I en håndfuld luvslidte Esquire-magasiner fra 1930’erne stødte jeg blandt andet på de to landkrabber her, eller “spectator-mariners”. De foretrækker at holde sig på land og lade vennerne stå til søs, nævner den ledsagende tekst.
Til gengæld kan de føre sig frem i jakke, skjorte og slips.
Ham til venstre bærer en cremehvid Norfolk-jakke i hørlærred, et par blå gabardinebukser og hvide nubucksko. Skjorten er gul, og han har placeret et blåt lommetørklæde i den lodrettet brystlommeåbning.
Landkrabben til højre bærer en lysegul letvægtstweedjakke og grå flannelbukser. Slipset er et rødt foulard, og skoene tofarvede moccasiner.
Elegant?
Uhadada.
Foto: Stiljournalen
Skoene til højre er vist ikke mokkasiner….
Vh
Danica
Du har ret. Skoene er sko, men den måde det hvide overlæder er syet til det brune kantlæder, er taget fra mokkasinen. Den originale tekst kalder dem “moccasin shoes.”
Afslappet og elegant, flot at se på, især i de omgivelser. Hvad er der siden sket med Norfolkjakken hhv. hvad for en berettigelse har den i dag? Jeg troede, at den hørte hjemme på landet blandt godsejere.
Norfolk-jakken kan kaldes den originale sportsjakke. Den var særligt populær fra slutningen af 1800-tallet til 1920’erne, blandt andet som cykeljakke sammen med plusfours og som golfjakke. Jeg ved ikke, om modellen er relevant i dag, men jeg kan godt se den benyttet som en weekendjakke og rejsejakke eller – i hørlærred som her – som en sommerjakke. Den har jo godt med lommer til praktiske dimsedutter af enhver art.
Jeg er lidt overrasket over at se Norfolk-jakken i denne letvægts- og promenadeudgave. Potters godsejer beklædning og Torstens cykelmundering er nærmere mit billede.
For mig er den forbundet med tweed og britisk borgerskab på landet. Den er skam still going strong derude i det britiske landskab, hvor man går i Plus 4’s, uldsokker og fornuftige boots med jagthunden ved sin side og landroveren inden for rækkevidde.
Norfolk-jakken virker umiddelbart tiltalende for mig givet dens praktiske kunnen. Som en del af cykelfolket i hovedstaden bryder jeg af og til mit hoved med at finde et ordentligt alternativ til den lange overfrakke, der ikke er så velegnet, når man er i sadlen. Norfolk-jakken giver bevægelighed over skuldrene, god lommeplads og så er den kort. Det sidste er en bonus for mig, fordi jeg ikke er så glad for den lårlange “car coat” (kørejakke?). En blokade har dog netop været de udtalte land- og jagtkonnotationer, men når jeg ser den her i hørlærred… ja, hvorfor så ikke lave den i en god, kraftig, men strømlinet tweed? I øvrigt er hørlærredsversionen glimrende. Den virker mindre kostumeagtig end safarijakken, som ser nok så flot ud på gamle fotos, men virker lidt malplaceret, når den ses i dag.
Et lille efterskrift: prøv lige at se Norfolk-jakken udsat for fransk kreativitet, som franskmanden Marc Guyot netop har lavet. Som skabt til hr. Groots cykelture 😉
http://parisiangentleman.co.uk/