Det var de. Fremtoningen i det offentlige rum betød mere i gamle, man gjorde sig mere umage

Potter, det er jo helt rigtigt, at de revolutionære fransks sansculotter gjorde (sømand)bukser berømte som alternativ til 1700-tallets knæbukser, strømper og spændesko. De påvirkede dog ikke i første omgang den finere herremode ved Beau Brummell & co. Brummell mv. benyttede også lange benklæder til deres kjole (tail coat), men den særlige udgave fra ridesporten kaldet pataloner, en slags tætsiddende skindbukser. Omkring 1820 begyndte de så at skifte pantaloner ud med bukser med strop under sig, så bukserne kunne holdes stramme, jf. Constantin Hansens maleri fra 1837 af de danske kunstnere i Rom.

Med andre ord, når jeg skriver, at de fattige er i altmodish fransk stil, tænker jeg på 1700-tallets knæbukser, strømper og spændesko, som udgik fra Frankrig. Underklassen og tjenende folk, der ikke var de revolutionære – det var borgerskabet, havde det med at arve / bibeholde gamle tøjmoder.

Jeg vil tilføje Nationalmuseet, hvor der bl.a. kan ses en rød fløjlsdragt, som den danske guvernør på de Vestindiske Øer bar, Rokokostil og derfor med knæbukser.

Citat under det sidste billede:
“Fine mænd har moderne bukser på, mens de fattige er i altmodisch fransk stil af strømper og knækbukser.”
Ja, men de moderne bukser var i den grad franske. De blev båret af sansculotterne (“de, der går uden knæbukser”), den franske revolutions tilhængere. Man kan se et eksemplar på Nationalmuseet, hvor teksten siger, at de lange bukser oprindeligt var sømandsbukser.