Der er andre muligheder end træsko, gummisko og crocs, når man tager de sorte forretningssko af og gearer ned til weekenden. Her et par norwegians eller chasse med den karakteristiske todelte tåkappe og kraftige rand. De går glimrende med et par fløjlsbukser, et par kraftige bomuldbukser eller et par grå flannelsbukser. Dette par er fra ...
Enhver, der har sine ben på en af landets højere læreanstalter, ved, at tøj – med få undtagelser – ikke står på øverst på dosmersedlen blandt undervisere og forskere. Man fornemmer ligefrem en demonstrativ ligegyldighed, som om de har noget meget vigtigere at give sig til end noget så overfladisk som at klæde sig elegant. ...
I 1950’erne var det en selvfølge at gå med et lommetørklæde i brystlommen på sin jakke. Siden er lommetørklædet forsvundet. Og så alligevel: de seneste par år er det begyndt at dukke op igen. Både i modeverdenen og på gaden. Reglerne er få, når det gælder lommetørklædet. Du kan folde det, som du vil. Det ...
Der er mennesker, der har en fantastisk evne til at materialisere drømme. Agnelli, Italiens Mærsk, er en af dem. Han styrede Fiat, Ferrari og Juventus og ikke så lidt af Italiens økonomi. Samtidig forstod han at bære velskårne jakkesæt. Efter sigende fra Caraceni i Milano. Konfigurationen af jakkesæt, skjorte og slips på dette foto virker ...
Butikker reklamerer her og der for, at deres habitter er forarbejdet i stoffet “Super 100s” eller “Super 120s” eller måske ligefrem “Super 180s”. Det lyder besnærende, men fortæller reelt ikke, om stoffet er godt. “Super” var en betegnelse, der dukkede op i 1960’erne. Den refererer til, hvor mange garnstrenge à 560 yard, man kan spinde ...
Hertugen af Windsor var ingen politisk begavelse, men få i de 20. århundrede overgik hans sans for at klæde sig. Han legede med farver, mønstre og slipseknuder uden at ende i komikken. Psykologer, sociologer og konsorter kan opstille diverse teorier om, hvordan Hertugens magiske blik blev konstitueret. Sikkert er det, at han interessen var der ...
Underligt, men en tidløs dragt som jakkesættet er en relativt ny opfindelse. De første eksemplarer dukker op i midten af 1800-tallet. Først som ferietøj, men fra 1860’erne også som dagtøj i byen. Dengang var de ofte farverige. Sort brugte man ikke (hvorfor man også skal holde sig væk fra sorte jakkesæt i dag). Samtidig begyndte ...
De fleste slips har for. I de bedste tilfælde af filt, bomuld eller hør. Der er også slips, der kun består af silke. De mest berømte er dem, hvor silken er foldet syv gange. Den slags rene silke slips er ikke nødvendigvis bedre end forede slips, men de er lettere, blødere og ser ofte mere ...
Willie Brown, tidligere borgmester i San Francisco, bærer sommetøjet, som det skal bæres: en let lys jakke, en panamahat i fedorastil og en skjorte med bløde flipper. Nu mangler vi bare el sol.
I Danmark er der et omvendt forhold mellem velklædthed og tillid: jo mere sølle man er klædt, jo mere oprigtig, ustrategisk og sanddruelig er man. Det mindes man bestandig om, når man betragter vores overvismænd. Dansk anti-stil er Jean-Claude Trichet, bankdirektør og vismanden over dem alle, lykkeligvis ligeglad med.
Få Den velklædte mand på e-mail