• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Gamle mænd med stil

29. juni 2015, af Torsten Grunwald

Alder hjælper, hvis man vil klæde sig vel. Den er ingen garanti, men det at man ophober erfaring med at bruge tøj, og ikke mindst bliver bedre til at hvile i sig selv, hvad man alt andet lige bliver med alderen, frigør en flair i tøj- og stilmæssig henseende. Der er, kort sagt, forholdsvis mange gamle mænd med stil.

Jeg mødte nogle stykker i Firenze i begyndelsen af juni, da jeg var til messe der. Se blot.

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-1

Ham her har jeg fotograferet før. Han er knivskarp, sikker på hånden, altid klassisk, men aldrig kedelig. Her viser han, hvordan man kan indføre mønstre og energi i sin påklædning, uden at stilen mister harmonien. Tricket er at holde igen på farvebrugen, idet der skrues op for mønstre – et af de stiltip, som jeg også skriver om i Den velklædte mand.

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-2

Sådan bærer man et marineblåt slips til et marineblåt jakkesæt, kunne man sige. Det er ikke så let igen, faktisk. En af de smarte ting, han gør, er de afrundede skjorteflipper. Og så er der de brune chukkastøvler. Begge dele lirker en ellers låst stilfigur op.

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-4

Endnu en gammel kending i min kameralinse, den høje slanke mand her. Jeg er ikke ellevild med hans briller i år, men tøjet sidder naturligt som før, og han har sat farverne afbalanceret sammen. Generelt et meget realistisk tøj tilpasset dagens samfund, som mange burde kunne iklæde sig.

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-5

Derpå bevæger vi os over i det eksemplariske, grænsende til det skematiske, tøj. Jeg mener: blå blazer, stribet rødligt slips, offwhite bukser. Men det er godt at blive erindret om grundfigurerne engang imellem. Ellers risikerer man at skeje for meget ud, uuh!

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-6

Cool, nedtonet stil, om end lidt anderledes at kombinere to nuancer af blå i jakke og bukser.

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-7

Der har vi så sahariana’en, safarijakken, vældig populær i 1970’erne, og tilbage på modescenen de senere år. God ide at kombinere den med forvaskede røde bukser og blå skjorte i stedet for at anvende de hørartikler i offwhite nuancer, som man typisk har sat sammen med safarijakken, og som hurtigt parkerer stilen i kostumeafdelingen.

Gamle-mænd-med-stil-Stiljournalen-8

Ham her er ikke til at stå for, et gennemført Zorba-look i hørlærred, skægstubbe, godt smil og det hele, herunder lædersandaler. Bemærk også den åbentstående busseronne (popover) med kort knaplukning. Den er hot mode blandt kendere. Jeg har selv en i bestilling.

Gamle-mænd-med-stil-sandaler-Stiljournalen-9

Foto: Stiljournalen

 

Share

Skrevet i: Blå blazere, Blå jakkesæt, Jakkesæt, Sportsjakker Tags: gadefoto 1 kommentar

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Safarijakke: Mr X i casual tøjstil - Den velklædte mand siger:
    14. november 2016 kl. 14:38

    […] Safarijakken er ready-to-wear, og rullekravetrøjen og ruskindsskoene er udvundet af samme åre. […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til 114 par håndsyede sko
  • Lars til 114 par håndsyede sko
  • Michael Andersen til Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026