Søgeresultater for: spændetamp

Brooks Brothers konkurs

23. juli 2020, af Torsten Grunwald

brooks brothers blazer — *Blazer med påsatte lommer i hopsack, skjorte med lang, blød nedknappet flip og “repp tie”. Katalog fra omkring 1980. Foto: Ukendt*

Slut med Brooks Brothers – eller nok ikke

Brooks Brothers indgav konkursbegæring i begyndelsen af juli 2020. Det amerikanske brand har eksisteret i 200 år, og selv om regnskabet er ildrødt og bukserne faldet af, lever firmaet – mærkevaren – formentlig videre. Brooks Brothers er simpelthen for stor en lækkerbidsken, til at man sender den i glemmebogen. Spørgsmålet er blot, hvem der køber ruinerne og bygger nyt. En gruppe af italienske investorer rygtes meget interesserede i at overtage Brooks Brothers, skriver WWD.

Jeg skal ikke kloge mig på den rette forretningsplan, men for at jeg selv skal finde Brooks Brothers interessant, må firmaet begynde at tage produkterne alvorligt. Originalt design og kvalitet skal tilbage. Jeg køber ikke en vare, fordi firmaet kan flage med en 200 år gammel historie. Form uden indhold, der længe har været den herskende strategi i modebranchen, er røv og nøgler. Marketing og fortælling svøbt om tarvelig kvalitet er slet ikke nok.

brooks brothers boksershorts — *Boksershorts med læg …*

Hvorfor er der for eksempel ikke flere originale design som deres “French Back Boxers”?

brooks brothers french back boxers — *… og spændetamp i lænden. Set hos BB.*

Hvorfor findes deres “original polo button-down” ikke i premium-udgave og eventuelt i en skræddersyet version?

skjorter fra brooks brothers katalog — *Preppy, trad og Ivy League for alle dollars. Slutningen af 1970’erne. Foto: Ukendt*

Fordi markedet har forandret sig, siger den nøgterne mand. Men der er jo ingen grund til at bruge Brooks-brandet så. Det er uløseligt forbundet med god fremstilling. Fastholder man ikke det princip, mister brand’et sin betydning med tiden. Forbrugerne vil finde ud af, de får serveret vindsteg og luftfrikadeller.

Sommertøj til mænd i danske webshops

30. april 2020, af Torsten Grunwald

sommertøj til mænd gule bukser — Sennepsgule bukser med læg og spændetampe i siden fra det japanske firma Auralee. Tekstilet er en blanding af uld og “japansk papir”. Det giver et knivskarpt fald i bukserne. Hvordan bukserne kan vaskes, må du spørge om hos Goods CPH, der fører dem.

Den krævende selvstændighed i sommertøj til mænd

Danske webshops – og butikker i det hele taget – kan noget, når det kommer til afslappet, casual sommertøj til mænd. Den tøjgenre ligger til højrebenet i vores antiautoritære land.

Jeg ville dog ønske mig, der var flere danske webshops, der havde muskler og mod til at køre en selvstændig kuratering af uformelle tøjvarer af høj kvalitet, som for eksempel butikken Goods gør på Østerbrogade i København. Men det er så krævende, så krævende. For den linje forlanger også et publikum, altså kunder, der er parate til at købe næsten ukendt casual tøj, der koster noget. Dem er der ikke mange af i snusfornuftige Danmark, hvor man ikke vil lade sig bilde noget ind, ikke vil stikke op for bollemælk og i dag reserverer blot 3-4 pct. af sit forbrug på tøj og tilbehør.

Men der er muligheder i dag på hylder og bøjler, hvor selvstændighed og kvalitet smelter sammen. Det vil jeg holde fast i. Her følger et skønsomt udpluk af aktuelt uformelt sommertøj og tilbehør til herregarderoben fra otte danske herretøjsbutikker med webshops.

Udpluk af sommertøj og tilbehør

sommertøj stribet T-shirt mænd norse projects — *Stribet T-shirt Norse Projects.*

solbriller mænd — *Solbriller fra Dick Moby set hos Wardrobe 19. Minder om de klassiske solbriller, Carey Grant benytter i North by Northwest.*

kasket blåhvid mænd — *Newsboy i bomuld set hos Brund.*

overskjorte — *Overskjorte fra det franske mærke Le Mont Saint Michel, set hos Tibberup Høkeren.*

jeans mænd fra Kapital — *Det for tiden internationalt trendsættende japanske mærke “Kapital” laver også jeans. Set hos Hansen Garments.*

sommertøj strømper mænd — *Glade strømper, hvis mønster stadig har en stramhed over sig, der gør strømperne brugbare i festlig sammenhæng. Set hos Henrik Vibskov.*

jesussandaler håndlavede — *Håndlavede sandaler – jesussandler! – fra Jan Hrasko i Helsingør.*

Hold på formerne i hjemmet

22. marts 2020, af Torsten Grunwald

hold på formerne jeeves and wooster — Stephen Fry and Hugh Laurie som Jeeves & Wooster i den engelske komedieserie af samme navn fra begyndelsen af 1990’erne. “Hold på formerne” er et gennemgående tema i tv-serien, som den er – har været? – i så meget engelsk kulturproduktion. Foto: Everett Collection

Hold på formerne indtil tømmerflåden

Hold på formerne. Selv om ingen ser dig på hjemmearbejdspladsen, bør du holde lidt på formerne. For din værdigheds skyld. Og for den psykiske opbygnings skyld. Vi ved jo, at “klæder skaber manden”, bygger ham op, ikke bare visuelt, men også mentalt. Sjusker du med tøjet, sjusker du med arbejdslivet.

