Jacob S

Siden da har jeg nok læst nærmest hele bagkataloget af artikler. Og jakke og slips er vel snarere reglen end undtagelsen i dag. Derfor ville det nok også være en smule uærligt, hvis jeg ikke kunne give lidt igen, ved at bidrage til en side som har givet så mange spændende læseoplevelser. Andre sider har fundet alternative løsninger. Fx ved at tillade annoncer, men tydeligt markere hver gang et mærke nævnt i en artikel også er annoncør. Men hvis det ikke falder i redaktørens smag, skal han selvfølgelig trække siden i den retning han føler rigtig. Det sikrer et produkt i topklasse.

Jeg vil i hvert fald være at finde blandt abonnenterne.

Mvh

Jeg nyder det arbejde du lægger i det visuelle udtryk. Både i layout og de gode fotografier.
Så personligt vil jeg klart foretrække en abonnementsordning frem for flere reklamer og kommercielle samarbejder.

Jeg tegner abonnement hvis det er den vej du vælger at gå.

Først et stort tillykke med de 10 år og tak for mange gode indlæg m.v.

Jeg kan godt forstå dine betragtninger omkring bloggens fremtid, men jeg tror ikke, du får større held med at opkræve abonnement.

P.t. ser jeg på siden kun 2 annoncer for henholdsvis “Care of Carl” og “Skolyx” – der må være plads til flere.

På et tidspunkt havde du også “udviklet” et jakkesæt i samarbejde “Care of Carl”, der blev markedsført her på siden.

Du kunne efter min mening godt opdyrke det koncept yderligere – og tjene en skilling på det – uden at jeg vil betvivle din uafhængighed.

Jeg tegner ikke abonnement, men jeg ønsker dig god vind fremover!

Fx en bog om sko. Der er masser at sige om sko, vil jeg mene. Så kunne bloggens funktion være at lokke købere til bøgerne.

Men om bøger giver noget særligt ved jeg ikke, formentlig slet ikke sammenlignet med det arbejde det kræver.

Jeg tror desværre heller ikke jeg ville betale når det kommer til stykket. Trist, men jeg prøver at være ærlig.

En af de ting jeg ser på fx Youtube, der på mange måder har samme problem, er Patreon, hvor folk betaler alt fra 1 dollar til 100 dollar om måneden.
Her har de så inddelt de forskellige priser i niveauer, hvor man få forskellige fordele, hvor dem der betaler mindst fx får adgang til videoer nogen dage/uge før dem der ikke betaler, mens dem der betaler lidt mere fx har med i en månedlig lodtrækning om gavekort.
Tænker den model evt kunne være interessant at se på, specielt fordi man kan inddele det i niveauer, så alle kan være med. Vil dog stadig tro markedet for den slags ligger på 0,1-1% af læserne/seerne, hvor gennemsnitsbetalingen ligger på ca. 4-5 dollars om måneden.

Simon og Hugo (som jeg har mødt nogle gange) har deres koncepter med Permanent Style og Parisian Gentleman. Jeg kan ikke selv finde mig til rette i disse koncepter, men de virker i den forstand, mange læsere finder det interessant at følge dem og ikke lader sig gå på af det uklare skel mellem annoncering og journalistik. Måske er forventningen efterhånden, at al medieproduktion, der beskæftiger sig med tøj og mode, naturligvis har tætte annoncørbånd. Så når man læser PS og PG, læser man dem pr. automatik kritisk ift. en kommerciel afhængighed. Jeg ved det ikke, og er egentlig lidt ligeglad, for jeg har gjort op med mig selv, at den journalistiske vej er mig, hvis DVM skal fortsætte. Det er så her, at et bidrag fra læserne kommer ind i billedet, for det er og bliver det tiltag, der kan sikre den stærkest mulige uafhængighed i medieproduktion i dag.

Crompton betaler ikke for sine jakkesæt og sko kun et lille beløb for materialer engang imellem. Han får betalt sine rejser. Det kan vi tænke os til men ikke vide med sikkerhed fordi Crompton sjældent oplyser om sine kommercielle forrretninger. Parisian Gentleman gør det samme. Han skriver om artisans som betaler for det eller laver noget til ham.

De skriver også objektive posts på deres blogs – som blander sig med reklame posts. Det gør det sværere at få øje på den skjulte reklame.

Mvh
Christoffer B

Jeg synes det er helt fair med brugerbetaling. Der må være klart at foretrække, at mediet er objektivt, og ikke styret af hensyntagen til enklte annoncører mm. Jeg sad så sent som i eftermiddag hos en bespoke skomager fra Napolis opland. Han fortalte, hvordan en vis “parisisk gentleman” havde besøgt ham med budskabet “lav et par sko til mig uden beregning, og du kommer med i min nye bog”……

Kigger forbi engang imellem, men tror næppe jeg vil tegne et egentligt abonnement. Biler, ure og jagt er emner der ligger et stykke fra mine interesser.

Først og fremmest vil jeg gerne lykønske dig med Stiljournalen/Den Velklædte Mands første årti.

Det er meget flot klaret når den høje kvalitet af dine indlæg tages i betragtning og det må anerkendes at du er vedholdende samt kompromisløs kvalitativ i dine artikler.

Når dette så er sagt tror jeg desværre du får meget vanskeligt ved at sælge abonnementer til DVM, ikke fordi dine artikler er inferiøre men snarere fordi der findes gratis alternativer derude i en tilsvarende høj kvalitet omhandlende mange spændende skræddere/skomagere/skjortemagere osv osv.

En anden ting du bør overveje er hvor stort et publikum du ønsker at ramme, her tror jeg nok en gang at volumen ligger i det format du hidtil har benyttet dig af og ikke som varslet via betaling.

