
Pitti Uomo begynder
Førte rigtige dag på Pitti Uomo, eller Pitti Uomo 95, fordi den er nr. 95 i rækken.
Om vinteren er farveskalaen mere afdæmpet. Folkemængden flyder sammen i mørke nuancer af grå, blå og brun. Man leder efter forskelle. De er der, men desværre tit i form af komiske optrin, hvor folk flasher kostumer for at tiltrække opmærksomhed.
De gode, elegante forskelle – smag! – skal man lede efter. Men de er der stadig i helt usædvanlige mængder. Sjældent er så mange velklædte mænd samlet et sted, selv om de er få andelsmæssigt på den store messe.
Er der trends på Pitti Uomo 95? spørges der. Det er der selvfølgelig. Der er altid trends og tendenser i tøj, mode. Jeg ser ikke ser en tydelig udvikling, men showet er også lige begyndt. Der er vel mange brune nuancer og fortolkninger af rustikke klædestoffer. Bukserne er som sædvanlig korte. Jeg synes, jeg ser man mange bløde, brune lædertasker, “muleposer”.
Jeg vender tilbage, når jeg har observeret mere af Pitti Uomos gestaltninger. Nu venter et par receptioner, og jeg må løbe 🙂

Fotografi: Torsten Grunwald
Skriv et svar