• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Man rødmer ikke i motordress

25. september 2012, af Torsten Grunwald

Klæder skaber folk. Eller også er det til tider modsat, som Henrik Ole Jensen, fotojournalist ved Herning Folkeblad og læser af Stiljournalen, skrev til mig forleden. Henrik Ole Jensen følger således det tv-program, der hedder Toppen af poppen. Der deltager musikeren Kasper Winding.

“Ser man isoleret på Windings klædedragt, ligner han vel mest en klovn, men i det øjeblik tøjet fremtræder på Winding, fremstår det pludselig tjekket. Et sjovt fænomen,” konstaterer Henrik Ole Jensen.

“Man siger, at klæder skaber folk. Men er det ikke nogle gange omvendt hos mennesker med en stærk karisma? Altså folk skaber klæder,” spørger Henrik Ole Jensen.

Jo, vil jeg svare. Karisma har temmelig lidt med tøj at gøre. Den sidder i ansigtet, øjnene, opførslen, begavelsen, manererne, stemmen, bevægelserne m.m., og har man den, karismaen, kan tøjet og alt andet, man er i berøring med, ligesom blive velsignet og få stråleglans. Et klovnekostume kan blive til cool stil. Folk kan skabe klæder.

Men jeg vil nu alligevel gerne forsvare den gamle vending klæder skaber folk, eller med Mark Twain:

“Klæder skaber folk. Nøgne mennesker har kun lidt eller ingen inflydelse i samfundet.”

Tøj har en selvstændig historie og symbolik, der – i varierende omfang – virker tilbage på den person, der tager det på. Vi bliver en smule et andet menneske, idet vi forlader Adamkostumet og træder ind i et velsiddende jakkesæt, en dejlig skjorte og lykkes med elegant slipsknude. Jakkesættet kan løfte os og skabe os og præparere os for dagen.

Jeg tror også, at Kasper Winding bliver bare en lille smule den tøjstil, han dyrker. Baskerhuen, eller hvad han bærer, får ham muligvis ikke til at løbe foran tyre i Pamplona, drikke vin af læderdunke og læse Hemingway. På den anden side må det være svært at opføre sig som en bangebuks i baskerhue, ligesom man ikke rødmer i motordress, som Klaus Rifbjerg skrev i sin debutdigtsamling Under vejr med mig selv fra 1956.

Det specifikke Rifbjerg-digt, der hedder Motor, illustrerer i det hele taget meget humoristisk, hvordan tøj og ting og sager i omgivelserne, vi ikke selv har skabt, men har taget til os, stimulerer og til dels skaber os:

Johannes V. Jensen kunne ikke ræbe
eller råbe højere end jeg
når motorcyklens udblæsning
kastes som antidiluvianske mammutfjerte
mellem husmurene.

Bagfra klemmer du lårene om min ende
og en god flirt udføres
under tordendrøn
på Peter Bangs vej.

Jupiter på forsædet
med tordenkilen i højre hånd
dræber enhver følelse af mindreværd
med brag født i en jerncylinder.
Man rødmer ikke i motordress,
sensitivitet omskabes til håndgas
og alt hvad der ligger inden for udblæsningens
                                               aktionsradius
tværes i jorden af støj.

Man er Stalin og Gud
på motorcykel
dikatator, Jahve
og man skal knuse menneskene
med sin ubændige kraft.
Den guddommelige styrkes udstrækning
måles i hestekræfter
bølletheden er ligefrem proportional
med maskinens slag-volumen.

Giv mig en Harley-Davidson
og et mord vil betyde mindre
end at lægge et brev i postkassen.

Foto: Det kgl. bibliotek, Johannes V. Jensen og ledsagerske på motorcykel

Share

Skrevet i: Uncategorized 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    27. september 2012 kl. 19:04

    Man kan ikke være en bangebuks og bære en baskerhue. Præcis! Du bli´r, hvad du spiser, og det kan vel også hævdes angående valg af stoffer til at dække kroppen med. Jeg mener, det er ikke kun rygveste og lignende, der stiver indehaveren af…

    Jensens ledsagerske er i øvrigt fru Else Jensen.

    vh.
    mpc

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026