Premium
Fri adgang til alt i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Eksklusive kontante fordele hos tre partnere:
- Fri fragt på alle køb hos Pete & Harry
- Et gavekort på 500 kr. på køb over 2.500 DKK hos Skolyx
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms.
Månedligt
Fri adgang til alt
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
39 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Trackbacks
-
[…] i fredags eller fredagsbar, som det hedder på demokratisk studenterdansk. Jeg og Mond introducerede Grunwald Sartorial. Stort og godt fremmøde. Vi burde have flere selskaber under den gode stils lysekrone, tænkte jeg […]
-
[…] jakkesæt ligger på, er det kun naturligt, at mange – de fleste – vælger stanghabitter eller målkonfektion. Selv om man ikke bestiller sit jakkesæt hos en herreskrædder, kan der dog være god grund til at […]
-
[…] verden til Firenze-messen. Og forretninger fra Danmark dukker op. Jeg hilste blandt andet på Mond of Copenhagen, Herrernes Magasin, Bindesbøl og Troelstrup, der kiggede efter nye varer og trends. Jeg mødte […]
-
[…] Vinderen løber af sted med et styks Grunwald Sartorial-jakkesæt. Jakkesættet er et præmium målsyet jakkesæt fra Mond of Copenhagen, som jeg har været inde over stof- og designmæssigt. Læs mere om Grunwald Sartorial. […]
-
[…] Årets velklædte mand 2017 præmieres med et målsyet (målkonfektioneret) jakkesæt hos Mond of Copenhagen fra premium-linjen Grunwald Sartorial. […]
Skriv et svar Annuller svar
ANNONCE Nyt fra premiumpartnere i foråret 2023
Til dig, der er premiummedlem af Den velklædte mand [fri adgang].
Læs mere
Bukseben – find den passende bredde
Brede bukseben breder sig. Kan en skrædder justere de færsigsyede bukser?
Læs mere
Oxfordskjorte Button-Down – rigtigt og forkert
Hvad er egentlig en Oxfordskjorte? Historie, design, stofmuligheder og de bedste butikker.
Læs mere
Herresko – lædersål versus gummisål
I hvilke tilfælde kan man sætte en gummisål på sine lædersko? En guide, også til typer af gummisåle.
Læs mere
At sætte sig i pæne bukser
Sådan sætter du dig i pæne bukser, så de ikke binder. Inklusive en lille video.
Læs mere
Super initiativ Torsten! Det ender jo med at København bliver fyldt med velklædte herrer – en kærkommen forandring 😉
Du har virkelig rykket på indstillingen 🙂
Nu mtm. Hvor god er Mond i forhold til fx Unden, hvis man ser bredt på sagen, efter din bedste overbevisning?
Skrædderi er selvfølgelig bedre og noget andet. Kan ikke sammenlignes. Det handler om mest for pengene inden for et givet budget.
Jeg har selv flere sæt og skjorter fra MOND. Der er meget kvalitet, indlevelse i leveringen og værdi for pengene
MOND har også bevist at de går langt for at sikre kundens tilfredshed. Havde fejl på et sæt og efter at havde vurderer mulighederne blev det lavet forfra. Til perfektion.
Klar anbefaling
Det er som om, at I bloggere bliver kommercielle, når I ikke rigtigt har mere at komme med… Det er det samme der er sket for A Suitable Wardrobe og Permanent Style… Sikke en skam
Jeg er ikke enig med Jannick. Tværtimod finder jeg det aldeles udmærket, at Torsten ikke nøjes med at observere og kommentere, hvad han i øvrigt mestendels gør særdeles glimrende, men også gennem aktiv deltagelse i et pragmatisk, operationelt koncept, der ikke (udelukkende) er henvendt til feinschmeckere, kan bidrage til højnelsen af det hjemlige beklædningsniveau.
Velklædt er ikke kun den, som bruger alle sine penge og al sin fritid på skrædderiets lyksaligheder. Mindre kan afgjort gøre det, og hvis vi ønsker traditionel velklædthed mere udbredt i dette land – og det gør vi – må vi ikke lade det gode blive det bedstes fjende.
