Francesco Guida og Emilio var tilbage i København forleden weekend. De medbragte et dusin sammenriede jakkesæt klar til prøve og tog imod bestillinger fra en ny håndfuld herrer, der enten vil prøve det ægte herreskrædderi for første gang eller fortsætte en rejse, de allerede har påbegyndt hos en eller flere andre herreskræddere.
Min oplevelse ved prøven var, at Guida er knivskarp. Han har arbejdet med nål og tråd siden han var syv år, og man fornemmer, han er en maestro sarto, en skræddermester, i ordets bedste betydning. Personligt kan jeg lide relativt rummelige og lange jakker, og da Guida i udgangspunktet skærer er særdeles slank habit med en relativt kort jakke, var min væsentlige tilpasning ved prøven, at jakken netop fik lidt mere rummelighed og længde. Bukserne blev der ikke ændret meget ved.
Ikke overraskende ligger bestilling af blå og grå habitter i top. Det gjaldt også blandt de nytilkomne. Men enkelte dandificerede habitter er også undervejs.
Her følger nogle foto fra de to dage.
Hvis du er interesseret i at være med og erhverve dig et rigtigt skræddersyet jakkesæt, så læs mere her.
Foto: Stiljournalen
Interessant at følge med i. Linien ser ud til at være ret kropsnært, men ikke taljeret?
Ja, snittet er ganske rigtigt kropsnært uden taljering, hvis vi med taljering altså forstår det nip i taljen som der ofte ses i engelsk skrædderi, især af ‘drape cut’/’London lounge’-varianten. Her balanceres den ekstra volumen i brystes med nippet i taljen for at give en flot silhouet. X’s habitter af Steven Hitchcock er fine eksempler. Med italienske skræddere må man forlade sig på kroppens egen form, og som sådan er der jo en form for taljering, hvis altså kroppen tillader det. Der er jo ikke tale om ‘sack suits’ som de kendes ovre fra den anden side af Atlanten. “A jacket should look big on the inside and fitted on the outside” skulle Gennaro Rubinacci have bedyret, og så kan vi jo pønse lidt på hvordan det kommer i stand.
Fine billeder der viser Guida’s evner godt frem, synes jeg. Ud over de pæne, glatte rygstykker, der jo nærmest ser ud som om de er malet på, lagde jeg mærke til at han har godt styr på jakkens skørt. Han skærer det så det holder sig pænt til hoften, og dermed får vi får en flot overgang fra jakke til buks, nemlig en overgang som ikke gør sig videre bemærket og dermed ikke skærer benene af under hoften, om jeg så må sige, og som sådan forstyrrer proportionerne. Det er ellers et punkt hvor de kropsnære italienske skræddere nogen gange ikke er helt så skarpe, synes jeg. Der er mange todelte mænd til Pitti.
Selvom besøgsformen jo ikke tillader timers konsultation, var det i øvrigt en fornøjelse af opleve Guida arbejde. Når habitten var kommet lød der et italiengelsk “Okay!”og så gik han ellers ganske stilfærdigt i gang med at cirkle om en, sætte kridtstreger hist og her, for så at afslutte med at forklare sin dom til Emilio.
Jeg glæder mig til december.