Søgeresultater for: spændetamp

Marc Yang Lauridsen holder fast i uniformen

16. juli 2018, af Torsten Grunwald

Marc Yang Lauridsen, ung embedsmand med hang til klassisk tøjstil.

Klassisk tøjstil på Slotsholmen

Marc Yang Lauridsen havde en engelsk kollega i Bruxelles, der gik i skræddersyede jakkesæt fra Dege & Skinner på Savile Row. Seler og skjorter med hvid kontrastflip fulgte med.

Brun lædertaske – for den skal jo være brun – og sorte monk-sko med spænde.

Sådan en embedsmand havde Marc Yang Lauridsen ikke stødt på i Danmark. Den engelske kollegas tøj gjorde indtryk.

Det fortæller Marc Yang Lauridsen, da jeg møder ham på Slotsholmen. Der logerer han nu i Erhvervsministeriet.

Tøjstilen i Etatens kamre er efterhånden temmelig neddroslet. Der er dem, der går i jakkesæt, skjorte og slips hver dag, ikke mindst jurister. De fineste nu om stunder svinger sig dog sjældent over et jakkesæt og en åbentstående skjorte, hvis ikke et møde med udlændinge, et besøg i folketingssalen eller en præsentation kræver et slips.

Mange embedsmænd, specielt yngste fuldmægtige, glider med andre ord om i en casual uniform af sneakers, chinos og skjorte ligesom i bureauverdenen, nogle mere stilbevidste end andre.

Knapseler, spændetamp i siden og et Omega Seamaster på håndleddet. Hyperklassisk stil, om end et dress-ur med læderrem traditionelt set ville være at foretrække.

Marc Yang Lauridsen overgiver sig ikke

Marc Yang Lauridsen holder dog fast. Han kan lide den klassiske engelske uniform.

Jakkesættet er made-to-measure fra Bruxelles, en marineblå herringbone. Han kombinerer det fint efter bogen med en stribet lyseblå skjorte med kontrasthvid flip og et vinrødt paisley-slips. Der er harmoni midt i kontrasten, fordi slipset indeholder blå stænk, og fordi de to mønstre er dimensioneret nogenlunde ens.

Mest moderne er den korte bukselængde, som Marc Yang Lauridsen selv finder en anelse for frisk.

“De burde nok være en cm længere,” siger han om bukserne.

Jeg er ikke uenig. Jeg ville også føje et lommetørklæde til jakkens brystlommen, da seler og det hele er fundet frem.

Men de forhold er i det store billede detaljer.

Søren Pinds ministeruniform kunne godt gøre sin entré nu 😎

I glas og ramme

Bør du fotograferes til Den velklædte mand eller kender du en, der bør? Så læs her.

Foto: Torsten Grunwald

Lukas Lunøe blev kåret til årets bedst klædte mand

5. juni 2018, af Torsten Grunwald

Årets bedst klædte mand blandt Euromans læsere. Den titel tog Lukas Lunøe i 2017. Fotoet her er fra juni 2018.

Bedst klædte mand i 2017

Der er konkurrencen Årets velklædte mand, arrangeret af nærværende tidning, og der er konkurrencen Årets bedst klædte mand, som magasinet Euroman afholder. Lukas Lunøe har brilleret i sidstnævnte dyst. I 2017 valgte Euromans læsere ham til den bedst klædte Euroman-læser.

Nonchalant elegance

Og han klæder sig også fortræffeligt, unge Lukas. Han har akkurat rundet 20 år. Alligevel ser man et falkeblik for snit, farver og teksturer. Den høje, slanke statur er selvfølgelig et godt udgangspunkt. Tøjet tenderer til at falde nonchalant elegant på en sådan kropsbygning.

Fra punker til gentleman

Lukas fortæller, at han tidligere klædte sig punk’et. En dag blev det ham for meget. Den klassiske garderobe ankom som den nye, behagelige løsning, hvor han kontinuerligt kan tune detaljerne.

Naturligt snit

I modsætning til mange unge mænd i jakkesæt bryder Lukas’ sig ikke om slimfit-stilen. Hans jakke kan uden problemer knappes, og skuldrene har tilmed lidt polstring. Det er ikke, fordi stilen er løs, det er den ikke. Den er bare passende, hvis jeg skal sige det. Jeg kan lide at se en uanstrengt tøjstil på et helt ung mand. Det ser man alt for lidt.

