Ærlige svar
Tidligere på sommeren gik turen til Skotland. Jeg besøgte flere aktører i klædevarebranchen.
Blandt andre William Lockie, strikkeriet, der strikker nogle af markedets fineste cashmeretrøjer.
Der, i byen Hawick (udtales Højk) en times kørsel syd for Edinburgh, viste sønnen Jordan mig rundt i de gamle fabriksbygninger.
Vi gik fra garnlager til de gamle strikkemaskiner og videre til arbejdstuerne, hvor de samler trøjerne, det vil sige påketler ærmer, manchetter, krave og ribbåndet nederst.
Derefter kom vi til de store vaskemaskiner og pressemaskiner, og endelig ankom vi til pakkerummet.
“Hvad gør en god kashmirtrøje, der holder og ikke fnulrer?” måtte jeg selvsagt spørge Jordan om.
“Vi bruger de bedste garner,” svarede Jordan smilende.
“Todd & Duncan!” fortsatte han.
Jeg blev en anelse overrasket. Jeg havde nok troet, han i første omgang ville prise de foreskrifter, de følger hos William Lockie, når de fremstiller en kashmirtrøje.
Men Jordan pegede på en ekstern partner – på spinderiet, hvilket gav udsagnet en særlig tyngde.
Jeg tror, Jordan kunne se, jeg så lidt uligevægtig ud, og han fortsatte:
“Og så mener vi, vi strikker vores trøjer tættere end de fleste og vasker og presser dem mest hensigtsmæssigt.”
Jeg noterede, at William Lockie er begyndt at strikke med de nye “whole garment”-maskiner, der spreder sig i tekstilbranchen i disse år. De primært japanske maskiner kan strikke en trøje med ærmer, machetter, krave med videre i ét stykke.
Jordan viste hjertens gerne maskinerne frem, samtidig med han forklarede, at de sælger trøjer fra disse maskiner under et andet modelnavn og til en lavere pris – fordi produktionen er billigere.
“De er fremtiden?” spurgte jeg.
Jordan smilte og sagde:
“Det er de nok.”
Lovat Mill
I Hawick ligger også Lovat Mill, der er specialister i tweed, men også forstår at væve kamgarnsvarer.
På førstesalen sad to midaldrende mænd og drak kaffe, da jeg kom op ad en trappe. De to mænd viste sig at være ejerne, Stephen og Alan.
De bød på en kop, og vi fik en snak om firmaet og gamle dage i Hawick, da byen var fuld af væverier. I dag er der kun Lovat tilbage, som Stephen og Alan reddede fra nedlukning sidst i 1990’erne. De arbejdede begge i tekstilbranchen dengang.
Alan viste mig rundt i væveriet, og jeg købte et par stofbøger med deres kamgarnsvarer.
Sir Walter Scotts Skotland
Man forstår ikke Skotland uden at sætte sig ind i Sir Walter Scott (1771-1832). Det var jeg blevet klar over før afrejse. Så besøget i Skotland måtte også indbefatte et visit til Abbotsford House, Sir Walter Scotts residens ved floden Tweed.
Landstedet Abbotsford er bygget i såkaldt baronisk stil, en romantisk byggestil først i 1800-tallet i England og Skotland, hvor man forsøgte at genoplive 1500- og 1600-tallets stenborge. Havde Abbotsford og tilsvarende byggeri ikke ligget hen i snart 200 år, ville man nok kalde det kitsch. Den modne alder har givet byggestilen legitimitet.
Men hvorfor var Sir Walter Scott vigtig?
Jo, han opfandt mere eller mindre egenhændigt ideen om Skotland med sine bøger og events. Og han er manden bag Ivanhoe og ikke mindst udbredelsen af tweed og klantern.
Centralt er blandt andet George IV’s besøg i Skotland i 1822. Scott overbeviste kongen om at trække i kilt og klantern, og han sørgede for, at skotske klaner også i stor stil designede egne klantern til begivenheden.
I Edinburgh har de rejst et monument over Sir Walter Scott, der er en kejser værdig.
I Abbotsford House finder man blot en dødsmaske af Scott.
Og man ser de klæder, han bar på sin sidste dag i livet: Jaket, vest og ternede bukser i shepherd’s check samt sorte lædersko.
Hej Torsten, hvordan vil du vurdere Lovat Mills tweed i forhold til Harris Tweed? Jeg ved godt, at måden Harris Tweed fremstilles på (både organisatorisk og teknisk) er anerledes fra de større væverier, men rent kvalitetsmæssigt er Lovat så bedre rent kvalitetsmæssigt?
En traditionel Harris tweed vil typisk være grov i fibre og garn og relativt blød i vævning. Lovat kan væve et langt bredere udvalg af tweed, herunder Harris tweed-lignende og meget robuste Estate tweed med kamgarner i (thornproof). Teknisk betragtet er Lovat mere konsistent end en håndvæver på de ydre Hebrider, men “bedre rent kvalitetsmæssigt” giver ikke rigtigt mening at tale om, synes jeg. Det er de egenskaber, man er ude efter, der er pejlemærket.
Mange tak, jeg tror også “konsistens” var ordet, som jeg ledte efter.
Et spørgsmål i forhold til William Lockie;
Det er oftest deres cashmere, som bliver fremhævet, men hvordan er deres lammeuldsstrik i forhold konkurrenterne? Holder de samme høje niveau, som ved deres cashmere i forhold til forarbejdning og garnkvalitet (givet at lammeuld er noget andet end cashmere)?
Hej Thomas
Det er mit indtryk, WL generelt sigter mod at fremstille i de bedste kategorier af trøjer. De synes ikke at have “billige” linjer. Når det er sagt, er der nok mindre forskel mellem de forskellige mærker inden for lammeuld og merino. Til gengæld kan der være nogle designdetaljer, der gør en forskel. Jeg kan fx godt lide, at WL har ombukkede manchetter. Få har det.
Synes kvaliteten på William Lockies trøjer af uld er god. Jeg har et par trøjer fra dem, som er mere end 10-15 år gamle, og som stadig er pæne og gode at gå med. Og de har været vasket nogle gange i maskine på uldprogram uden problemer.