I det følgende fem regler, jeg mener, du skal overholde, til du nødtvungent må handle anderledes, fordi du ligger i forrevede pjalter på en tømmerflåde eller på anden vis er fysisk forhindret i at holde på formerne.

1. Morgenbad

Beau Brummell fandt på det. Morgenbadet. Før klarede man sig med parfume. Det behøver måske ikke at være et karbad, som Beau Brummell steg i, men som minimum et brusebad. Et truckerbad eller vand i hovedet er for lidt. Morgenbad hver morgen, også når du arbejder hjemme.

2. Soignering

Man må barbere sig ret efter badet. Skraber og skum er bedst. Når man har skyllet og tørret ansigtet, smører man ansigtet ind i en fugtighedscreme. Deodorant i armhulerne. Det er minimum. Hvad man gør med hår og parfume, er en smagssag.

3. Strøgen skjorte hver morgen

Måske mangler man strøgne skjorter. Da må man stryge en – eller flere. Det går ikke med en krøllet skjorte, selv om ingen skulle se den.

4. Skjorte i bukserne

Skjorten skal også i bukserne. En løsthængende skjorte slapper koncentrationen, når man arbejder, ude som hjemme. Strammer skjorten, er den for trang. Køb en større.

5. Bælte i bukserne

Slutteligt skal bæltet i bukserne, medmindre buksernes holdes oppe med seler eller spændetamp i siden. Bæltet gælder også, selv om bukserne ikke falder af, hvis bæltet ikke er der. Man må afslutte sin påklædning, ikke sjuske, for at lette jumbojetten til marchhøjde.

Shopping i Frankfurt – butikker, skræddere og sko

23. maj 2019, af Torsten Grunwald

roland schmidt — *Herreskrædder Roland Schmidt med nogle af sine mange bøger om tilskæring.*

Beklædning i euroens hovedstad

Man forventer, at Frankfurt, Europas finansielle centrum, er velassorteret på områderne klassisk herretøj og sko til mænd. Det er den også, men på en lidt sælsom, pragmatisk måde. Det kommer jeg tilbage til.

Herreskræddere i Frankfurt

shopping frankfurt herretøj — *Herreskrædder Roland Thiessen.*

Jeg fandt tre klassiske herreskræddere, da jeg tidligere på måneden var i Frankfurt.

To er ældre herrer omkring de 80 år. Bernd Vögler og Roland Thiessen, hedder de, begge af den gamle skole. De tøffer om i deres værksteder med et par assisterende lærlinge, alle kvinder. Prisen for et todelt jakkesæt starter ved 3.500 euro. På trods af deres alder har de blik for modens lette, tyndt polstrede jakker. Man får ingen rustning hos dem.

Når de to erfarne skræddere lægger saksen, må man fatte lid til deres lærlinge.

“Vi er hoppet en generation over,” sagde Roland Thiessen til mig og fortalte om de yngre generationers interesse for håndværket. Hans egen børns generation gad det ikke.

Roland Thiessen deler butik med dame- og herreskrædder Gela Hildebrandt på Sandweg 108 i Frankfurt.

frankfurt skrædder — *Prøverummet hos skræddermester Bernd Vögler i Frankfurt.*

Ikke langt derfra finder man Bernd Vögler. Eller burde. Da jeg så forbi, åbnede en af hans to unge lærlinge for mig. Mesteren selv var på ferie. Men jeg blev venligt vist rundt.

“Hvad koster så et todelt jakkesæt?” spurgte jeg.

“Åh, mellem 2000 og 4000 euro, tror jeg.”

“Det var et spænd i pris?”

“Nok nærmere 4.000,” rettede den unge lærling.

Naturligvis, må man næsten sige. Et skræddersyet jakkesæt til under 3.000 euro i Frankfurt kan ikke være et skræddersyet efter alle kunstens regler, herunder moms. Det ville ikke hænge sammen.

Bernd Vögler holder til ved Bleichstraße 38A.

I centrum af Frankfurt i en fin baggård fandt jeg Schmidt & Schallmey. Deres primære produkt er god målkonfektion. Men de syr også jakker og jakkesæt fra bunden, enten i en luksusudgave, der ifølge Schmidt & Schallmey tager 100 timer og koster 5.000 euro for et todelt jakkesæt, eller en mere pragmatisk udgave, hvor også jakkeindlæg sys på maskine.

Roland Schmidt er herreskrædderen. Det var ham, jeg omtalte, da jeg skrev om den tyske skrædders hemmelige formel. Han har en glubbende appetit på bøger om tilskæring af jakkesæt. Den er for så vidt meget betryggende, selv om den også kunne afspejle, han stadig har noget at lære. Jeg modtog ikke nogen længere forklaring om, hvor og hvordan han er udlært. Men mon ikke, han kan sit kram. En lovende jakke med påsatte lommer hang og ventede på den gode Herbert Stricker.

Schmidt & Schallmey ligger på Grossen Bockenheimer Strasse 52.

