• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Pitti Uomo – januar 2026 – del 3

26. januar 2026, af Torsten Grunwald

Nordiske brødre

Manden ovenfor er finne. Han fortalte mig, han tidligere har været meget aktiv på Instagram, som influencer, antager jeg, men har droslet ned og nu primært bruger sin tid på sit arbejde i IT-branchen.

“Fornuftigt”, fik jeg lyst til at sige. Det andet er jo ørkesløst. Men jeg holdt kaje. I stedet fotograferede jeg hans glimrende påklædning. Jeg syntes, han kom af sted med den ikke nemme kunst, det er at bruge skjorte og slips med en fløjlshabit. Udtrykket fremstod harmonisk. Nogle vil muligvis finde det for harmonisk. Men mønstrene i skjorte, slips og lommetørklæde skaber spænding, som jeg ser det.

Robin fra Rob & Co. i Gøteborg har også greb om sit tøj. Jeg så ham, netop som jeg var på vej til banegården i Firenze for at rejse hjem. Den grønne jakke stod godt til de karamelfarvede benklæder. Tøjets proportioner virkede også og viste, hvordan en lidt trind figur på ingen måde er en hindring for at fremstå velklædt.

Danskere

Alexander har vi hilst på før. Han har de seneste par år været hos Anglo-Italian i London, men er nu vendt hjem til København, hvor han snart vil åbne en butik, der specialiserer sig i made to measure fremstillet i Italien.

Kasper fra Deerest så jeg også. Han fortalte, at de lukker deres to eksisterende butikker i Carlsbergbyen og Esplanaden i København og i februar åbner en i ny butik i store lokaler Gl. Mønt.

Og jeg hilste på Nicolaj fra Garodkin. Som andre butiksejere var han i Firenze for at få inspiration og gøre lidt indkøb.

Gamle kendinge

Blandt gamle kendinge, Pitti-stjerner, kan man sige, så jeg også ejeren af skræddermærket Mararo. Han giver den altid på alle violiner i luksuriøst stof og tydelig attitude. Han bar hatten, som, jeg mener, den bør bæres: på sned.

Fabio Attanasio har vi også mødt før. Jeg interviewede ham engang. Han var der i hovedsagen for at passe sin stand med solbriller, TBD Eyewear. Men også for at vise sin sartoriale kunnen, som er betragtelig, jf. fx det skræddersyede tredelte jakkesæt i Donegal bag frakken.

Er Brian fra kanalen He spoke style en gammel kending? Jeg er faktisk ikke sikker på, jeg har fotograferet ham før. Men han er altid regulært og yderst nedtonet klædt farvemæssigt. Så er han mere løssluppen på det musikalske område, hvor han spiller saxofon.

Slutteligt et gensyn med tyskeren Benedikt Fries. Han har boet i Japan i flere år med sin kone, men er for nylig vendt hjem til Hamborg. Derfra styrer han sin velassorterede herretøjsbutik Shibumi. De er især stærke på slips.

I Firenze så jeg ham i et skræddersyet kridtstribet gråt flannelssæt, der, som vi ved, bliver 2026’s jakkesæt.

Share

Skrevet i: Begivenheder, Leben Tags: pitti uomo Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Lars til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026