Skønt den sidste brug en overgang havde sine modstandere.
”Gå ikke med tweedjakke og flannelsbukser, men altid habit, og brug en London-skrædder,” som Evelyn Waugh lader en person sige i Gensyn med Brideshead, der omhandler tilværelsen ved Oxford i 1920’erne.
De cremehvide flannelsbukser er de originale flannelsbukser fra cricket- og tennisbanen. Da flannelsbukserne vandt frem som fritidsbukser efter Første Verdenskrig, kom de også i lysegrå og siden mellemgrå modeller. De grå flannelsbukser fik snart overtaget, og efter Anden Verdenskrig har vi også set kombinationen af blå blazer med koksgrå flannelsbukser eller flannelslignende bukser, en kombination, som purister dog tager sig til monoklen over.
Der er to kvaliteter af flannelsbukser, henholdsvis dem af kardegarnsflannel og dem af kamgarnsflannel. De første er de oprindelige, og de sidste den mere slidstærke løsning, hvor basis er en tæt vævning.
Mr. X viser en konfiguration bestående af et par cremehvide ”winter whites” og en enradet blå blazer, begge dele fra hans skrædder Steven Hitchcock.
Et par sammensætninger fra min egen garderobe: Ovenfor lysegrå kamgarnsflannelsbukser med toradet blå blazer, eller rettere blå sportsjakke, og nedenfor tweedjakken i prince of wales med mellemgrå kamgarnsflannelsbukser.
Jeg kan ikke komme på andre bukser, der har det bedre med en blå blazer og tweedjakken. Kort sagt, husk flannelsbukserne, og i en robust kvalitet. Men forbered dig på, at du må til skrædderen. Der sælges forbløffende få flannelsbukser i den svære gode kvalitet ready-to-wear. Cordings i London kunne være en mulighed.