På dansk er du enestående og jeg kan ikke komme i tanke om andre der kommer i nærheden, men på engelsk er der pludselig flere og selv svenskerne kan prale af en gratis blog med rigtig mange gode artikler som er frit tilgængelige på deres hjemmeside.

Fælles for både DVM og alle de andre er passionen omkring det at formidle al den viden man besidder på et givent emne, hvad enten der er tale om biler, klassisk beklædning eller noget helt tredje.

Du brænder for sagen og det kan mærkes, samtidig fornemmer jeg at du måske er begyndt at prioritere din dyrebare tid på anden vis.

Det er fuldt forståeligt da tid er noget af det dyrebareste man kan give væk og det kan aldrig erstattes heller ikke selvom man får betaling for det.

Jeg ved ikke hvilke tre blogs du har i tankerne når du nævner at der primært er tale om skjult reklame og overfladiske betragtninger med begrænset værdi for læserne, en af de store må næsten være Simons PS forestiller jeg mig? Det er bestemt mit indtryk at han bruger rigtig mange af sine egne penge på diverse anskaffelser til klædeskabet og ikke får ret meget foræret.

Reklamer er der men indholdet af hans artikler kan ikke just siges at være skjult reklame eller hvad?

Jeg har været med fra starten af og det har bestemt været spændende læsning, ikke mindst når der rigtig er gang i kommentarerne hvor mange læsere giver deres input med.

Her tillader jeg mig at komme med en nøgtern iagttagelse, hvorfor er der ikke flere læsere der kommenterer på alle de gode indlæg?

Jeg er ikke selv ret meget ved tasterne fordi jeg bemærker at responsen er på et minimum, måske er læserne ikke så tilbøjelige til at læse netop kommentarerne, jeg finder dem personligt meget relevante og ville ønske der var mere kommunikation ad den vej.

Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv og må ærligt stå ved at jeg næppe kommer til at betale abonnement hverken her eller hos andre bloggere, den holdning tror jeg rigtig mange deler og dermed falder antallet af besøgende til et minimum på en blog med et decideret niche budskab som DVM, selvfølgelig en niche jeg finder uhyre spændende og fortsat vil udforske ad forskellige kanaler.

Hvilken vej du end vælger ønsker jeg dig held og lykke med bloggen fremover.

Mvh
.com

Hej Joachim. Tak for ide. Jeg er i gang med at lave et fordelsprogram med nogle udvalgte, gode firmaer, der tilbyder premium-læseren nogle eksklusive kontante fordele. Håber, det vil hjælpe på betalingsvilligheden

Tak for din beretning, HC, der giver mig noget at tænke over. Jeg må se.

Du burde kunne få dem du omtaler til at betale tænker jeg.

Jeg ville gå sammen med nogle acceptable stangleverandører. Og så tænke over hvordan du kan styrke deres position overfor de store netbutikker.

Jeg har fulgt Stiljournalen/Den velklædte mand siden 2010. Ligeledes har jeg din bog, og har brugt den som et fornøjeligt opslagsværk.
Aldrig før har jeg kommenteret, men kun læst dine indlæg, og efterfølgende debatter i kommentarene.
Jeg føler at jeg vil give min stemme tilkende i denne sammenhæng.
Jeg startede med at læse dine skriverier da jeg begyndte søge et slags tøjmæssig standpunkt, – eller klassisk stil om man vil.
Kort sagt har din indsats med at åbne den klassiske stils verden op for dine læsere, været afgørende for hvordan jeg har navigeret i mit tøjvalg. Og det har hjulpet! Ikke bare med at udvikle min smag, men også generelt en søgen efter noget mere substansfyldt i det materielle.
For det vil jeg takke dig – stort, og højlydt!

Jeg kan følge mange af de ting Kasper skriver i ovenstående kommentar, og nyder ligeledes at læse med hver eneste gang et nyt indlæg dukker op. Jeg har også nydt den udvikling som jeg Den velklædte mand har taget, og især den åbenhed omkring den klassiske stil, som jeg har oplevet er kommet til i årenes løb. Et eksempel kunne være blå jeans og sportsjakke, hvilket jeg fornemmer ikke var på tapetet i 2008. Hertil også dine evner til at belyse flere sider af samme sag, uden nødvendigvis at fælde dom over hvad der er rigtigt og forkert.

Jeg forstår skillevejen du står ved, og vil begræde hvis Den Velklædte Mand må finde sin ende. Om den kan fortsætte med abonnement-betaling vil jeg håbe, men må tilkendegive at jeg ikke bliver blandt abonnenterne. Ihvertfald ikke foreløbigt.

Men jeg håber ved Gud at der mange som vil!

Mvh
Hans Christian

Tak, Kasper. Jeg kan bestemt bruge dine oplevelser. Sådan nogle hjælper mig til at blive klogere på, hvor læserne er henne, og hvad de lægger vægt på.

Om jeg har lyst, eller råd, til at betale for adgang til bloggen… Det kommer selvfølgelig an på prisen, men vil tro mange unge mennesker vil blive skræmt væk. Ved at jeg selv nok ville have gået forbi bloggen den gang for 7-8 år siden, hvis jeg også skulle betale for indholdet, specielt fordi mit fokus den gang var mere “hvordan klæder man sig voksent?”, efter man var kommet igennem teenageårene med slidte jeans og t-shirts, hvor specielt din “klassisk tøj på SU” artikel var en stor hjælp.
At jeg så ikke er en der i arbejdsmæssigt sammenhæng går i jakkesæt, men det kan jo komme endnu, så gav det afsæt til at begynde at bruge skjorten, som noget man ikke bare havde på til bryllup og begravelser.
Så tænker det er noget du også skal have i tankerne 🙂

Mvh
Kasper