Jeg vil egentlig skrive om italienske jakker, sådan som jeg så dem den forgangne uge i Firenze. Men lad mig lige starte med Nicola Riccis paisleymønstrede bukser. De er jo helt afsindige, og så alligevel indskriver de sig elegant i en tradition for “go-to-hell pants”, det vil sige spraglede eller pangfarvede bukser, der bryder en ellers konventionel påklædning, jf. den amerikanske forfatter Tom Wolfes udskrystallisering af begrebet.
Nicola Ricci, som jeg også fotograferede til Stiljournalen sidste år i Firenze på Pitti Uomo-messen, driver skrædderiet Valentino Ricci og ready to wear-firmaet Sciamat med sin bror. De er blandt andet kendt for deres puffede jakkeskuldre – “men vi syr først fremmest vores jakkesæt til kunden og hans ønsker,” understregede Nicola Ricci over for mig.
Tilbage til de italienske jakker. De vejer ingenting. De er lette som fjer, også de skræddersyede, hvori man ofte nøjes med en tynd lærredsdug.
De lette italienske jakker er dårligt en nyhed, men jeg tror mere og mere, de er fremtiden for skrædderiet. De engelske brynjer skal nok overleve, men bliver for de få. De nye krøllede bomuldsgenerationer, der er vokset op i t-shirt, hængerøvsbukser og pullover kan kun med besvær foretage springet til klassisk engelsk – eller for den sags skyld dansk – herreskrædderi. Men springet fra en cardigan til en let foret italiensk jakke i en lettere metervare kan næppe støde deres sarte korpusser.
I øvrigt er den blå jakke sportsjakken over dem alle i Italien om sommeren. Lysebrune jakker kommer ind på andenpladsen. Også de ældre generationer trækker i den blå sportsjakke, som typisk kombineres med et par lyse bukser i hørlærred eller bomuld.
Go-to-hell pants er ikke normen.
Foto: Stiljournalen
Mht. det sidste billede: for mig ser det umiddelbart ud til at jakken ikke kan lukkes? Er det meningen?
Det er meningen, at jakker skal kunne lukkes. Så hvis herren ikke kan, må han enten tabe sig eller få den lagt ud. Men jeg tror nu, det nok skal gå 🙂
Torsten
Her er lidt mere fra Pitti Uomo, det er som Torsten skriver den blå sportsjakke der er de flestes foretrukne.
http://www.gq.com/style/street-style/201106/tommy-ton-pitti-uomo#slide=1
/Jimmy
Torsten, jeg er bange for, at den anonyme har ret i, at den jakke ikke kan lukkes (hvis den altså ikke skal sidde fuldstændig miserabelt).
Prøv at forklare unge, håbefulde ekspedienter i mærkevarebutikker og stormagasiner, at jakker skal kunne lukkes.
“Den er som skabt til dig”; “Lige den rigtige størrelse”; “Hvor tit knapper du den”; “Du knapper den jo aldrig”. Når man derefter siger, at jakker skal sidde perfekt, NÅR de er lukkede, og viser dem “prinsevinket”, bryder deres verden sammen.
Dette er selvoplevet i maj, da jeg satte mig for at teste niveauet på sommerjakker, selv om jeg absolut ikke havde planer om at købe noget, der alligevel ikke passer. Det var både sjovt og rystende.
@ FBJ: Jeg genkender din oplevelse. Man ved ikke, om man skal tage hin håbefulde ekspedient i skole eller bare smile ad hans iver. Jeg ender nu mest på det sidste. Chancen for, at han er lærevillig i situationen, er som regel beskeden.