Der står Suitsupply på foret i meget af Lukas’ tøj. Han browser ofte rundt i den succesfulde hollandske konceptbutik, der på få år har indtaget den ene storby efter den anden med et bredt, tilgængeligt udvalg af jakkesæt, jakker og smart casual. Lukas’ jakke – en blazer – er en af de eksklusive modeller med løs hårdug/kanvas i jakkens frontstykke.

Det multifoldede slips har Lukas’ handlet hos det svenske firma Berg & Berg.

Bukser med spændetamp

Bukserne, der hensigtsmæssigt knækker i den hvide farve i selskab med den kridhvide skjorte, er forsynet med spændetamp i siden, et populært valg i disse år. Jeg har tidligere argumenteret for livrem eller bælte, men en spændetamp er naturligvis helt legitimt stadigvæk, især på et par lette sommerbukser.

Man bemærker også, der er læg i bukselinningen. Flere stilpoint. De fleste unge fravælger uheldigvis den bekvemme og stilskabende detalje i et forsøg på at være med på den kedelige flat-front-mode.

Skjorten kan kritiseres

Skjorten, made-to-measure fra Suitsupply, har små syditalienske folder ved skulderspidsen. De ser så at sige rigtige ud. Personligt bryder jeg mig ikke om at se industriel produktion, der imiterer håndværksmæssige detaljer. Det bliver kunstfærdigt. Læs Adolf Loos! siger jeg bare.

Skjorten er i det hele taget nok den svageste komponent i Lukas’ samlet set glimrende påklædning, hvis man tager skjortens pris på 1.200 kr. med i betragtningen. Fronten er fin, men bærestykket er til den smalle side og ikke helt korrekt vinklet i forhold til Lukas’ skulderstilling, hvilket man tit støder på i stangskjorter og målkonfektionerede skjorter. Ærmegabet kunne passe bedre. Og ærmerne er en smule korte. Skræddersyede skjorter er da løsningen, hvis man vil have den perfekte pasform. Sådan er det bare.

Smukt ur

Rundt om Lukas’ håndled sidder et meget passende dress-ur, vintage fra Longines. Han har købt det hos Krognos på Frederiksberg Allé.

Altid lange strømper

“Jeg går altid med lange strømper,” siger Lukas.

Jeg kan kun være på linje med ham.

“Skoene er blot limede,” undskylder Lukas.

“Men jeg jo kun studerende,” forklarer den unge mand sig med henvisning til finanserne.

Han skal ikke undskylde noget, årets bedst klædte mand. Hans tøjstil er virkelig fortræffelig. Jeg kan ikke komme i tanke om en mand på 20 år i Danmark, jeg har set, der har så moden og ferm behandling af mandens klassiske garderobe.

Lukas vil være en vanskelig modstander for Lasse Hedensted et al. i kampen om at blive Årets velklædte mand 2018.

Foto: Den velklædte mand

Hvis du søger livremme og bælter til mænd

4. april 2018, af Torsten Grunwald

Bælter til mænd. Et match mellem bæltets og bæltestroppernes bredde er ideelt.

Seler, spændetamp og bælter til mænd

Habitbukser hænger bedst – mest lige ned – i seler. Der er ingen grund til at anfægte den påstand. Den passer.

Pragmatisk set er seler dog ikke altid lige vidunderlige. De kan forstyrre jakkens skulderlinje. De kan føles som en spændetrøje. De kan tiltrække en uendelig mængde bemærkninger i dagens kontormiljøer. De forvandler dig til en udbryderkonge, hvis du skal på tønden i løbet af dagen. Seler er derudover kun en option, hvis man er i vest eller dobbeltradet jakke, ikke i almindelig jakke og bukser, hvis man ser strengt traditionelt på stilen.

Så livremme og bælter har deres plads. Jeg er selv mest til dem for at holde buksen oppe. Jeg synes ikke, at spændetamp i bukselinningen, som mange sartorialister er tilhængere af i stedet for seler og bælter, generelt holder godt nok på bukserne.

Livrem versus bælte

I min verden er en livrem et bælte af ét stykke læder. Den er ikke sammensyet med andet læder. Bælter til mænd i deres specifikke betydning er til gengæld sammensyede af to eller tre stykker læder lagt oven på hinanden. Det er et teknisk skel, der ikke rigtigt holder i dagligdagens sprog, hvor bælter og livremme bruges som synonymer. Men jeg kan lide at opretholde skellet af nuancemæssige årsager.