Har man en nogenlunde gennemsnitlig kropsbygning og en sikker smag og stilfornemmelse, kan man hele livet bære stanghabitter (behørigt skræddertilpassede, bevares) og passere for velklædt; og man behøver ikke engang at gå efter de dyreste varer, for engelske netforretninger som Charles Tyrwhitt og Brook Taverner har klassisk skårne ting til overkommelige priser, og med kombinatorisk behændighed og sikker flair for snit, materialer og farvesammensætning når man langt med disse fordringsløse produkter.
Sammenlignet med stanghabitter er made to measure et trin op ad stigen, og at Mond, som Torsten nu har indledt et samarbejde med, og Suitsupply, som Den Velklædte Mand bragte et indlæg om for nylig, kan levere god målkonfektion til rimelige priser, er et ubetinget gode. For nogle vil MTM-jakkesættene herfra få status af skattede luksusartikler mellem klædeskabets velholdte og veltilpassede stanghabitter, for andre vil det målsyede tøj blive anskaffet i dølgsmål som praktiske brugsgenstande, der befinder sig i garderoben på tålt ophold, og som kan gøre tjeneste på regnvejrsdage og andre uglorværdige tidspunkter og dermed bidrage til at afbøde slitagen på de skræddersyede jakkesæt (hvis højt besungne slidstyrke formentlig ikke er uden sammenhæng med den større skånsomhed, hvormed de almindeligvis behandles).
Hvis man går til en god skrædder, hvilket hertillands først og fremmest vil sige til Peter Undén, får man naturligvis noget, som er mærkbart bedre – men selvfølgelig også en del mere bekosteligt – end MTM, ikke mindst hvis man er en kompromisløs æstetiker, der lægger vægt på at have absolut herredømme over endnu flere enkeltheder, end MTM åbner mulighed for.
Dette gør sig eksempelvis gældende for ikke helt ligegyldige detaljer som reversens udformning, herunder dens bredde, og spejlsømmens vinkel og placering. Her opererer i hvert fald Suitsupply, hos hvem jeg har en habit i støbeskeen, og med hvis arbejde jeg ikke har forudgående personlige erfaringer, med kun én mulig placering af spejlsømmen og udelukkende med fikserede valgmuligheder i henseende til reversbredden (vistnok tre), et vilkår, man imidlertid dårligt kan anke over, konceptet og prisen taget i betragtning. Men man skal være parat til gå på kompromis og sluge nogle kameler, og jeg har eksempelvis selv måttet ændre min bestilling fra en dobbeltradet habit til en enkeltradet, fordi man ikke kunne tilbyde en spidsrevers af tilstrækkelig bredde.
Det skal tilføjes, at Suitsupply giver et stort antal valgmuligheder med hensyn til en lang række andre detaljer, og at det også er muligt at medbringe egen metervare og alene betale sylønnen, hvilket afgjort giver point i karakterbogen. Det kunne være interessant at høre, om også Monds koncept, som jeg ikke har afprøvet, åbner mulighed herfor, ligesom jeg kunne ønske mig at høre Torstens vurdering af Monds anvendelse af begrebet skræddersyet på forretningens hjemmeside. Er der ikke rettelig tale demiskrædderi/måkonfektion/made to measure – hvad overskriften til Torstens eget indlæg da også giver indtryk af?
Pictor: Mond er klokkeklar målkonfektion efter det traditionelle skel mellem konfektion (ready-to-wear), målkonfektion (made-to-measure) og skrædderi (bespoke). Begrebet skræddersyede jakkesæt bruger de for at gøre sig attraktive for søgemaskinen, fortæller de mig, fordi stort set ingen søger efter målkonfektion, made-to-measure mv. Jeg har ikke overblik over samtlige valgmuligheder hos Mond, men jeg tror, de uden problemer kan matche Suitsupply. Hvad jeg især noterer, er, at Mond koncentrerer sig fuldt og helt om målkonfektionen. Det kræver meget erfaring at måle godt op og kommunikere sikkert med fabrikken. Et overset aspekt synes jeg, hvis vi sammenligner forskellige butikkers MTM.
Jannick: Tak for tilliden.
Spændende. Ville hjertens gerne kigge forbi og bakke op, men er ‘desværre’ i sommerhus.
Jeg har i dag været forbi Mond for at høre om deres koncept og sammenligne med Suitsupply (hos hvem jeg har en igangværende bestilling), og jeg fik en særdeles høflig og interesseret betjening, selv om jeg alene var kommet for at ose og stille (mange og pedantiske) spørgsmål.
