Care of Carl har sponsoreret artiklen.
Bryllup. Barnedåb. Konfirmation. Fest med stil, anderledes sagt, det sker i de kommende dage, uger og måneder.
Hvilket tøj tager du på?
Du kan naturligvis gå formelt og traditionelt frem og overveje kjolesæt, smoking og jaket. I virkeligheden er jakkesættet nu mere end rigeligt i de fleste tilfælde. Eller bare en velsiddende jakke med selvstændige benklæder og lidt tjubang over tilbehør, i hvert fald i løbet af dagen. Om aftenen må tøjstilen i reglen gerne være mere enkel … Kunsten er at finde normen, dresscoden, som begivenheden har, og så opgradere den en smule, ikke at klamre sig til traditionen, til man ikke ender som en figur undsluppet en balscene i en stumfilm fra 1920’erne.
Jeg har set mig om hos Care of Carl for at finde passende udstyr til fin fest i 2017. Jeg har fem forslag. Bemærk, at Care of Carl kører en kampagne i øjeblikket, hvor du får en skjorte med i købet ved køb af et jakkesæt, en sportsjakke eller en blazer.
Klassisk blåt jakkesæt med frimodigt farvestrejf

Det er sikkert, det er alsidigt. Det blå jakkesæt fungerer både til bryllup og i dagligdagen. Tilbehøret gør forskellen. Går du ikke med spraglet silkelommetørklæde i dagligdagen, har du chancen for at plante det i brystlommen, hvis der indkaldes til fest.
Minimalistisk cool i jakkesæt

Underspillet cool stil, monokromt, mest af alt et velsiddende jakkesæt. Sådan kan du også stige ombord i bryllup og andre højtidsfester. Faktisk et temmeligt sikkert udspil, hvis der er usikkerhed om, hvilken dresscode begivenheden har.
Jakkestil med vintage-strejf

Tøj til bryllup mv. kan i dag være casual, smart casual. Hvilket ikke betyder stilløst. Man kan endda hævde, at netop stil bliver ekstra vigtig, hvis man ikke har formaliteten og korrektheden at støtte sig til. En vellykket vintage-løsning kan gemme sig i en konfiguration af brunlige nuancer med lidt kontrast i fx lommetørklædet og sko.
Sportsjakke med klart farvevalg

Jo, du kan godt tillade dig at vælge farve og lade den være gennemgående – som grøn, salviegrøn. Der er en smittende glæde i en sådan tøjstil.
Chik klassisk smoking

Selskabstøjet, der altid dur som tøj til bryllup og traditionel fest om aftenen: en sort smoking. Den oprindelige var en enradet jakke med vest, men i 1920’erne populariserede den spanske konge og den engelske kronprins (den senere Hertug af Windsor) den dobbeltradede smoking. I dag figurerer den toradede smoking som det chikke smoking-valg.
Tjek flere jakkesæt, jakker og tøj til bryllup og anden fest hos Care of Carl.
Skriv et svar