• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

En italiensk jakke og et par bukser

21. juni 2011, af Torsten Grunwald

Firenze-Pitti-Ricci-Stiljournalen

Jeg vil egentlig skrive om italienske jakker, sådan som jeg så dem den forgangne uge i Firenze. Men lad mig lige starte med Nicola Riccis paisleymønstrede bukser. De er jo helt afsindige, og så alligevel indskriver de sig elegant i en tradition for “go-to-hell pants”, det vil sige spraglede eller pangfarvede bukser, der bryder en ellers konventionel påklædning, jf. den amerikanske forfatter Tom Wolfes udskrystallisering af begrebet.

Nicola Ricci, som jeg også fotograferede til Stiljournalen sidste år i Firenze på Pitti Uomo-messen, driver skrædderiet Valentino Ricci og ready to wear-firmaet Sciamat med sin bror. De er blandt andet kendt for deres puffede jakkeskuldre – “men vi syr først fremmest vores jakkesæt til kunden og hans ønsker,” understregede Nicola Ricci over for mig.

Firenze-Pitti-Sciamat-Stiljournalen

Tilbage til de italienske jakker. De vejer ingenting. De er lette som fjer, også de skræddersyede, hvori man ofte nøjes med en tynd lærredsdug.

De lette italienske jakker er dårligt en nyhed, men jeg tror mere og mere, de er fremtiden for skrædderiet. De engelske brynjer skal nok overleve, men bliver for de få. De nye krøllede bomuldsgenerationer, der er vokset op i t-shirt, hængerøvsbukser og pullover kan kun med besvær foretage springet til klassisk engelsk – eller for den sags skyld dansk – herreskrædderi. Men springet fra en cardigan til en let foret italiensk jakke i en lettere metervare kan næppe støde deres sarte korpusser.

Firenze-blazer-Stiljournalen

I øvrigt er den blå jakke sportsjakken over dem alle i Italien om sommeren. Lysebrune jakker kommer ind på andenpladsen. Også de ældre generationer trækker i den blå sportsjakke, som typisk kombineres med et par lyse bukser i hørlærred eller bomuld.

Go-to-hell pants er ikke normen.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Casual tøj, Sommertøj Tags: gadefoto 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    21. juni 2011 kl. 16:43

    Mht. det sidste billede: for mig ser det umiddelbart ud til at jakken ikke kan lukkes? Er det meningen?

    Svar
  2. Torsten skriver

    21. juni 2011 kl. 19:58

    Det er meningen, at jakker skal kunne lukkes. Så hvis herren ikke kan, må han enten tabe sig eller få den lagt ud. Men jeg tror nu, det nok skal gå 🙂

    Torsten

    Svar
  3. JimmyP skriver

    21. juni 2011 kl. 21:34

    Her er lidt mere fra Pitti Uomo, det er som Torsten skriver den blå sportsjakke der er de flestes foretrukne.
    http://www.gq.com/style/street-style/201106/tommy-ton-pitti-uomo#slide=1

    /Jimmy

    Svar
  4. FBJ skriver

    23. juni 2011 kl. 17:20

    Torsten, jeg er bange for, at den anonyme har ret i, at den jakke ikke kan lukkes (hvis den altså ikke skal sidde fuldstændig miserabelt).

    Prøv at forklare unge, håbefulde ekspedienter i mærkevarebutikker og stormagasiner, at jakker skal kunne lukkes.

    “Den er som skabt til dig”; “Lige den rigtige størrelse”; “Hvor tit knapper du den”; “Du knapper den jo aldrig”. Når man derefter siger, at jakker skal sidde perfekt, NÅR de er lukkede, og viser dem “prinsevinket”, bryder deres verden sammen.

    Dette er selvoplevet i maj, da jeg satte mig for at teste niveauet på sommerjakker, selv om jeg absolut ikke havde planer om at købe noget, der alligevel ikke passer. Det var både sjovt og rystende.

    Svar
  5. Torsten skriver

    23. juni 2011 kl. 18:04

    @ FBJ: Jeg genkender din oplevelse. Man ved ikke, om man skal tage hin håbefulde ekspedient i skole eller bare smile ad hans iver. Jeg ender nu mest på det sidste. Chancen for, at han er lærevillig i situationen, er som regel beskeden.

    Svar

Trackbacks

  1. Preppy-stil: Den amerikanske forbindelse siger:
    31. maj 2016 kl. 7:57

    […] Men den klassiske sommergarderobe kan ikke forstås til bunds uden at inddrage den amerikanske go-to-hell-tøjtradition, som den engang imellem også kaldes, idet man benytter et begreb, som den amerikanske forfatter […]

    Svar
  2. Orange bukser siger:
    1. juni 2016 kl. 17:54

    […] Kenneth kombinerer et par orange bukser i bomuld med lette brune hyttesko i ruskind, en hvid skjorte og en blå blazer. Sammenlignet med den sædvanlige tøjstil i Danmark er bukserne et dristigt og selvstændigt valg. I samme ombæring er stilen en genkendelig historisk figur. Sommeren har siden 1950’erne inviteret til brug af smældende farver, og spraglede bukser har en særlig plads takket være den amerikanske preppy-tradition og forfatteren Tom Wolfe, der berømt døbte livligt kulørte sommerbukser ”go-to-hell pants”. […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til 114 par håndsyede sko
  • Torsten til 114 par håndsyede sko
  • Lars til 114 par håndsyede sko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026