
Intet rejseselskab men en dygtig vejviser
For et par måneder siden sendte jeg på opfordring en føler ud for at høre, om der var stemning for en tur til Firenze. Det var der.
Næste spørgsmål var, hvordan hulen jeg skulle lave sådan en tur? Jeg har ikke tidligere ageret rejseselskab. Jeg endte med den klare konklusion, at det kommer jeg heller ikke til gøre.
TIL GENGÆLD kan jeg være en rigtig god vejviser og fortæller i Firenze og over nogle dage give en insider-introduktion til herretøjsmessen Pitti Uomo, til specialbutikker og håndværkere i og uden for Firenze, der falder i deltagernes smag, samt til gode spisesteder.
Rejsen til Firenze i stikord
Så her er rejsen, der venter i juni:
- Vi mødes torsdag den 13. juni om eftermiddagen i Firenze. Søndag den 16. juni siger vi farvel.
- Vi ser Pitti Uomo sammen, vi besøger udsøgte butikker og håndværkere, vi spiser på gode – ikke nødvendigvis dyre – restauranter, vi napper evt. en kunstnerisk oplevelse.
- Du køber selv transport til og fra Firenze samt overnatning, mad og drikke. Jeg vejleder gerne udi, hvordan du smartest kommer frem, og hvilke områder der er gode at indlogere sig i Firenze.
- Vi kommunikerer i det hele taget inden afrejse om, hvordan vi angriber Firenze.
- Du betaler 4.000 kr. til mig ved tilmelding til turen, så jeg får dækket mine egne udgifter og får noget for min indsats. Du får pengene igen, hvis jeg brækker benet eller på anden måde er forhindret i være til stede i Firenze.
- Jeg efterfakturerer fællesudgifter til eksempelvis entré og lokal transport, som jeg har lagt ud for.
- Minimum 5 og maksimalt 7 deltagere.
Jeg tror, det kan blive en fremragende tur med oplevelser på stedet og med hjem i kufferten.
Tilmelding
Skriv til denvelklaedtemand@gmail.com, eller ring 20989404 for at tilmelde dig eller høre mere. Du kan også skrive i kommentarfeltet nedenfor. Bemærk, tilmelding skal ske primo april.
Jeg synes det er et meget fint initiativ Torsten. For min pengepung er det uheldigvis ikke realistisk at tage med, men jeg støtter helhjertet initiativet.
Keep up the good work!
Tak, jeg ville gerne havet lavet en mere tilgængelig tur, men har ikke kunnet finde en løsning på det. Jeg kunne evt. have afkortet mit engagement til en dag eller to. Men samlet set, ville det jo kun barbere en smule af den totale udgift til en sådan rejse. Flere deltagere (og lavere pris) kunne have været en mulighed. Men sådan noget ville risikere at blive en usammenhængende omgang, fordi det så bliver svært at følges ad.