Det var mors skyld
Frank Lloyd Wright (1867-1958) var ikke af adelig herkomst, familien var indvandret fra Wales. Men som en anden adelsmand bar han et valgsprog med sig gennem livet, som hans mor havde indprentet ham.
“Truth against the world”, sandhed mod verdenen, sagde hun.
Man skal være forsigtig med at hænge et liv op på tre ord. I tilfældet Frank Lloyd Wright, den største arkitekt, Amerika har haft, er “sandhed mod verdenen” nu forklarende. Frank Lloyd Wright var selvstændig, stædig og ekstremt visionær.
Han brød med amerikanernes historicistiske arkitektoniske stil, hvor de efterlignede gammelt europæisk gods. I stedet tegnede han bygninger frem, der voksede naturligt op af den amerikanske muld. “Organisk stil”, blev et af hans slagord.
Præriehusene
Det begyndte med nogle lave, jordfarvede huse, sammensat af rektangulære komponenter med åbne rum indvendigt og stort lysindfald. Husene blev siden døbt Præriehusene. Frank Lloyd Wright var ikke alene i bevægelsen. Andre unge amerikanske arkitekter forfulgte samme stil. Men Frank Lloyd Wright står tilbage som den fremmeste repræsentant for den nye, særegne amerikanske arkitektur.
Konflikten med Bauhaus
Frank Lloyd Wright kom siden til at fungere som et modernistisk alternativ til Bauhaus og International Style, som Walter Gropius, Le Corbusier og andre europæiske arkitekter var eksponenter for. Mens europæerne søgte industrielle løsninger på fremtidens arkitektur og skabte storby efter storby i beton, stål og glas, herunder Manhattans højhuse, tegnede Frank Lloyd Wright huse til velbjærgede familier i forstadskvartererne og på landet.
Forfatteren Tom Wolfe har meget underholdende hudflettet Bauhaus til fordel for Frank Lloyd Wright i bogen From Our House to Bauhaus.
Beundrede Fallingwater
Frank Lloyd Wrights mest berømte og beundrede hus er Fallingwater. Da han tegnede huset i 1935, var han 68 år. Mange regnede ham for færdig, opgaverne var få.
Men Edgar J. Kaufmann, der havde tjent en formue på et stormagasin, ville have et hus af den store, gamle arkitekt, der derpå digtede et vidunder af et hus frem i sin tegnestue til familien Kaufmann.
Og netop digtede et hus frem. For Fallingwater, som Frank Lloyd Wright selv døbte huset på de første tegninger, er vitterligt et poetisk hus, bygget over et vandfald i Pennsylvanias skove, naturligt føjende sig ind i omgivelserne.
Hjemmet Taliesin West
Næsten samtidig kastede Frank Lloyd Wright sig over et vinterhus til sig selv og familien i Arizonas ørken. Huset fik det walisiske navn Taliesen West. Igen føjer den store arkitekt bygning og natur sammen. Det rødlige Taliesen West kommer også til at stå tilbage som et af Frank Lloyd Wrights hovedværker.
Guggenheim Museum i New York
Frank Lloyd Wright nåede at tegne over 1000 bygninger. Den sidste, eller sidst opførte, Guggenheims museum i New York, skulle blive hans måske mest monumentale værk.
Allerede 15 år før bygningen stod færdig 1959, var den på tegnebrættet. Den kom af venskabet med Solomon Guggenheim, der jævnligt besøgte ham i Taliesen West. Solomon Guggenheim ønskede et museum i New York City til sin store kunstsamling. Han ville havde den aldrende arkitekt som styrmand.
Byggeriet gik i gang i 1956. Ingen af de to herrer nåede at se museet færdigt. Solomon Guggenheim døde i 1949. Frank Lloyd Wright døde i 1959 91 år gammel seks måneder før åbningen.
Mange kritiserede museet, specielt dets spiralindre, der gjorde mere opmærksom på sig selv end kunstværkerne ifølge kritikkerne. Men museets er uomtvisteligt blevet en arkitektonisk stjernebygning.
Frank Lloyd Wright kæmpede for sin sandhed.
Og vandt.
I mange tilfælde.
Frank Lloyd Wrights tøjstil
Frank Lloyd Wright sparede ikke på tøjbudgettet. Han kunne lide at klæde sig som den vældige skaber, han selvbevidst opfattede sig som værende.
“Jeg er den største arkitekt i Amerikas historie,” sagde han, for siden at stramme formuleringen:
“Jeg er tidernes største arkitekt.”
Frank Lloyd Wright var ikke blot en selvbevidst mand, men også en begavet mand. Så hans udsagn skal ikke tages alt for pålydende. Der var en leg med betydningerne i dem.
Men han havde – med god grund – høje tanker om sig selv og måtte klæde sig derefter.
Det indbefattede naturligvis skræddersyede jakkesæt. Han frekventerede blandet andet Savile Rows Henry Poole.
Charvet i Paris kunne han også lide. De syede skjorter til ham, og hos Charvet handlede han sin karakteriske Pork Pie-hat med bred skygge.
Han dandificerede desuden sin tøjstil med en løs sløjfe, løsthængende halstørklæde, frakke båret som en kappe og stok.
Interview med Frank Lloyd Wright
Jeg fandt et fremragende interview fra 1950’erne på Youtube, hvor Frank Lloyd Wright træder frem i fuld karakter.
Nu har jeg i efterhånden mange år fulgt din blog (først Stiljournalen, siden Den velklædte mand), jeg har fulgt dine klummer i Børsen og sporadiske optrædener i andre medier, jeg har handlet varer i din hedengangne webshop, jeg har købt din bog og jeg er også én af dem, der er fulgt med over som abonnent på Den velklædte mand version 2.0. Og her på sådan en almindelig kedelig mandag, hvor jeg sidder i mit studio midt i en overspringshandling og læser indlægget om Frank Lloyd Wright (som jeg i øvrigt ejer flere møbler af), fik jeg simpelthen bare lige lyst til at klappe dig på skulderen og sige til dig at du gør det skidegodt! Tak fordi du tager opgaven så seriøst: bloggen er inspirerende som aldrig før, og jeg nyder de mange facetter i din ekspertise, den høje kvalitet i researcharbejdet samt din brede kuratering af emner