Generelt synes jeg ikke, bælter skal være tykke til habitbukser. Det taler for livremme. Et tolagsbælte kan dog sagtens være brugbart til habitbukser også.

Bælter skal være smalle

Bredden må heller ikke være voldsom. 28 mm kan traditionelt set gøre det, eller man kan gå op til 30 mm eller eventuelt 32 mm. Men så heller ikke bredere til habitbukser. Grovere bukser en en anden sag.

En overset detalje er, at bæltets bredde også skal passe til bæltestroppernes bredde. Er bæltestropperne væsentligt bredere end bæltet, har bæltet det med at trække i den nederste del af bæltestroppen og trække bukselinningen sammen, så der kommer en fold i den.

Sammensyet, ikke klæbet

De gode lagdelte bælter er naturligvis syet sammen, ikke klæbede.

Lukkede kanter

Og kanterne er fint lukkede, de står ikke rå hen.

Spænder

Enkle fladtungespænder eller sadelgjordspænder er de klassiske bæltespænder. De bør enten være i messing eller sølv.

Bælter til mænd fra danske læderhåndværkere

Nettet bugner af bælter til mænd. Nedenfor har jeg valgt at fokusere på danske læderhåndværkere, der laver livremme og bælter i eget værksted i Danmark. De fortjener spotlys. Danmark har en fin historie om forarbejdning af læder.

Bjerre Leather

Livrem fra Bjerre.

“Mit navn er Niels Bjerre. 25 år gammel. I min dagligdag studerer jeg på Arkitektskolen Århus og arbejder med læder.”

Sådan introducerer læderhåndværker Niels Bjerre sig på sin hjemmeside. Han tilhører en lille gruppe entusiastiske unge mennesker, der har genopdaget dansk læderhåndværk de seneste år. Niels Bjerre laver små læderprodukter, herunder bælter. Besøg hans hjemmeside.

Broe & Co.

Livrem med sadelgjordspænde fra Broe & Co.

Claus Broe er en gammel kending inden for dansk læderhåndværk. Jeg har tidligere skrevet om ham her og her. Han baserer sine bælter på læder fra Sverige og forlavede remme fra Italien. Besøg hans hjemmeside.

Broundal

Livrem fra Broundal.

Broundal bestyres af designer og læderhåndværker Daniel Friis Broundal på Mors. Han gør sig i enkelt læderhåndværk som nøgleringe og bælter. Besøg hans hjemmeside.

Dahlman 1807

Læderhåndværker Jeppe Dencker og kompagnon overtog Sadelmager Dahlmans historiske forretning sidste år, istandsatte den og åbnede i november under navnet Dahlman 1807. Der fortsætter de produktionen af blandt andet det karakteristiske saumurhagebælte, der nu hedder The Dahlman Belt. Jeg skrev om Dahlman 1807 i forbindelse med Laugenes opvisning i 2017. Besøg deres hjemmeside her.

Karina Leather Goods

Karina Sørensen, der ejer Leather Goods i Hundested, er som en af de få læderhåndværkere i dag uddannet sadelmager. Vi hilste på hende til Laugenes opvisning i 2017. Hun kan begå sig i mange forskellige læderprodukter, fx bælter. Besøg hendes hjemmeside.

Hans Øster

Hans Øster tager noter til en taske og et bælte.

Læderhåndværker Hans Øster har jeg også skrevet om før. Han er en af landets mest erfarne læderhåndværkere og kan det hele, som man siger. Jeg har blandt andet et bælte undervejs hos ham. Besøg hans hjemmeide.

Rem og strop

Klassisk livrem med fladtungepænde i messing fra Lars Ole Larsen.

Jeg ved ikke meget om Lars Ole Larsen, der har værkstedet Rem og Strop i Gistrup i Nordjylland. Men jeg kan se, han går håndværksmæssigt til værks med blandt andet sine livremme til mænd. Besøg hans hjemmeside.

Andre læderhåndværkere i Danmark

De følgende tre læderhåndværkere fremviser ingen bælter håndlavet i Danmark på deres hjemmeside for tiden. Men jeg sikker på, de godt kan lave dem.

Jan Hrasko

Læderhåndværker i Helsingør med speciale i elgskind og tasker. Besøg hans hjemmeside.

Graae Copenhagen

Klavs Graae var for nogle år siden især kendt for sine eksklusive bælter til mange tusinde kroner, som han forarbejdede i sit værksted på Frederiksberg. I dag får han det meste lavet i Italien. Besøg hans hjemmeside.