Både Mond og Suitsupply tilbyder full canvas og har et stort udvalg af metervarer, men de fleste af de stoffer, der er beregnet på habitter, er en tand for tynde, bløde og vægtløse – og ofte skinnende på en måde, som giver tøjet et underlig vådt eller blankslidt fremtoningspræg. Habitterne i den MTM-serie, som Torsten har udformet for Mond, er dog syet af udmærkede engelske metervarer på, tror jeg, 12-13 oz; men man savner hos begge foretagender de tørre, hårdtspundne, uopslidelige habitstoffer (herunder de tunge varianter på 15/16n oz og derover), som falder upåklageligt, holder deres knivskarpe pressefolder år ud og år ind, blot de hænges på bøjle, og aldrig krøller.
Derfor er det en fordel, hvis man selv kan medbringe stoffet og få fradrag herfor i prisen, og på dette punkt tilbyder Suitsupply, så vidt jeg lige kan bedømme det, en mere attraktiv ordning end Mond.
Til gengæld har Mond den fleksibilitet i henseende til reversudformningen, som man kan savne hos Suitsupply, der kom til kort, da jeg bad om en dobbeltradet habit med en reversbredde på 11 cm, hvorfor jeg ændrede bestillingen til en enkeltradet. Og den dobbeltradede habit, som Torsten har udformet for Mond, er klassisk skåret og meget velafbalanceret. Den kunne jeg godt føle mig fristet af, især hvis Mond udvider metervaresortimentet.
Det er muligt – som påpeget af Torsten – at Mond er et hestehoved foran Suitsupply i henseende til at tage præcise mål og ramme pasformen, eftersom de i deres egenskab af 100 % MTM-foretagende har større erfaring hermed, men jeg er ikke uden videre overbevist herom. Suitsupplys MTM-ansvarlige medarbejder gør i hvert fald foreløbig indtryk af at være særdeles kompetent og af at have en god æstetisk forståelse og et sikkert blik for kundernes stilpræferencer, og han har dertil en beleven og serviceminded optræden (hans fornemmelse for, hvornår man uopfordret tiltaler kunderne med fornavn, kan dog muligvis finpudses). Men der kan selvsagt først afsiges dom om pasformen, når resultatet foreligger.
Alt i alt forekommer det umiddelbart rimeligt, at de hos Mond forlanger lidt mere for deres habitter, end de gør hos Suitsupply, men jeg ville personligt i højere grad kunne føle mig fristet af Monds tilbud, hvis de kunne hugge lidt mere af prisen, når kunden selv medbringer stoffet.
Er der personer blandt Den Velklædte Mands læsere, som har afprøvet begge koncepter – eller et af dem – og har erfaringer at dele med os?
Og er der nogen, der – for at bringe et muligvis beslægtet koncept på bane – har erfaring med Lord’s of Scandinavia, som prismæssigt opererer i samme område som Suitsupply og Mond, og som jævnligt annoncerer i pressen? Er det rettelig MTM forklædt/oversolgt som skrædderi? Og er det værd at prøve, eller bør man holde sig på behørig afstand?
Jeg har også været forbi suitsupplys nye butik. Som Hr. Pictor også beretter virker stoffet noget let og i enkelte udgaver også skindende næsten som en nylonjakke. Men deres fits er mange og jeg fandt flere yderst behagelige.
Hvis man vælger at kigge forbi Mond eller for den sags skyld suitsupply til en omgang MTM-jakkesæt, kan nogen i selskabet så berette, hvilket klæde man bør gå efter. Der findes jo en skønsom blanding af ren uld, uld/silke, uld/merino (uld med uld på??) og kameluld. Sidstnævnte vist især til frakker. Jeg bemærker, at bloggen redaktør har valgt ren uld i alle sine mond-eksempler.
Oveni kommer angivelsen 110, 120 130 og 150. Jeg er med på, at Hr. Grunwald flere steder på denne interessante og ikke mindst underholdende blog, har bemærket, at talangivelsen ikke siger det mindste om stoffets kvalitet, men to sammenlignelige habitter, kan man da sige noget om forskellen på 110 og 150. Bør man vælge 150 om sommeren, da jeg (uden at vide det) hårdete tvunden tråd er lettere?
Felix the cat