Der har ved lejlighed været skærmydsler på Stiljournalen, om jeans kan fungere i den klassiske garderobe. Jeg mener ja, selv om jeg sjældent bærer jeans selv.
Hvis vi et øjeblik glemmer jeans’ historie, og hvad den indbefatter af jernbanearbejdere i det vilde vesten, James Dean og ungdomsoprør, og nøjes med se på teksturen – den grove, rå denim, så gør den et fortrinligt makkerskab med tweed.
Klædestofferne er godt nok forskellige. Jeans er bomuld og kamgarn, og tweed er uld og kardergarn. Men denim og tweed er begge robuste og ru, begge i den tunge vægtklasse.
Jeg synes, Jesper R. Balle har ført udmærket bevis tidligere på Stiljournalen for jeans’ duelighed sammen med tweed. Jeg tænkte dog, det var på tide at følge op, da jeg den ene dag modtog en sportsjakke fra skrædder i Italien. Det drejer sig om en sildebenssag af sort-hvid Harris Tweed med grå effekt. Snittet er blødt og rummeligt, så der er plads til en slipover, og skuldrene de berømte og for nogen berygtede skjorteærmeskuldre, der giver en blød og glat overgang fra skuldre til ærmer.
Jeg kan videre fortælle, at jeg bærer en skræddersyet skjorte af gul voile, et uforet mørkerødt grenadineslips og et fouleret brunt silkelommetørklæde. De brune cognacfarvede sko er derbysko i split-toe-model, håndsyede efter mål.
De blå jeans er fra Lee.
Foto: Stiljournalen
Anna skriver
Kære Torsten
Jeg bryder mig bestemt om miks og leg i herrebeklædning, men jeans til blazer går bare ikke. Sådan er det. Er med på de taktile kvaliteter i sammensætningen, men nej, ikke gode nok. Jeg mister altid lidt respekt for en mand, der optræder i denne kombi. Mener jeg kan antyde en brist.
Advanced style har også mænd – de forstår at blande…
Kh
Anna
Torsten skriver
Kære Anna, jeg forstår synspunktet, men mener som sagt, at jeans og tweedjakke kan sammen, hvis det gøres rigtigt. Blazer er en anden historie, men også mulig. Det er min erfaring, at principper som “aldrig sportsjakke og jeans” har det med at falde fra hinanden i praksis, med mindre man (blindt og quijoteagtigt) insisterer på, at man skal bruge dem loyalt i henhold til et hedengangent klassesamfund.
VON RATHSACH skriver
Mænd i jeans er ikke modige nok til at vælge rent – borgerligt udtryk – det er en skam. Billedet med denim og gul skjorte er et grimt udtryk for fravær af mod.
Socialister ses hyppigere efterhånden i dette svage antræk : de ønsker at se ud som andre personer end de er, fordi de ikke vil indrømme at de lefler for respekt.
Mænd i dette antræk som er hverken eller får ikke min ros, men dom.
Der findes utallige kombinationer af afvigelser, som ikke skriger til himmelen.
Vis dem gerne her. Tak.
Anonymous skriver
Hvis man tankeløst følger småborgerlighedens snævre stilidealer, har man friheden og ‘modet’ til ikke at skille sig ud.
Dog er jeg dog ikke selv fan af jeans, og finder de fleste sammensætninger som de er del af, uinteressante. Men min stil er på den anden side nok heller ikke for de fleste.
Mvh
MRM
Torben skriver
Slips til jeans?? – er der ikke lidt “østeuropæisk sovevognskonduktør” over den der jeans, grå jakke, gule skjort og slips mundering?
Torsten skriver
Glem ikke, stil er mere end mørkt jakkesæt, hvid skjorte og sorte sko! Og skal derudover passe personligheden. Men jeg har østeuropæiske aner, så måske derfor : -)
jgroot skriver
Vanskeligheden med jeans har ikke oprindelse i bestemte historiske konnotationer, og da slet ikke politiske. Og forestillingen om at brugen af jeans skulle afsløre en særlig karakterbrist, et særligt mangel på mod, der er særegen for en specifik politisk overbevisning, er lige dele vanvittig og latterlig – ligesom Don Quijotes forveksling af vindmøller og kæmper.
Problemet med jeans i kombination med sportsjakker er langt mindre konspiratorisk (hvilket tydeligvis decimerer det tiltalende ved det hos nogen), og består efter min mening i denimstoffets rigiditet, der bevirker at det har et dårligt fald selv sammenlignet med andre bomuldsvævninger. Resultatet er en bestemt art af krøller og folder – som det ses på dine jeans Torsten – der ganske enkelt harmonerer dårligt med sportsjakkens organiske former og proportioner. Nuvel, dissonans kan jo være et effektfuldt virkemiddel, også inden for garderoben, men her bliver den for stærk og øjet kan ikke samle en helhed.
VON RATHSACH skriver
Guldgraver Jeans eller Levis
kommer ikke ud over 68’rnes unoder
Anonymous skriver
Midt i al jammeren over kombinationen af sportsjakke & jeans, synes jeg man glemmer at komplimentere for den smukt siddende sportsjakke & hvor klædelig & velproportioneret den rent faktisk er.
Men vi mangler altså nogle nærbilleder Torsten! 🙂
Mvh MFP
Anonymous skriver
Jeans er kommet for at blive. Man kan altid diskutere æstetikken som naturligvis beror på typen, pasformen, farven osv. af jeansbukserne.
Så at skære jeans over en kam er det forkerte udgangspunkt synes jeg.
Nogle pasformer og farver står sig godt ift. blazer andre ikke.
Og så lige igen, jeans er kommet for at blive ligegyldigt om man vil det eller ej og at kalde det et politisk signal kan jeg slet ikke forstå. Har man aldrig set en borgerlig politiker i jeans, jo det har man jo nok :).
