Pitti Uomo – januar 2026 – del 1

Tradition og fornyelse

Julepynten pyntede stadig i Firenzes gader. Man holder fast i højtiden, længere end man gør i Danmark, dog ikke helt til påske.

Ved Pitti Uomo, den halvårlige herretøjsmesse, der folder sig ud i det gamle borgkompleks Fortezza da Basso, ikke langt fra centrum, holder man også fast. Mange af ansigterne har jeg set før, de opsigtigsvækkende klædte peacocks folder stadig vingerne ud, og mange af de samme brands, der vil vise indkøbere og journalister som mig, hvad de kan, er der. De udstillede mærkevarer er kernen, uden ville luften fuse af ballonen. Pitti Uomo er i bund og grund bygget til at promovere handel med herretøj.

Selv om meget var ved det gamle, noterede jeg små forandringer. Pitti Uomo balancerer mellem at være en konservativ messe, både organisatorisk og tøjmæssigt, og med på noderne som alle andre.

Jeg vil opsummere den tøjmæssige side af sagen, hvad angår den klassisk betonede del, således:

• Rullekrave med jakke
• Kridtstriber (som forudsagt)
• Store frakker
• Fløjl
• Loafers
• Vidde & længde

Desuden observerede jeg monokrome kombinationer af jakke, slips og skjorte samt ruskindssko.

Derudover bemærkede jeg en nonchalance og diversitet i moden. Nogle bar smalle bukser, andre brede. Nogle bar lange spidse skjortekraver, andre semispredte. Man bekymrede sig mere om at udtrykke en virkningsfuld stil end at matche de allersmarteste tendenser, formentlig fordi man ikke rigtigt længere kan hente point hjem på den slags. Nyt er blevet det gamle. På sin vis.

Eksempler

Et par indledende eksempler, der indkredser det meste: kridtstriberne, den store frakke (tit en raglan), monokrome kombinationer og ruskindssko.

Japaneren ovenfor gør det eminent og fejlfrit, som kun en japaner kan. Han er en connaisseur, der ved, at en stribet grå flannelshabit har en særlig historie med brune ruskindssko takket være Hertugen af Windsor. Man ser også en pin collar gemme sig bag det store silketørklæde.

Romain inspirerer tillige, som han plejer.

Han bar et par sorte tassel loafers i ruskind til sin stribede grå flannelshabit.

Fløjl

Simon fra Permanent Style repræsenterede også tendenserne. Jeg så ham i en stor raglan, en dobbeltradet flannelshabit og tassel loafers.

Den måske bedst klædte i dragtmæssig forstand, jeg så på messen, en gammel italiensk mand, var også i fløjlsbukser.

Han var den bedste klædte, fordi tøjet så tydeligt var hans eget og så velkomponeret klassisk set, hvis man begyndte at gå teksturer, farver og mønstre igennem. Se fx, hvordan det kvadratiske går igen i jakke, skjorte og slips.

Store frakker

De helt store frakker sad især på unge mænd. De har det med at tage nye tendenser til sig mere uforfærdet. Heldigvis er store frakker et skønt skue.

Oskar fra det svenske skomærke Myrqvist var ikke blot i en stor frakke, også i jeans med vidde og et par velpudsede (naturligvis) loafers på fødderne. Jeg kan lide moden, som det retteligt er, for den er samtidig stil.

Ballademagere

Slutteligt et par ballademagere, jeg bryder mig om, fordi de tydeligvis har fuld forståelse af klassisk herretøj.

Den patchworkede jakke er gammel Carnaby Street-stil, man også så på Savile Row hos Tommy Nutter.

Og Karl-Oskar Källsner fra Tweed gendigter aldeles eksemplarisk 1970’ernes vibes med sin tweedjakke i gunclub, højhalsede trøje og beige bukser i cavalry twill.

Samt, ikke mindst, sit hentehår.

Jeg må sige, at den havde ikke set komme: hentehår!

Men tendensen er ganske vist: Jeg så to-tre mænd dernede med yderst sparsom hårvækst på issen, der frejdigt havde redt sidehåret hen over den.

Det kræver cojones, som spanierne siger.

Videoklip fra Firenze