“Artigianale.”
Francesco Guida tog ordet i sin mund flere gange, da han og hans assistent Emilio var i København den forgangne weekend for at tage imod bestillinger af jakkesæt. Han ville gøre det helt klart, at han er en håndværker, og at han adskiller sig fra det skrædderi, der reelt er “industriale”, fx Kiton, Brioni og Attolini.
Jeg er selv bekendt med skellet, og jeg ved, mange læsere er det. Men den kedelige situation er, at langt de fleste mænd stadig ikke kan gennemskue, hvad der er skrædderi, og hvad der er målkonfektion, hvis de præsenteres for en eller anden form for personaliseret jakkesæt. Så læren må bestandig repeteres. Det ved Guida, og det har jeg også erfaret. Så hermed en repetition.
Ellers kørte Guidas besøg derudad. Et dusin herrer havde skaffet sig en plads. Den ene halvdel bestilte ensfarvede blå habitter, mens den anden halvdel eksperimenterede mere med klædevarerne.
Nu venter en førsteprøve 23. og 24. oktober, en andenprøve 5. og 6. december, og den 23. og 24. januar kommer Guida og Emilio herop med de færdige jakkesæt.
Flere endnu har tilmeldt sig bestilling, og nogle står på toget allerede i oktober, andre i december. Ønsker du at være med, så skriv til stiljournalen@mail.com.
Foto: Stiljournalen
Jeppe, detaljer om stof, vægt, etc. vedr. bukser og især jakke, please! Det ser sgu godt ud, dreng 😉
Nu er pralerier om vintage-stof jo ikke rigtig meget bevendt for andre end undertegnede, men bukserne er altså syet i en ualmindeligt formidabel lysegrå vintage-flannel. Det er ganske enkelt sådan flannel skal være: Robust og solid, men alligevel blød og, ja, hyggelig, vil jeg nærmest sige. Jeg skulle have fået lavet en hel habit ud af den.
Jakken er til gengæld syet i en mellemblå Donegal-tweed fra Molloy & Sons nuværende stock-katalog, og skulle dermed være tilgængelig for enhver. Det er fra deres ‘letvægtsklasse’, hvilket vil sige 545 gram på en meter. Det præcise stofnummer er vist #0701 122. Jeg kan kun lovprise den: Absolut anbefalelsesværdig.