Skjortemager i Frankfurt

Skjortemagerne er i reglen i undertal i forhold til herreskrædderne. Frankfurt er ingen undtagelse. Byen har kun en skjortemager: Atelier Bechtloff.

Bechtloff er til gengæld også den ægte vare. Værkstedet befinder sig i udkanten af Frankfurt i en baggård. Der skræddersyr hr. Bechtloff og hans lille team skjorter, som hans far gjorde før ham, det vil sige med prøve, før den første skjorte sys færdig og kundemønstret gemmes.

Prisen begynder ved 280 euro, minimumsbestilling på tre skjorter første gang.

“Syr i noget i hånden?” spurgte jeg.

“Det kan man ikke i Tyskland. Lønnen er for høj,” svarede hr. Bechtloff.

Håndsyning er og bliver også kun en lille charmerende detalje på en skræddersyet skjorte. Stil og pasform er så langt mere vigtige.

Atelier Bechtloff ligger på Mörfelder Landstraße 65.

Skomagere i Frankfurt

Før jeg ankom til Frankfurt, havde jeg ideen, at byen var mest interessant, hvad angår skomagere. Byen har da også en del af dem, håndskomagere, der forarbejder sko i deres værksted efter kundens fodmål og ønsker. Karakteristisk for dem alle sammen var dog en meget fleksibel omgang med produktet. Ingen af dem var håndskomagere, der alene randsyede i hånden efter en indledende forarbejdning af trælæste til kundens fødder.

skomager tyskland — *Skomager Höhls søn.*

Höhl Maßschuhe er et godt eksempel. Far og søn, der ejer værkstedet, gør meget ud den gode pasform. Der er både en og to prøver. Læsten, de anvender får de lavet uden i byen efter mål, hvorefter de fintilpasser den i værkstedet.

brune herresko — *En split-toe hos Höhl.*

De tilvirker dog primært skoene ved at gennemsy og klæbe dem. Randsyning i hånden kan de også, men normalt bruger de mest den hurtige konstrukstionsform, der vel at mærke også er særdeles holdbar. Fremgangsmåden betyder, de kan tilbyde et par håndlavede sko efter mål for 1.000 euro. Vil have man klassisk håndrandsyning, bliver prisen 2.500 (inklusive læste).

Skomager Höhl ligger ved Falkstraße 94.

lenz skomager tyskland — *Skomager Lenz fremviser en rålæst på Münchener Str. 36, hvor han holder til.*

Tæt på hovedbanegården finder man håndskomageren Lenz.

Lenz fortalte mig, at Shell Cordovan-læder er populært. Normal er det kraftige, fede hestelæder undtagelsen, men han oplever en stærk trend. I en håndrandyet udgave løber de op i 3.500 euro mod 3.000 euro for et par sko i boxcalf.

Skomager Lenz laver sine læste for bunden. Det er lige ved, han er ude at fælde træet selv.

Leonard Kahlcke har som Höhl en pragmatisk tilgang til håndskomageriet. Han laver træsømmede sko made-to-order for 900 euro og randsyede sko made-to-order for 1150 euro. Mållavede trælæste lægger 500 euro til prisen.

Kahlcke var der ikke, da jeg var forbi, så hvordan hans tilvirkning nærmere foregår, kan jeg ikke side. Kahlcke holder til ved Neue Mainzer Str. 22.

skomager tyskland frankfurt — *Skomager Jörg Koch ved Friedberger Landstraße 128.*

Lidt uden for centrum, ikke langt fra Höhl, fandt jeg håndskomager Jörg Koch, en mand med meninger. Han mente, cordovan-sko var “noget lort”.

“Cordovan er ikke fleksibelt som boxcalf.”

Prøvesko gav han heller ikke meget for.

“Sko giver sig alligevel, og fødder ændrer sig.”

Til gengæld gik han meget op i den ydre form – at de håndlavede sko ikke adskilte sig i udseende fra de bedste konfektionsssko.

Det er i og for sig en god pointe, at en indre, god pasform altid må holdes op mod en ydre æstetik.

Jörg Koch laver træsømmede sko efter mål for 750 euro og randsyede sko for 1200 euro. Læstene får han lavet ude i byen efter mål, hvorefter han tilpasser dem i værkstedet.

Tøjbutikker i Frankfurt

frankfurt herretøj butik — *Charley Diehl fra Diehl & Diehl på Hochstraße 45-47.*

Når det gælder butikker, der sælger færdiglavet tøj og tilbehør, tror jeg, Diehl & Diehl er mest spændende. Charley Diehl, en glad og venlig mand, ejer butikken. Jeg har flere gange set ham til Pitti Uomo, hvor han håndplukker varer til sin butik.

Et kvalitetstegn er, Charley Diehl fører Edward Green og Saint Crispin’s. Begge mærker tilhører topkategorien af randsyede sko.

Butikken er derudover fyldt med lækre bløde, kulørte italienske sager, ikke ulig sortimentet i en butik som Garodkin.

cove und co herretøj frankfurt — *Hos Cove & Co ved Bethmannstraße 50-54.*

Frankfurt har også to styks Cove & Co, en herretøjskæde, der i alt har 20 butikker i Tyskland nu.