Simon Tuntelder

Simon Tuntelder er en af frontløberne i den unge generation af læderhåndværkere som Jeppe Dencker og Simon Bjerre. Jeg finder ikke aktuelt bælter på hans hjemmeide, men han kan uden tvivl lave dem. Besøg hans hjemmeside.

Etikette og tøj: 16 svar på otte spørgsmål

21. november 2016, af Torsten Grunwald

etikette stribet jakkesaet london_af_torsten_grunwald

Blik for etikette. Ung mand i stribet jakkesæt, som jeg fotograferede i St. James’s under mit seneste besøg i London.

Hvad er rigtig etikette?

Jeg afkræves jævnligt et svar på en etikette for en specifik brug af tøj. Da har jeg et kategorisk svar, og så et mere nuanceret og vederhæftigt svar.

Nedenfor 16 kategoriske og mere nuancerede svar til otte spørgsmål om rigtig og forkert brug af tøj, jeg har fået.

1. Stribet skjorte og stribet jakkesæt

Lad være med det. Vælg en hvid skjorte til et jakkesæt med hvide striber, og en ensfarvet lyseblå skjorte til et jakkesæt med lyseblå striber.
Hvis mønstre er tænkt som et gennemgående virkemiddel, så kan både skjorte, slips, lommetørklæde og jakkesæt bærer et mønster. Tjek blot Prins Charles. I reglen bedst med fine striber i både skjorte og jakkesæt og stram brug af farvepaletten i det hele taget.

2. Stribet skjorte og stribet slips

Nej, brug ikke stribet skjorte og stribet slips samtidig.
Det er altid det samlede billede af harmoni og kontrast, der tæller, og stribet skjorte med stribet slips er ikke umuligt. Dog vil det typiske greb være, at skjorten har meget fine blyantstriber, der kun ses tæt på, mens slipset løber med de tydelige striber.

3. Buksernes fodvidde

Habitbuksers vidde nederst skal være ca. 2/3 af fodens længde.
Moden og personlig smag øver stor indflydelse på buksernes rette fodvidde. I mange år har vi været i den smalle periode, så 2/3 kan syne noget bredt. En anden tilgang end 2/3 lyder, at der skal være så meget vidde i buksernes nederst, at bukserne ikke klæber mod læggen, hvis man står op.

4. Forholdet mellem skjortemanchet og ærmemanchet

En til halvanden cm af skjortemanchetten skal titte frem af ærmet, idet armene hænger nedad. Det er etikette.
Man kan vise en halv cm, en cm, halvanden cm eller to cm af skjortemanchetten. Der er også skoler i Frankrig og England, der vil, at skjortemanchetten først dukker op, idet man bevæger armen. Det er tillige problematisk at fiksere sig på forholdet mellem ærmemanchet og skjortemanchet med armen i hvilende position, fordi man nemt overser, at begge dele derved kan blive for lange (eller for korte).

5. Spændetamp i siden

Spændetamp i siden på bukserne i stedet for brug af bælte er den connaisseur-rigtige måde at holde bukserne oppe på.
Skal spændetampen bære med en masse stof, fordi ejermanden er en høj og stor fyr, overbelastes de hurtigt. Seler eller bælte er da mere funktionelle.

6. Frakkens farve

En koksgrå frakke er den mest alsidige frakke. Dernæst kommer en marineblå frakke.
Der er traditionelt fem farver af frakker: sort, koksgrå, marineblå, brun og jægergrøn. Hvilken farve der er mest oplagt, afhænger en del af frakkens design. En sømandsjakke har det fx bedst i marineblå eller evt. sort. Koksgrå og blå fungerer med den enkle forretningsfrakke. Mere avancerede frakker med udvendige lommer og halvbælte kan fint være brune eller mørkegrønne.

7. Halstørklædets farve

Vinrød.
Der er mange muligheder. Halstørklædet kan være marineblåt eller koksgråt og flyde sammen med frakken. Den raffinerede mand vil dog i reglen se halstørklædet som en lejlighed til at kaste kulør over sin mørke vinterpåklædning. Man bør med andre ord overveje vinrøde, grønne, ternede og i det hele taget farverige halstørklæder.