Mvh Jeppe
Anonymous skriver
Det virker som om en del af kommentatorerne udelukkende bruger konservatisme som parameter for bedømmelsen af sammensætningen.
Det der var uformelt engang er i dag formelt. Der er også en kæmpe forskel på om man sætter jakken fra et sort jakkesæt sammen med slidte jeans eller man gør som Torsten.
At en diskret afvigelse fra ultrakonservatisme skulle være afgørende for om man kan respektere et menneske kan jeg ikke følge.
Socialistiske og borgerlige politikere klæder sig ens(de mener i øvrigt også det samme) Jeg har endda set Lene Espersen udtale sig til tv-avisen i en hættetrøje.
Mvh Søren R.
Anonymous skriver
Farvesammensætningen er rigtig fin. Det er forfriskende at se skjorter, der ikke er blå eller hvide.
Kunsthistorie-bindet under armen klæder i øvrigt sættet!
Vh. DTP
Anonymous skriver
Du kunne også have brugt en lyseblå stribet skjorte og et mørkegrønt slips
Mvh Søren R.
Michael C.G. Iversen skriver
Som udgangspunkt bør man ikke bære jeans, med mindre at man er en langbenet kvinde eller Iggy Pop. Mig bekendt er Torsten ingen af delene. Når det så er sagt, så kan jeans dog godt anvendes med stil uden for den klassiske garderobe. Eksempelvis går flere af mine kolleger i jeans, blazer eller tweedjakke og skjorte uden slips. Det passer egentlig meget godt til dem, og deres personlige udtryk. Der hvor det går galt, er når man som Torsten her vil kombinere det meget stilrene (skræddersyet sportsjakke, velstrøget skjorte og slips) med et par jeans. Det fungerer ganske enkelt ikke og man kunne skifte cowboybukserne ud med snart sagt hvilket som helst andet par bukser og opnå et langt bedre resultat. (gule regnbukser og sorte læderbukser undtaget).
Anonymous skriver
Jeg kan ikke melde mig I koret der absolut ikke vil se jeans parret med sportsjakke med eller uden slips – men her fungerer det ikke rigtigt, og jeg tror det skyldes den altfor gule skjorte!
M.h.t. jakken synes jeg også der er et eller andet galt – med forbehold for at foto jo kan snyde – så forekommer den meget kort, måske lige stram nok og knappunktet lidt højt, hvorimod skuldrene er de bedste jeg har set på Redacteuren!
MVH X
VON RATHSACH skriver
Sim kvinde med stil langt væk fra det småborgerlige som en Herre ovenfor antyder, da er det som en anden klogere skriver en stil – diskrepans hvad billedet af den fine Herre viser sig i.
Min smukke høje mand blev sendt i byen dersom han kom hjem med et sådant købsmix, som andre skriver.
Tyrkernes søndagstøj eller de græske æers gøren sig umage var rørende og tåler ikke kritik. Tvært imod da jo netop har gjort sig umage med stiveste puds og skilning.
Massen af danske mænd er enten kedeligt klædt eller misforstået.
Skønt at være jvinde i dette forum.
Jeg skriver blot min mening uden at det skal tages personligt.
🌷
Modeskaberen Erik Mortensen fiorsøgte sig med blue jeans
( de må aldrig stryges i fold – så bliver det helt ude i hampen )
Forgæves og erkendte det, selvom han bpde havde stil, charme og viden.
Han lignede en arbejdsmand.
Det den ene kan tillade sig kan en anden ikke. Tilsvarende med kvinder.
Heldigvis er jeg en type som kan hvad som helst på og ligne en million.
Det glæder min mand, som vælger fløjl i stedet for jeans, da han heller ikke matcher selvom han er flot.
Torsten skriver
Spændende. Jeg har ikke så meget at tilføje, men vil sige, at kombinationen af gul skjorte og rødt slips er en kær sammensætning fra et maleri af Richard Mortensen, som jeg har stirret mange timer på gennem min barndom. Men den slags står selvfølgelig ikke i Flusser.
Michael C.G. Iversen skriver
Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi. Jeg har mødt en afsindig stilfuld herre i jeans ! Lejligheden var en fest på den franske ambassade i København her for nylig. Ambassadøren François Zimeray tog i mod efter at man havde været en tur igennem metaldetektoren. Han var iklædt gråsorte jeans, stram enkeltradet blazer i navyblå uden lommetørklæde i brystlommen. Hvid skjorte uden slips og med uknappede manchetter, der hang ud af blazerens ærmer halvvejs nede på hænderne. Hertil et par diskrete sorte loafers. Det lyder vildt, og det var det også. For manden havde simpelthen så meget stil, hvilede fuldstændig i sig selv, og lignede en million, der ikke var til at skyde igennem. Sådan!
Rene R L skriver
Zimeray er åbenbart en konsekvent herre – her er skjorten bare skiftet ud:http://www.ceuropeens.org/interview/paroles-d039ambassadeurs/francois-zimeray-ambassadeur-de-france-au-danemark
Og jeg må selv indrømme, at jeg kan finde på at parre et par trashede japanske jeans, med en skræddersyet jakke – fordi jeg kan.
Kenneth K skriver
Som halvamerikaner er jeg absolut til jeans og kan ikke forstå dem som dømmer dette klassiske stykke beklædning ude.
MEN, jeg kan altså ikke klare gule eller nuancer der ligger op af i skjorter. Det kommer til at virke lidt 60′ – 70′ agtig.
Nyder selv et par jeans, brune loafers fra New & Linkwood, skjorte fra de søde damer nede i Torino og min blazer fra Karina Mott.