Målkonfektion fylder meget hos Cove & Co. De har sat sig på en fabrik i Polen, hvor de får det lavet. De bryster sig af, deres topprodukt kan måle sig med den bedste målkonfektion fra for eksempel Zegna, skønt prisen er noget lavere.

Cove & Co er også velassorteret udi randsyede sko fra amerikanske Alden, der er kendt for deres cordovan-sko. Selv om mærket er et relativt kendt skomærke, er det relativt sjældent på hylderne i Europa.

Shopping i andre storbyer

Skøn mode til mænd fra 1940’erne og 1950’erne

2. april 2019, af Torsten Grunwald

Herremode fra 1940erne og 1950erne — *Herremode fra 1940’erne og 1950’erne. En krydsning mellem en raglanfrakke (ærmer) og en ulster (påsatte lommer, kapsøm og overslag) i store sildeben.*

Klassikken i 1940’erne og 1950’erne

Hvis man er til skræddersyet tøj, er der meget inspiration at hente i ældre mode til mænd, fx fra 1940’erne og 1950’erne. Nærværende illustrationer, som jeg har fundet på det svenske Digitalt Museum, er fra det store, fine herremagasin Nordiska Kompani, eller NK, som det hedder i dag.

1940’erne og 1950’erne var en tid, da den klassiske garderobe var klart den dominerende norm, ikke en blandt flere stilarter som i dag. Vindjakke og lumber jacket var dukket op, men spillede endnu en statistrolle i det store beklædningsshow.

Kommentarer til illustrationer fra Nordiska Kompani

Her følger mine umiddelbare kommentarer til de forskellige illustrationer fra Nordiska Kompani.

herremode 1940'erne og 1950'erne — *Engelsk stil med chesterfield-frakke, bowlerhat, regimentslips, paraply og sorte oxford-sko.*

Sportsjakker

Jakkesæt

Knæbukser

Jodphurs

Smoking

herremode 1940'erne og 1950'erne 1940'erne — *Skovgrøn smokingjakke til efterårets selskaber på en privat matrikel.*

Vest

Mere historisk herremode

Historien om det moderne jakkesæt

Oplægning af bukser o.a. ændringer af skrædder

17. december 2018, af Torsten Grunwald

Oplægning af bukser og mere til

Man skal have et budget til forandring af det nye jakkesæt, man har handlet, ikke bare til oplægning af bukser, men til en række andre små tilpasninger.

Det plejer jeg at sige.

500-1.000 kr. i forandringer hos en skrædder kan forvandle et jakkesæt fra dårligt siddende til velsiddende.

Mulige ændringer af en jakke

Alt kan nærmest ændres på en jakke. Nedenfor taler jeg om almindelige ændringer, som en dygtig forandringsskrædder kan lave til en rimelig pris.

1. Fjerne fold i nakken

Har du høje skuldre, vil jakken ofte slå en eller flere tværgående folder under kraven i nakken. Skrædderen kan relativt nemt fjerne de folder.

2. Løfte krave

Lidt sværere kan det blive, hvis kraven tenderer til at stå ud fra nakken. Skrædderen må løfte kraven og stramme den, og det kræver, der er stof at arbejde med underneden. Lidt stof plejer der at være, men ikke altid meget.

3. Løfte skuldre

Har du faldende skuldre, vil jakken ofte slå diagonale folder over skulderbladene. Skrædderen må åbne skuldersøm og sømmen mellem ærme og skulder for at løfte ryggen lidt. Større operation, men ikke videre risikabel, hvis skrædderen er dygtig.

4. Gøre skuldre smallere

Skrædderen tager ærmet af og klipper lidt af skulder og polstring og sætter ærme på igen. Han kombinerer ofte forandringen med at tage jakken lidt ind i siden ved bryst og talje.

5. Afkorte ærmer

En klassisk forandring, der er – eller bør – være problemløs, hvis jakkeærmet ikke har åbne knaphuller. Da kan det være, skrædderen må tage ærmet af for at forkorte ærme ovenfra.

5. Forlænge ærmer

En nem forandring, hvis det bare drejer sig om en cm eller to. Er det mere, kommer man i bekneb for ærmefor. Skrædderen må da lave et workaround, der tager ekstra tid.

6. Ændre ærmevidde

Hvis der ellers gemmer sig ekstra stof i sømmen, kan skrædderen udvide et ærme lidt. Han kan også gøre det smallere.

6. Tage jakken ind

En typisk forandring, hvis man har arvet en jakke eller tabt sig. Skrædderen kan tage jakken ind i siden og i via søm midt på ryggen.

7. Udvide jakke

Med dagens smalle mode må mange jakke udvides. Skrædderen kan give nogle få cm ekstra i side og ryg.

8. Afkorte jakken

Jakker er relativt korte i dag. Men arver man en jakke eller finder en jakke secondhand, kan den opleves lang. Skrædderen kan nappe en cm i længden uden, at det optisk behøver at forstyrre relationen til lommer og knappernes placering.

9. Tilpasse krave

Kraven er et overset problem på mange jakker fra stangen. Tit er kraven for stor, så skjortekraven står for sig selv og lufter. Den dygtige forandringsskrædder kan stramme kraven lidt.

– – –
ANNONCE

Førsteklasses forandringskrædderi ved Louise Toft

– – –

Mulige ændringer af bukser

Bukser kan også uden problemer justeres her eller der, så de ikke blot sidder bedre, men også ser bedre ud.

