Bedford cords og triumviratet
Lysebrun, “fawn”, er den farvenuance, som et par bedford cords må have. Og så skal de være tunge. Mit eksemplar er 30 oz. pr. yard, eller 800 gram pr. meter.
Sammen med bukser af molskind og cavalry twill udgør bedford cords triumviratet af rustikke, engelske bukser til efterår og vinter.
Bedford cord har også spillet en rolle i miltære uniformer. Forskellige regimenter har benyttet varen gennem tiden.
Der er tillige et link til civile uniformer og sportsdragter.
“Anvendes også af chauffører og til ridebenklæder,” som der står i værket Textilbogen (1961) om bedford cord.
En distinkt vævning
Det er vævningen, der definerer, om et stof er bedford cord. Så bukser af bedford cord kan i princippet være lette, og fibrene kan være bomuld eller polyester i stedet for uld.
Men taler man om “bedfords cords” blandt kendere, har man de svære bukser af ulden bedford cord i tankerne, eventuelt i en blanding af uld og bomuld.
Effektmæssigt minder bedford cord om riflet fløjl i teksturen, men rillerne er gennemvævede, ikke plys, og så er de vertikale, ikke diagonale.
Design af bedford cords
Den klassiske bedford er så kraftig, at man må opgive åbne læg i bukselinningen. Det ville ende klodset. Jeg vil også sige – som i tilfældet molskind, at man skal undlade opslag på bukserne. Buksefoden kan ende som en fodlænke, hvis den smøges op. Der er i øvrigt så meget vægt i bukserne, at de falder ret ned uden ekstra vægt i foden. Bedford Cord er en “drape master”.
Der er også det, du aldrig ville kunne stikke rigtige bedford cords i et par gummistøvler, hvis der er opslag på dem. Hvilket næsten må være muligt, hvis man har for øje, at bedford cords, selv endnu mere end bukser af cavalry twill og molskind, er fostret af livet på landet og fysisk arbejde i terrænnet.
– – –
ANNONCE
UDSALG af førsteklasses vintage-stof
– – –
Brug dine bedfords rigtigt
På det øverste foto kombinerer jeg mine bedford cords med en tweedjakke (syet af vintage-tweed). Det er en typisk konfiguration.
Hvis man sætter bukserne sammen med en striktrøje alene, bør striktrøjen være kraftig, gerne en sweater, for eksempel en islandsk sweater eller en sømandssweater, selv om de har maritime, ikke rustikke, medbetydninger.
Man kan selvfølgelig også finde en sweater fra det britiske ørige, for eksempel en sweater fra Shetlandsøerne, en Fair Isle-sweater eller en Aran-sweater.
Skoene nederst må være kraftige. Jeg er i shell cordovans (Jan Kielman). Skjorten må tillige gerne anname en robusthed. Så en skjorte af for eksempel viyella, er oplagt. Jeg nøjes med en flødehvid skjorte (Carmen).
Michael Z skriver
5. oktober 2019 på 14:09Min farfar gik med dem. Altid! De var sådan lysebrune som dem du har på. Er der nogen der sælger dem i dag?
Torsten skriver
5. oktober 2019 på 15:12Jeg har søgt på nettet, men ikke fundet den ægte vare ready-to-wear. Skrædder, evt. made-to-measure, må være svaret
Pictor skriver
6. oktober 2019 på 20:40De ser flotte ud. Hvordan er slidstyrken sammenlignet med eksempelvis rideelastik, og hvor godt holder stoffet på pressefolden og faconen i det hele taget?
Torsten skriver
7. oktober 2019 på 7:47De er en smule elastiske som traditionel cavalry twill, en anelse blødere i overfladen og en smule tykkere. De tager ikke en pressefold som cavalry twill
Jørgen Nexøe-Larsen skriver
9. oktober 2019 på 16:18Brings back memories – i min læretid hos Troelstrup (1967 – 69) var “rideelastik” på højeste mode – også gerne med et par “Playboy sko”. Bedfords har jeg aldrig ejet.
Til gengæld modtog jeg to par molskin bukser fra “Fife” forleden. et par lange bukser og et par knickers.
Perfekt – nydeligt fremstillet og god pasform. Tak for det gode tip, Torsten.
Torsten skriver
9. oktober 2019 på 20:01Jørgen, godt, at Fifes bukser kan noget. Jeg kendte ikke firmaet, før jeg faldt over deres moleskin på nettet.
Rideelastik, cavalry twill, ak ja, det er der heller ikke meget af i dag. Jeg er selv blevet ret glad for dem i grå versioner til blå jakke eller tweed. Mere slidstærke og dresserede end grå flannelsbukser.