Dagens syge tøjkultur versus Pers nye klæder
Fast fashion har ført til en vanvittig spildproduktion af tøj, vænnet folk til bizart lave priser på tøj og junket dem til hele tiden at handle nyt tøj. Dagens tøjkultur er vulgær og degenereret, hvis man betragter, hvordan man omgikkes tøj tidligere.
“Pers nye klæder”, en lille fortælling af svenskeren Elsa Beskow fra 1912, som jeg stødte på i sommerhuset, illustrerer vidunderligt, hvordan tøj engang var langsomt, kostbart og kulturelt berigende.
Nej, jeg er slet ikke farvet af, at Per vil have sig et skræddersyet blåt jakkesæt 🙂
Pers nye klæder
Per med sit lam, han har fået af far og mor.
Per er ved at vokse ud af sit tøj og får da en ide: Han vil klippe lammets pels, der nu er blevet lang, og bruge ulden til et blåt jakkesæt.
Han går til sin farmor og spørger, om hun ikke vil karte ulden.
Imens luger Per farmors gulerødder.
Han går derefter til sin mormor og beder hende om at “spinde den hvide uld”.
Mens mormor sidder ved rokken og spinder Pers “Uldpølser” til “lange Uldtraade”, passer Per mormors køer.
“Garnet skal farves. Det skal være blaat, for blaat Tøj er saa pænt.”
Per taler med maleren, der giver ham 50 øre og sender ham til købmanden.
Per ror over søen og køber en flaske terpentin til maleren og farve for restbeløbet til sine garner.
Så skal der farves. Per tilsætter farvepulver i en balje vand og dypper garnerne i miksturen, til de bliver smukt kongeblå.
Hjem til mor det går. Hun væver klædestof af garnerne, mens Per passer lillesøster.
Sammen med sin mor går Per til skrædderen “med hele Tøjrullen”.
“Kan det blive færdigt til paa Søndag?” spørger han.
Det kan det, “især hvis du vil hjælpe mig”, siger skrædderen.
Mens skrædderen klipper og syr, går Per i marken for at rive skrædderens hø til bunke og fodrer derefter skrædderens grise.
“Lørdag Aften bliver Pers blaa Tøj færdigt.”
“Søndag Morgen tager Per sine nye Klæder paa.
Her ser du ham!
Er han ikke pæn?
Og glad er han, og det blaa Tøj passer ham, — det synes de nok allesammen.
Og Per gaar hen til det lille Lam og siger venligt: „Tak skal du have for mit nye Tøj!”
„Mæ-æ-æ-æ-,” siger Lammet, og det lød næsten, som om Lammet lo.”
Lars skriver
22. juli 2019 på 12:48Jeg kan godt lide din fascination af historien. Historien illustrerer på glimrende vis både børnearbejde og arbejdsdeling. Forhåbentligt et det sommer, og det er grunden, til at Per ikke er i skole.
Torsten skriver
22. juli 2019 på 13:31Ja, den kan også bruges i økonomi- og samfundsfag 🙂
FBJ skriver
22. juli 2019 på 23:56@Lars og Torsten
Det første, der faldt mig ind, var skrædderens leveringstid. Sådan skal det være! Ikke noget med minimum otte uge, og for det meste langt mere.
Det andet, jeg vil kommentere, er Lars’ bemærkninger om børnearbejde og arbejdsdeling. Jeg tror ikke, at nogen har lidt overlast, selvom livet var hårdere dengang end i dag. Børnene tog bare mere del i dagligdagen, med respekt for deres alder, end tilfældet er i dag. Dengang gik man på landet kun i skole hver anden dag (også noget senere end denne historie finder sted) og lørdag var jo normal arbejds- og skoledag til langt op i tresserne / start halvfjerdserne. Faktisk vil jeg tro, at mange læsere vil blive overraskede over, hvor mange børn, der stadig giver et nap med på den ene eller anden måde, når vi kommer udenfor egentlig bymæssig bebyggelse. Stadig uden at lide overlast.
Det tredje, som er en stille undren for mig, er, at vi har en fantastisk uldproduktion i Danmark, der benyttes til allehånde formål. Hvorfor skal vi stå tilbage for Skotland og andre med hensyn til at udvikle og udnytte dette til jakkesæt / skrædderi. Jeg føler mig ooverbevist om, at vi kan få produkter på højeste niveau. Tager jeg fejl?
Bare nogle strøtanker fjernt fra DK, mens jeg venter på morgendagens fitting på en frakke midt i sommervarmen.
Torsten skriver
24. juli 2019 på 14:28FBJ, vores uld er vist udmærket. Vi har endda en original dansk fårerace, mener jeg. Jeg overvejede engang at sætte en dansk tweed i produktion. Det kniber dog med forarbejdningen ikke ulig den situation, der er på fødevareområdet, hvor vi traditionelt sender mange gode fødevarer til eksempelvis til Italien til videre forædling.
FBJ skriver
26. juli 2019 på 13:59Det ville have været / vil være smukt med en sådan tweed. Naturligvis i limiteret oplag!
Bl.a. kunne man så holde en fast frokost for folk iført tweed og Grunwald slips 🙂
Lord Hat skriver
22. juli 2019 på 21:19Fantastisk børnebog! Den må eje. Vældig opbyggelig og belærende historie 🙂
Lord Hat skriver
22. juli 2019 på 21:19Fantastisk børnebog! Den må eje. Vældig opbyggelig og belærende historie 🙂