1. Oplægning af bukser og nedlægning af bukser

Klassiske bukser skal knække let på skoene, eller “skælve på skoene”, som en amerikaner engang skrev, når man står ret op og ned. En cm fra eller til kan gøre det, og skrædderen kan heldigvis nemt foretage ændringen og lave en oplægning af bukser eller nedlægning af bukser. På bukser uden opslag kan skrædderen eventuelt afslutte bukserne skråt som regimentbukser, så de er lidt kortere foran ved vristen end ved hælen.

2. Ændre livvide

Løsne eller stramme bukselinningen er endnu en klassisk forandring.

3. Ændre hoftevidde

Skrædderen vil ofte også ændre hoftevidden i siden eller via sømmen på bagdelen, hvis han eller hun ændrer bukselinningens vidde.

4. Gøre bukseben smallere eller udvide bukseben

Afhængig af, hvad der står af ekstra stof i buksebenenes søm, kan skrædderen udvide buksebenene lidt, hvis de strammer over lår eller læg, idet man sætter sig. Han kan også gøre bukserne smallere.

5. Sætte seleknapper og spændetamp i bukser

Skrædderen kan supplere bukser med bæltestropper med seleknapper, men kan ikke sætte bæltestropper på bukser med linning lavet til seleknapper. Da må han første skifte bukselinningen. Skrædderen kan til gengæld supplere selebukser med en spændetamp i hver side.

6. Afbalancering af bukser

Stilistisk kan den dygtige forandringsskrædder afbalancere et par bukser, så de falder snorlige ned. Skrædderen kan blandt andet tage eller give lidt stof ved inderlåret eller løfte eller sænke bukserne bagtil ved bukselinningen.

Hvad en forandringsskrædder ikke kan

Forandringsskræddere kan ikke trylle. Selv om de kan rette op på meget, kan de for eksempel ikke flytte knaphuller. Det må selv en rigtig herreskrædder give op overfor, medmindre man får fat på en kunststopper og betaler prisen.

Der er også et generelt spring mellem at lave småændringer og reparere, og så for eksempel ændre en jakke eller et par bukser grundliggende. Få forandringsskræddere kan det sidste, fordi det åbner for tilskæringens svære rige og “the art of fitting”, hvor man virkelig skal besidde tilskærerekspertise for at lykkes.

Bare dette afsluttende caveat for at styre forventningsdannelsen.

Bevar din adgang fra 1. januar 2019 – bliv medlem nu

Mens du er her, har tegnet medlemskab af Den velklædte mands for 2019?

Hvis ikke, gør det nu. Det kan betale sig. Læs mere her.

Marc Yang Lauridsen holder fast i uniformen

16. juli 2018, af Torsten Grunwald

Klassisk tøjstil på Slotsholmen

Marc Yang Lauridsen havde en engelsk kollega i Bruxelles, der gik i skræddersyede jakkesæt fra Dege & Skinner på Savile Row. Seler og skjorter med hvid kontrastflip fulgte med.

Sådan en embedsmand havde Marc Yang Lauridsen ikke stødt på i Danmark. Den engelske kollegas tøj gjorde indtryk.

Det fortæller Marc Yang Lauridsen, da jeg møder ham på Slotsholmen. Der logerer han nu i Erhvervsministeriet.

Tøjstilen i Etatens kamre er efterhånden temmelig neddroslet. Der er dem, der går i jakkesæt, skjorte og slips hver dag, ikke mindst jurister. De fineste nu om stunder svinger sig dog sjældent over et jakkesæt og en åbentstående skjorte, hvis ikke et møde med udlændinge, et besøg i folketingssalen eller en præsentation kræver et slips.

Mange embedsmænd, specielt yngste fuldmægtige, glider med andre ord om i en casual uniform af sneakers, chinos og skjorte ligesom i bureauverdenen, nogle mere stilbevidste end andre.

Marc Yang Lauridsen overgiver sig ikke

Marc Yang Lauridsen holder dog fast. Han kan lide den klassiske engelske uniform.

Jakkesættet er made-to-measure fra Bruxelles, en marineblå herringbone. Han kombinerer det fint efter bogen med en stribet lyseblå skjorte med kontrasthvid flip og et vinrødt paisley-slips. Der er harmoni midt i kontrasten, fordi slipset indeholder blå stænk, og fordi de to mønstre er dimensioneret nogenlunde ens.

Mest moderne er den korte bukselængde, som Marc Yang Lauridsen selv finder en anelse for frisk.

“De burde nok være en cm længere,” siger han om bukserne.

Jeg er ikke uenig. Jeg ville også føje et lommetørklæde til jakkens brystlommen, da seler og det hele er fundet frem.

Men de forhold er i det store billede detaljer.

Søren Pinds ministeruniform kunne godt gøre sin entré nu 😎

I glas og ramme

Bør du fotograferes til Den velklædte mand eller kender du en, der bør? Så læs her.

