Tøjhelte er ikke nemme at få øje på.
Foruden prins Charles kan jeg kun identificere én blandt meget kendte mennesker i dag: Filminstruktøren Wes Anderson (amerikaner med svenske og norske rødder).
Om Wes Anderson egentlig er kendt nok til at være meget kendt, kan man diskutere. Interesserer man sig bare for lidt mere end mainstream-film, må man dog have hørt om ham. Han skrev og instruerede blandt andet den fremragende The Grand Budapest Hotel (2014).
Hans stærkt stiliserede filmunivers præger også hans påklædning, som har prægnans uden at trimle over i pjank. Nej, han går ikke i fine skræddersyede jakkesæt, og det er ikke jakkesættenes gode snit og den velbundne slipseknude han skal hyldes for. Det er i hans brug af teksturer, farvenuancer og mønstre, at han dribler hver og en mand på banen.
Wes Anderson og det gamle på ny
Wes Anderson trækker på engelsk landstil, dandykultur, fløjl & 1960’erne og traditionel preppystil, men i en forenklet, løsere form, tilpasset vores uformelle tøjverden af i dag. Der er brobygning mellem fortid og nutid i hans tøjstil, som blandt andre retrofolket kan lære af.
Indrømmet, der er kreativ klasse (siger man stadig det?), Brooklyn etcetera over Wes Andersons tøjstil. Men han kan ikke reduceres til den kategori. Han er alt for selvstændig og sikker i sine valg. Originaliteten er bevaret. Jeg kan da ikke lige for øje på, hvem han skulle slægte på.
Wes Anderson kan man lære af, hvis man gerne vil have sin egen og samtidig charmerende tøjstil.
Jeg læste så sent som i dag, at han får sine jakkesæt skræddersyede hos Mr. Ned i New York. Hvis man har øje for detaljer, vil man bemærke det “parisiske” snit, hans revers har, faktisk på samtlige billeder her. Hans film har som bekendt et ret idiosynkratisk “snit”, og det har hans jakkesæt altså også.