8. Vestens farve

En traditionel habit inkluderer jakke, bukser og vest syet af stof fra samme stofrulle.
Med jakkesæt, især af mere casual karakter, kan man benytte en vest af andet materiale og farve end jakke og bukser. Vestens farve vil i de tilfælde normalt være lysere end jakkesættet. Faren opstår, idet man vil bruge vest til sportsjakke med selvstændige bukser … Da kan man enten vælge vesten i jakkens farvenuance, eller en tredje afbalancerende farvenuance mellem jakkens og buksers farvenuancer. Det er til gengæld svært at komme i mål med kombinationen af vest og bukser af ens stof og jakke af andet materiale.

Rigtig brug af vest. Der er tre variationer, hvis man ser bort fra den klassiske tredelte habit, hvor både jakke, bukser og vest kommer af samme stofvare.

Nej til Rolex og habit

Apropos etikette har jeg netop forfattet et lille indlæg til Dagbladet Børsen om brug af ur og jakkesæt. Læs artiklen her.

Status på Årets velklædte mand 2016

Mange har stemt, rigtigt mange. Jeg vil opfordre dem, der ikke har stemt, ikke mindst blandt gode gamle læsere, at de får afgivet deres lærde stemme. Konkurrencen er tæt i toppen, og de sidste stemmer kommer til at afgøre udfaldet.

Se kandidaterne, og stem her.

Mond of Copenhagen & Torsten Grunwald introducerer førsteklasses made-to-measure

20. oktober 2016, af Torsten Grunwald

Grunwald Sartorial, resultatet af et samarbejde mellem Mond og yours truly. Fire klædevarer, fire sæt: Tredelt sæt i marineblåt stof med diskrete hvide og røde striber. Todelt sæt i koksgrå sildeben. Todelt sæt i brun hopsack. Dobbeltradet sæt i meleret flaskegrøn serges. Og nogle af detaljerne: Opslag på bukser. Spændetamp i bukselinningen. Naturlige skuldre. Lidt bredere jakkerevers. Hornknapper. Hårdug i jakke i stedet for klæb. Foto: Den velklædte mand.

Mond x Grunwald

Jeg har en nyhed. Jeg har startet et samarbejde med Mond of Copenhagen, der specialiserer sig 100 pct. i made-to-measure.

Mere konkret har jeg designet fire jakkesæt, du kan vælge imellem eller lade dig inspirere af, hvis du bestiller et målsyet jakkesæt hos Mond.

Derfor

Som bekendt er jeg svært begejstret for skrædderi. Samtidig må jeg erkende, at skræddersyede jakkesæt befinder sig i en prisklasse og ofte har en ventetid, der får mange mænd til at stå af.

Da er det, at en forretning som Mond tilbyder et fornuftigt alternativ, synes jeg. De leverer ikke bare målkonfektion, men dedikerer deres forretning fuldt og helt til produktet. Det er væsentligt. Hvis målkonfektion skal fungere og reelt give mere end almindelig konfektion, altså stanghabitter, skal butikken være særdeles veltrænet i at forstå og opmåle kunder og ikke mindst kommunikere med fabrikken i udlandet, der målsyr jakkesættene. Ellers er værdien beskeden. Samtidig skal butikken have en tiptop forandringsskrædder, der kan foretage evt. tilretninger, når det målsyede jakkesæt kommer retur fra fabrikken i udlandet. Det har Mond også.

Og så er der prisen: De jakkesæt, jeg har designet med skrædderi-klædevarer fra Holland & Sherry, er afstivet med hårdug, ikke de sædvanlige klæbematerialer, og de koster 7.499 kr. Det må kaldes en konkurrencedygtig pris.

Derudover har jeg rigtigt godt indtryk af Monds ejere, brødrene Michael Birch Jacobsen og Martin Birch Jacobsen. De er rasende engagerede og ambitiøse og samtidig et par flinke fyre.

Michael og Martin stiftede Mond i 2011 i København. I 2015 åbnede de også en butik i Aarhus. De første år samarbejdede de med en fabrik i Østeuropa. I dag benytter de en fabrik i Portugal, der giver adgang til flere designelementer, lettere polstring, flere skulderstyper og generelt et bedre snit og forarbejdning.

Reception hos Mond kl. 17 fredag 28. oktober – du er inviteret

Fredag den 28. oktober fejres lanceringen af “Grunwald Sartorial”, som kollektionen hedder, med reception i Monds flotte lokaler på Ågade 110, 2200 København. Du er inviteret. Jeg vil levere et kort og forhåbentligt underholdende foredrag, og Mond vil sørge for servering. Tilmeld dig hos Michael her: michael@mond.dk