Foto: Torsten Grunwald

Lukas Lunøe blev kåret til årets bedst klædte mand

5. juni 2018, af Torsten Grunwald

bedst klædte mand i danmark — *Årets bedst klædte mand blandt Euromans læsere. Den titel tog Lukas Lunøe i 2017. Fotoet her er fra juni 2018.*

Bedst klædte mand i 2017

Der er konkurrencen Årets velklædte mand, arrangeret af nærværende tidning, og der er konkurrencen Årets bedst klædte mand, som magasinet Euroman afholder. Lukas Lunøe har brilleret i sidstnævnte dyst. I 2017 valgte Euromans læsere ham til den bedst klædte Euroman-læser.

Nonchalant elegance

Og han klæder sig også fortræffeligt, unge Lukas. Han har akkurat rundet 20 år. Alligevel ser man et falkeblik for snit, farver og teksturer. Den høje, slanke statur er selvfølgelig et godt udgangspunkt. Tøjet tenderer til at falde nonchalant elegant på en sådan kropsbygning.

Fra punker til gentleman

Lukas fortæller, at han tidligere klædte sig punk’et. En dag blev det ham for meget. Den klassiske garderobe ankom som den nye, behagelige løsning, hvor han kontinuerligt kan tune detaljerne.

Naturligt snit

I modsætning til mange unge mænd i jakkesæt bryder Lukas’ sig ikke om slimfit-stilen. Hans jakke kan uden problemer knappes, og skuldrene har tilmed lidt polstring. Det er ikke, fordi stilen er løs, det er den ikke. Den er bare passende, hvis jeg skal sige det. Jeg kan lide at se en uanstrengt tøjstil på et helt ung mand. Det ser man alt for lidt.

Der står Suitsupply på foret i meget af Lukas’ tøj. Han browser ofte rundt i den succesfulde hollandske konceptbutik, der på få år har indtaget den ene storby efter den anden med et bredt, tilgængeligt udvalg af jakkesæt, jakker og smart casual. Lukas’ jakke – en blazer – er en af de eksklusive modeller med løs hårdug/kanvas i jakkens frontstykke.

Det multifoldede slips har Lukas’ handlet hos det svenske firma Berg & Berg.

Bukser med spændetamp

Bukserne, der hensigtsmæssigt knækker i den hvide farve i selskab med den kridhvide skjorte, er forsynet med spændetamp i siden, et populært valg i disse år. Jeg har tidligere argumenteret for livrem eller bælte, men en spændetamp er naturligvis helt legitimt stadigvæk, især på et par lette sommerbukser.

Man bemærker også, der er læg i bukselinningen. Flere stilpoint. De fleste unge fravælger uheldigvis den bekvemme og stilskabende detalje i et forsøg på at være med på den kedelige flat-front-mode.

Skjorten kan kritiseres

Skjorten, made-to-measure fra Suitsupply, har små syditalienske folder ved skulderspidsen. De ser så at sige rigtige ud. Personligt bryder jeg mig ikke om at se industriel produktion, der imiterer håndværksmæssige detaljer. Det bliver kunstfærdigt. Læs Adolf Loos! siger jeg bare.

Skjorten er i det hele taget nok den svageste komponent i Lukas’ samlet set glimrende påklædning, hvis man tager skjortens pris på 1.200 kr. med i betragtningen. Fronten er fin, men bærestykket er til den smalle side og ikke helt korrekt vinklet i forhold til Lukas’ skulderstilling, hvilket man tit støder på i stangskjorter og målkonfektionerede skjorter. Ærmegabet kunne passe bedre. Og ærmerne er en smule korte. Skræddersyede skjorter er da løsningen, hvis man vil have den perfekte pasform. Sådan er det bare.

Smukt ur

Rundt om Lukas’ håndled sidder et meget passende dress-ur, vintage fra Longines. Han har købt det hos Krognos på Frederiksberg Allé.

Altid lange strømper

“Jeg går altid med lange strømper,” siger Lukas.

Jeg kan kun være på linje med ham.

“Skoene er blot limede,” undskylder Lukas.

“Men jeg jo kun studerende,” forklarer den unge mand sig med henvisning til finanserne.

Han skal ikke undskylde noget, årets bedst klædte mand. Hans tøjstil er virkelig fortræffelig. Jeg kan ikke komme i tanke om en mand på 20 år i Danmark, jeg har set, der har så moden og ferm behandling af mandens klassiske garderobe.

Lukas vil være en vanskelig modstander for Lasse Hedensted et al. i kampen om at blive Årets velklædte mand 2018.

Foto: Den velklædte mand

Hvis du søger livremme og bælter til mænd

4. april 2018, af Torsten Grunwald

Seler, spændetamp og bælter til mænd

Habitbukser hænger bedst – mest lige ned – i seler. Der er ingen grund til at anfægte den påstand. Den passer.

Pragmatisk set er seler dog ikke altid lige vidunderlige. De kan forstyrre jakkens skulderlinje. De kan føles som en spændetrøje. De kan tiltrække en uendelig mængde bemærkninger i dagens kontormiljøer. De forvandler dig til en udbryderkonge, hvis du skal på tønden i løbet af dagen. Seler er derudover kun en option, hvis man er i vest eller dobbeltradet jakke, ikke i almindelig jakke og bukser, hvis man ser strengt traditionelt på stilen.

Så livremme og bælter har deres plads. Jeg er selv mest til dem for at holde buksen oppe. Jeg synes ikke, at spændetamp i bukselinningen, som mange sartorialister er tilhængere af i stedet for seler og bælter, generelt holder godt nok på bukserne.

