Slips – ifølge Maria Mackinney-Valentin

Det særligt danske forhold til tøj

Brug af slips er i større omfang et frivilligt tilvalg i dag, ikke obligatorisk som tidligere. Jeg har talt med Maria Mackinney-Valentin, ph.d., modeforsker og lektor på Det Kongelige Akademi, om slips og mænds forhold til tøj som sådan.

1) Hvad er vigtigt for dagens mænd i 30’erne, 40’erne og 50’erne, når de vælger tøj?

“Nu er det svært at sige noget generelt om, hvad der er vigtigt for mænd i alderen 30-60, når de vælger tøj. Vi er heldigvis alle sammen forskellige. Generelt klæder vi os jo på for at holde varmen, beskytte kroppen og undgå at vække anstød. I Danmark er der en tendens til at tænke praktisk, når vi vælger tøj. Det kan have noget at gøre med, at vi har en cykelkultur, en regnvejrskultur og en Jantelov, der også fortæller os, at vi helst ikke skal stikke for meget ud.”

2) Hvad er forskellen generelt på mænd og kvinders forhold til tøj?

“Siden slutningen af 1800-tallet i Europa har der været en tendens til, at det var mere legitimt for kvinder at pynte sig end mænd. Mænd skulle helst vise, at de var mådeholdne, arbejdssomme og seriøse igennem deres beklædning. Kvinder blev til et vist niveeau anset for at være en forlængelse af manden og på den måde også en demonstration af mandens sociale status og økonomiske formåen. Der har været perioder siden, hvor det var mere accepteret for mænd at lege med deres beklædning. Glam rock er et oplagt eksempel. Men de senere år er der heldigvis sket en stigende tendens til, at mænd har fået mandat til igen at kunne udtrykke sig mere kreativt og individuelt igennem deres beklædning. Måske vi kan se frem til en opblomstring af nogle af de ekspressive takter i herrebeklædningen, som vi så det i fx 1700-tallets Europa.”

Velklædt med slips i en uformel tid

3) Du har skrevet en forskningsartikel om slipset i en uformel tid. Hvad handler den om, og hvad er konklusionen?

“Jeg har lavet et forskningsprojekt om, hvorfor nogle mænd i Danmark vælger at gå med slips, når så mange andre går i retning af uformelt tøj som joggingbukser, sneakers og sweatshirts. Man taler om, at mænds beklædning har været påvirket af Silicon Valley, hvor casual dress er blevet associeret med innovation, kreativitet og entrepreneurship. De mænd, der er med i mit projekt, vælger slipset, ikke fordi det er en del af en arbejdsuniform, men fordi det giver dem noget betydningsfuldt på det personlige plan at have det på. Slipset er en særlig beklædningsgenstand, fordi det kun for alvor gør sig gældende, når det er bundet. Slipset er altså i højere grad end fx en jakke performativ i den forstand, at man skal gøre noget med det, før det for alvor et betydningsskabende. Netop derfor rummer slipset også stort potentiale for personlig værdi. Der er to hovedfund i projektet. Det ene handler om, at slipset for disse mænd er et værktøj til distinktion, altså at skille sig ud igennem deres evner til at vælge og binde slipset, men også at komponere et helt outfit med slipset som en vigtig aktør. Det andet handler om den følelsesmæssig empowerment og fysisk velbefindende disse mænd oplever, når de tager slipset på. Motivet for at bære slips i en kontekst, hvor den uformelle tøjkultur vinder frem, handler altså både om social kommunikation og kropslig berigelse.”

4) Hvad driver herremodens udvikling?

“Ligesom med kvindemoden, er herremoden drevet af mange faktorer i udviklingen. Det handler blandt andet om social identitet, individuel kommunikation, tidsånd og kommercielle interesser fra industriens side.”

Den iscenesatte tilfældighed

5) Jeg har en idé om, at tøj generelt betyder mindre i dag, fordi det er blevet så billigt. I 1960’erne brugte vi 10 pct. af vores penge på tøj. I dag er vi nede på 3-4 pct. Hvad tænker du?

“Jeg tror ikke, man kan sige, at beklædning betyder mindre i dag, men jeg mener, vores forhold til det har ændret sig og er blevet mere komplekst. Fordi vi har så nem adgang til billigt tøj, har beklædning på den brede klinge mistet noget af sin fysiske værdi sammenlignet med tekstilers værdi i fx 1600-tallet. Men den symbolske værdi er langt mere sammensat end den har været tidligere, fordi vi har adgang til langt flere visuelle virkemidler. Vi skal ikke mange år tilbage før genbrug var noget, man forbandt med nødvendighed. I dag er der status i at have beklædning med indbygget historier. Det handler også om, at vi i bl.a. Danmark bruger flere mikro-distinktioner; altså at vi viser niveauet af vores evner og smag udi tøj igennem den helt perfekte uperfekte slipseknude – den iscenesatte tilfældighed – hvor man tidligere kommunikerede mere tydeligt igennem økonomiske markører. Et oplagt eksempel er en konges hermelinkåbe, der entydigt fortæller historien om en mand med magt og rigdom.”