• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Safarijakke: Mr X i casual tøjstil

14. november 2016, af Torsten Grunwald

Safarijakke casual stil ved_mr_x_foto_af_torsten_grunwald
Nonchalant. Mr X serverer casual stil med safarijakke.

Fra knækflip til safarijakke

Da Mr X første gang dukkede op i skriftet her, skete det med stiv flip og lommeur. Siden har han slækket en smule på formerne i et indlæg eller to. Men der har hver gang været en skræddersyet jakke i brug.

Ikke så i denne omgang. Vi er vidner til en Mr X i egentlig casual tøjstil.

Safarijakken er ready-to-wear, og rullekravetrøjen og ruskindsskoene er udvundet af samme åre.

Sartorielt set er bukserne i cavalry twill mest interessante. Ambrosi, buksemager i Napoli, har skræddersyet dem.

Øjet der ser

Når beklædningsstykkerne i sig selv ikke kalder på en intens beskrivelse, vil jeg til gengæld dvæle ved Mr X’ brug af beklædningsstykker. Den er eminent. Han viser, hvor meget øjet betyder. Jakke, trøje, bukser, sko, bælte og handsker finder naturligt sammen i små forskydninger over grå-brune farvenuancer. Tøjdelene har også et beslægtet terrængående udtryk.

Mr X har tillige øje for lejligheden. Påklædningen harmonerer med stedets sten, fliser og løvfald.

emiliakilden_casual_stil_ved_mr_x_fo_af_torsten_grunwald

Og med de ord, gør jeg klar til afstemningen om Årets velklædte mand 2016. Stay tuned.

Foto: Den velklædte mand

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: gadefoto 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hr Olsen skriver

    16. november 2016 kl. 18:51

    Inspiration fra Poul Thomsen? 🙂

    Svar
  2. Den jyske Dragon skriver

    17. november 2016 kl. 0:42

    Det er – også – godt at se vor ven Mr X i en afslappet fremtoning. Attituden klæ’r ham. Sko, Ambrosi-bukser og rullekravetrøje er i vanlig perfekt afstemning, og strømperne føjer et sartorielt pift til den ellers så diskrete farvesætning.

    Så vidt så godt. Derimod er ensemblets hovedbestanddel, selve safarijakken, ikke uproblematisk:

    – For det første synes ærmerne for lange.
    – For det andet viser den på billedet foretagne knappelukning, at Mr X nok færdes hjemmevant i jakkesæt (med lukning af kun de to øverste knapper i en tre-knapsjakke) men til gengæld er på udebane på savannen: Det virker ikke naturligt at overføre princippet om to-lukkede-og-et-åbent knaphul til en safarijakke. At jakkens åbne stykke er længere forneden end foroven giver en visuel ubalance.
    – For det tredje er der noget forceret over en nystrøget og lydefri safarijakke, der eo ipso burde associere til støvede sletter og nedlagte vandbøfler. Der gøres vold på safarijakkens natur i parring med skræddersyet buks og pressefold.

    Uagtet disse små indvendinger er Mr X mit valg til årets fremmeste blandt de flotte herrer i disse spalter. Som en anden læser jo tidligere har formuleret det, tangerer vi jo med Mr X’ påklædning ofte kunst. Jeppe er ung og fyrig og hans tid kommer også – men den gamle vandbøffel kan endnu.

    Svar
  3. Mr. X skriver

    26. november 2016 kl. 12:29

    Kære Dragon,

    De har så evigt ret fsa knaplukningen – kun foranlediget af fotografens ønsker om at få bukse/bælte detaljer med.

    Generelt er der jo tale om et urbant afslappet antræk til brug en søndag eftermiddag, måske i Dyrehaven, hvor Vandbøflerne er få og ørkenstøvet og heden ikke har haft sin indvirkning på den strøgne jakke. Ærmelængden er normal for sådanne jakker – normalt vil de være bukket op, men kan lukkes tæt og langt af hensyn til insekterne.

    Tak for de pæne bemærkninger!

    mvh
    X
    PS De vil aldrig se mig i en 3 knap jakke 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Sommerens herregarderobe
  • Christoffer til Sommerens herregarderobe
  • Torsten til Petitgas – den gamle hatteforretning i Købmagergade

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026