte og sikkert også sko er som altid meget afdæmpede, men slipset har fået én på godda’en med halvkunstnerisk camouflage-mønster. Bankdirektørens træk er typisk, hvis det rationelle menneske vil bryde med formalitet og det lidt kedelige udtryk: han skifter ét beklædningstykke, som var det bilen, der skulle repareres, i stedet for at justere alle beklædningsdele og give et løft, der bevarer harmonien. Det hjælper ikke, at den lille windsorknude som følge af det tynde slips ikke passer i flipåbningen. Men jakken sidder fint over nakke og skulderparti, lommetørklædet er i brystlommen, og midt i al sin umulighed fungerer camouflage-slipsets farver ok med det mørkegrå jakkesæt og den hvide skjorte. To point.
Åh, ja, det lyseblå slips. Det skal vi ikke kritisere. Men kravetøjet og måden at behandle det på, må den store rorgænger skoses for. Ligesom andre mænd i 50’erne som bankdirektøren ovenfor og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, finder vi her 1990’erne på fuld skrue spidsformuleret i den ulyksalige trekantede og forvoksede windsorknude. Den store rorgænger har forsøgt at opdatere den med en lille kløft, men der er langt til Cary Grant. De store flipper hjælper ikke, men får hele konglomeratet til hæve og formindske det kvikke hoved – optisk, forstås. Jakken sidder til gengæld godt, og slipset er lyseblåt, så to point.
Vores unge tv-vært vil ikke holde sig tilbage. Han er også i klædedragten over dem alle, og endda i de alvorligste farver. Han er samtidig i moderigtig jakke med smalt revers, og flipperne er også moderate. Desværre har han glemt at dimensionere slipseknuden, så alt er i ubalance. Slipseknuden truer med at sprænge flip og jakke og springe ud af skærmen til os. Jakkens alt alt for høje knappepunkt gør ikke arrangementet smukkere. 1 point for modet.
Endelig er vi tilbage på sporet. En tv-vært, der nyder sit jakkesæt, og tilmed har øje for farver og dimensionering af beklædningsdelene. De hårde konfektionerede skuldre trækker fra, reverset stritter for meget, og flipperne er lidt for bløde til den stive jakke. Men skjortekrave og slips har det ellers godt og harmonisk sammen og svinger også med reversets bredde. Der er håb. Tre point.
S. Bormann skriver
2. marts 2011 på 9:01Glimrende indlæg. Længe har jeg luret på især tv-værters valg af klædestykker. Tv-værten du omtaler sidst i dit indlæg så jeg en forårsdag i ’09 med mørkebrunt jakkesæt, hvid skjorte og hvidt slips. Gad hvide hvilke tanker han havde med det…
Thomas skriver
2. marts 2011 på 9:30Det er sjovt med den sidste. Jeg så det faktisk i fjernsynet og tænkte præcist det samme som dig. I forhold til din viden, er jeg blot lægmand.
FBJ skriver
3. marts 2011 på 23:27For en gangs skyld har jeg tænkt mig rigtig godt om før en kommentar 😉
Jeg forstår simpelthen ikke de to points til Smedegaard.
Slipseknude: jeg tilhører dem, der synes, at Windsorknuden er svulstig, og bruger derfor selv kun “en halv Windsor” eller en “Pratt” eller en “Nicky”, når det skal være formelt. Smedegaards udgave forekommer mig lettere fyldig, hvilket sandsynligvis skyldes, at slipsene i dag ofte er meget fyldige. Betydeligt tykkere end i firserne.
Folk i 50erne: Det er ikke personer i denne alder, som har opfundet at bære denne svulstige knude. For det er de slet ikke opvokset med. Det er bare en tidstendens, som de er hoppet på (Ja! Fogh var undertiden rigtig slem, men jeg kan sagtens finde eksempler på meget yngre personer, der er værre).
Jeg forstår godt, hvad der menes med Smedegaards kravetøj, men i det store billede? Come on!
Nogle af de andre har til gengæld fået for mange point! Sic!
Hilsen FBJ, 55 år (Så er det afsløret.)
JM skriver
4. marts 2011 på 13:50Smedegaards knude er mærkeligt proportioneret i forhold til skjortekraven.
Knuden er ikke stram, slank og kløften spiller heller ikke.
Jeg mener endvidere, at Torsten lader Smedegaard slippe for billigt, da han har valgt et slips med mørkeblå prikker på den lyseblå farve.
Denne detalje ødelægger helhedsindtrykket fuldstændigt, da mørkeblåt og sort er en meget uheldig farvekombination.
Smedegaard ligner ikke en global topchef. Han ligner en rådvild konfirmand.
Torsten skriver
4. marts 2011 på 18:14Jeg kan godt følge jer. De to point til Smedegaard er måske i overkanten kravetøj, slipseknude og farvevalg taget i betragtning, men jeg fornemmer en velskåret jakke i baggrunden, og lod den veje vægtskålen.
VH
Torsten
FBJ skriver
5. marts 2011 på 12:53Jeg synes, at jeg gjorde mig umage, men alligevel blev jeg misforstået! Sprogformulering er en vanskelig kunst.
Jeg prøvede faktisk at skrive, at Smedegaard skulle have tre points set i forhold til det karakterniveau, som synes at gælde.
I min bog trak slipseknuden ned og kravetøjet ligeså. Jakken er helt udmærket, og slipset er farvemæssigt i orden (måske ikke helt Mærskfarvet, men tæt på) til trods for de meget mørke prikker, der trækker lidt ned.
Således ender det hele på tre point. Ellers er der, som jeg skrev ovenfor, nogle der har fået alt for høje points!
FBJ
JM skriver
10. marts 2011 på 22:49Torsten burde lave en sammenligning af danske nyhedsværters beklædning kontra internationale værter som Richard Quest, Larry King og Fareed Zakaria.
AFJ skriver
18. maj 2011 på 12:05En af de bedst klædte værter, efter min mening, er Jon Stewart fra The Daily Show. Skjorter, slips og jakkesæt er altid afstemt når han er på.
marco_r skriver
19. maj 2011 på 0:25Jeg ville nu have givet bankdirektør, Peter Straarup, et ekstra point for at forsøge at skille sig ud fra mængden af jordfarvede slips, der ellers er blevet så moderne. Nok skal det være formelt på de bonede gulve, men en lille smule spræl ville ikke være helt af vejen. Det viser samtidig, at man har gjort sig visse overvejelser omkring sin påklædning og ikke blot bærer jakkesættet af pligt eller som uniform.