Livrem versus bælte

I min verden er en livrem et bælte af ét stykke læder. Den er ikke sammensyet med andet læder. Bælter til mænd i deres specifikke betydning er til gengæld sammensyede af to eller tre stykker læder lagt oven på hinanden. Det er et teknisk skel, der ikke rigtigt holder i dagligdagens sprog, hvor bælter og livremme bruges som synonymer. Men jeg kan lide at opretholde skellet af nuancemæssige årsager.

Generelt synes jeg ikke, bælter skal være tykke til habitbukser. Det taler for livremme. Et tolagsbælte kan dog sagtens være brugbart til habitbukser også.

Bælter skal være smalle

Bredden må heller ikke være voldsom. 28 mm kan traditionelt set gøre det, eller man kan gå op til 30 mm eller eventuelt 32 mm. Men så heller ikke bredere til habitbukser. Grovere bukser en en anden sag.

En overset detalje er, at bæltets bredde også skal passe til bæltestroppernes bredde. Er bæltestropperne væsentligt bredere end bæltet, har bæltet det med at trække i den nederste del af bæltestroppen og trække bukselinningen sammen, så der kommer en fold i den.

Sammensyet, ikke klæbet

De gode lagdelte bælter er naturligvis syet sammen, ikke klæbede.

Lukkede kanter

Og kanterne er fint lukkede, de står ikke rå hen.

Spænder

Enkle fladtungespænder eller sadelgjordspænder er de klassiske bæltespænder. De bør enten være i messing eller sølv.

Bælter til mænd fra danske læderhåndværkere

Nettet bugner af bælter til mænd. Nedenfor har jeg valgt at fokusere på danske læderhåndværkere, der laver livremme og bælter i eget værksted i Danmark. De fortjener spotlys. Danmark har en fin historie om forarbejdning af læder.

Bjerre Leather

“Mit navn er Niels Bjerre. 25 år gammel. I min dagligdag studerer jeg på Arkitektskolen Århus og arbejder med læder.”

Sådan introducerer læderhåndværker Niels Bjerre sig på sin hjemmeside. Han tilhører en lille gruppe entusiastiske unge mennesker, der har genopdaget dansk læderhåndværk de seneste år. Niels Bjerre laver små læderprodukter, herunder bælter. Besøg hans hjemmeside.

Broe & Co.

bælte til mænd — *Livrem med sadelgjordspænde fra Broe & Co.*

Claus Broe er en gammel kending inden for dansk læderhåndværk. Jeg har tidligere skrevet om ham her og her. Han baserer sine bælter på læder fra Sverige og forlavede remme fra Italien. Besøg hans hjemmeside.

Broundal

Livrem til mænd — *Livrem fra Broundal.*

Broundal bestyres af designer og læderhåndværker Daniel Friis Broundal på Mors. Han gør sig i enkelt læderhåndværk som nøgleringe og bælter. Besøg hans hjemmeside.

Dahlman 1807

Læderhåndværker Jeppe Dencker og kompagnon overtog Sadelmager Dahlmans historiske forretning sidste år, istandsatte den og åbnede i november under navnet Dahlman 1807. Der fortsætter de produktionen af blandt andet det karakteristiske saumurhagebælte, der nu hedder The Dahlman Belt. Jeg skrev om Dahlman 1807 i forbindelse med Laugenes opvisning i 2017. Besøg deres hjemmeside her.

Karina Leather Goods

Karina Sørensen, der ejer Leather Goods i Hundested, er som en af de få læderhåndværkere i dag uddannet sadelmager. Vi hilste på hende til Laugenes opvisning i 2017. Hun kan begå sig i mange forskellige læderprodukter, fx bælter. Besøg hendes hjemmeside.

Hans Øster

Læderhåndværker Hans Øster har jeg også skrevet om før. Han er en af landets mest erfarne læderhåndværkere og kan det hele, som man siger. Jeg har blandt andet et bælte undervejs hos ham. Besøg hans hjemmeide.

Rem og strop

klassisk livrem til mænd — *Klassisk livrem med fladtungepænde i messing fra Lars Ole Larsen.*

Jeg ved ikke meget om Lars Ole Larsen, der har værkstedet Rem og Strop i Gistrup i Nordjylland. Men jeg kan se, han går håndværksmæssigt til værks med blandt andet sine livremme til mænd. Besøg hans hjemmeside.

Andre læderhåndværkere i Danmark

De følgende tre læderhåndværkere fremviser ingen bælter håndlavet i Danmark på deres hjemmeside for tiden. Men jeg sikker på, de godt kan lave dem.

Jan Hrasko

Læderhåndværker i Helsingør med speciale i elgskind og tasker. Besøg hans hjemmeside.

Graae Copenhagen

Klavs Graae var for nogle år siden især kendt for sine eksklusive bælter til mange tusinde kroner, som han forarbejdede i sit værksted på Frederiksberg. I dag får han det meste lavet i Italien. Besøg hans hjemmeside.

Simon Tuntelder

Simon Tuntelder er en af frontløberne i den unge generation af læderhåndværkere som Jeppe Dencker og Simon Bjerre. Jeg finder ikke aktuelt bælter på hans hjemmeide, men han kan uden tvivl lave dem. Besøg hans hjemmeside.

Etikette og tøj: 16 svar på otte spørgsmål

21. november 2016, af Torsten Grunwald

etikette stribet jakkesaet london_af_torsten_grunwald — *Blik for etikette. Ung mand i stribet jakkesæt, som jeg fotograferede i St. James’s under mit seneste besøg i London.*

Hvad er rigtig etikette?

Jeg afkræves jævnligt et svar på en etikette for en specifik brug af tøj. Da har jeg et kategorisk svar, og så et mere nuanceret og vederhæftigt svar.

Nedenfor 16 kategoriske og mere nuancerede svar til otte spørgsmål om rigtig og forkert brug af tøj, jeg har fået.

1. Stribet skjorte og stribet jakkesæt

Lad være med det. Vælg en hvid skjorte til et jakkesæt med hvide striber, og en ensfarvet lyseblå skjorte til et jakkesæt med lyseblå striber.
Hvis mønstre er tænkt som et gennemgående virkemiddel, så kan både skjorte, slips, lommetørklæde og jakkesæt bærer et mønster. Tjek blot Prins Charles. I reglen bedst med fine striber i både skjorte og jakkesæt og stram brug af farvepaletten i det hele taget.

2. Stribet skjorte og stribet slips

Nej, brug ikke stribet skjorte og stribet slips samtidig.
Det er altid det samlede billede af harmoni og kontrast, der tæller, og stribet skjorte med stribet slips er ikke umuligt. Dog vil det typiske greb være, at skjorten har meget fine blyantstriber, der kun ses tæt på, mens slipset løber med de tydelige striber.

3. Buksernes fodvidde

Habitbuksers vidde nederst skal være ca. 2/3 af fodens længde.
Moden og personlig smag øver stor indflydelse på buksernes rette fodvidde. I mange år har vi været i den smalle periode, så 2/3 kan syne noget bredt. En anden tilgang end 2/3 lyder, at der skal være så meget vidde i buksernes nederst, at bukserne ikke klæber mod læggen, hvis man står op.

4. Forholdet mellem skjortemanchet og ærmemanchet

En til halvanden cm af skjortemanchetten skal titte frem af ærmet, idet armene hænger nedad. Det er etikette.
Man kan vise en halv cm, en cm, halvanden cm eller to cm af skjortemanchetten. Der er også skoler i Frankrig og England, der vil, at skjortemanchetten først dukker op, idet man bevæger armen. Det er tillige problematisk at fiksere sig på forholdet mellem ærmemanchet og skjortemanchet med armen i hvilende position, fordi man nemt overser, at begge dele derved kan blive for lange (eller for korte).

5. Spændetamp i siden

Spændetamp i siden på bukserne i stedet for brug af bælte er den connaisseur-rigtige måde at holde bukserne oppe på.
Skal spændetampen bære med en masse stof, fordi ejermanden er en høj og stor fyr, overbelastes de hurtigt. Seler eller bælte er da mere funktionelle.

6. Frakkens farve

En koksgrå frakke er den mest alsidige frakke. Dernæst kommer en marineblå frakke.
Der er traditionelt fem farver af frakker: sort, koksgrå, marineblå, brun og jægergrøn. Hvilken farve der er mest oplagt, afhænger en del af frakkens design. En sømandsjakke har det fx bedst i marineblå eller evt. sort. Koksgrå og blå fungerer med den enkle forretningsfrakke. Mere avancerede frakker med udvendige lommer og halvbælte kan fint være brune eller mørkegrønne.

7. Halstørklædets farve

Vinrød.
Der er mange muligheder. Halstørklædet kan være marineblåt eller koksgråt og flyde sammen med frakken. Den raffinerede mand vil dog i reglen se halstørklædet som en lejlighed til at kaste kulør over sin mørke vinterpåklædning. Man bør med andre ord overveje vinrøde, grønne, ternede og i det hele taget farverige halstørklæder.

8. Vestens farve

En traditionel habit inkluderer jakke, bukser og vest syet af stof fra samme stofrulle.
Med jakkesæt, især af mere casual karakter, kan man benytte en vest af andet materiale og farve end jakke og bukser. Vestens farve vil i de tilfælde normalt være lysere end jakkesættet. Faren opstår, idet man vil bruge vest til sportsjakke med selvstændige bukser … Da kan man enten vælge vesten i jakkens farvenuance, eller en tredje afbalancerende farvenuance mellem jakkens og buksers farvenuancer. Det er til gengæld svært at komme i mål med kombinationen af vest og bukser af ens stof og jakke af andet materiale.

rigtig brug af vest den velklaedte mand — *Rigtig brug af vest. Der er tre variationer, hvis man ser bort fra den klassiske tredelte habit, hvor både jakke, bukser og vest kommer af samme stofvare.*

Nej til Rolex og habit

Apropos etikette har jeg netop forfattet et lille indlæg til Dagbladet Børsen om brug af ur og jakkesæt. Læs artiklen her.

Status på Årets velklædte mand 2016

Mange har stemt, rigtigt mange. Jeg vil opfordre dem, der ikke har stemt, ikke mindst blandt gode gamle læsere, at de får afgivet deres lærde stemme. Konkurrencen er tæt i toppen, og de sidste stemmer kommer til at afgøre udfaldet.

Se kandidaterne, og stem her.