• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Wilgart er en kasketmager i Jægersborggade

17. april 2018, af Torsten Grunwald

Wilgart Silas Wilhelm Gärtner kasketmager
Silas Wilhelm Gärtner, kasketmager, ejer af Wilgart i Jægersborggade 10 på Nørrebro i København.

Det blev navnet Wilgart

Dansk håndværk er i vækst. Muligvis. Det er lidt svært at finde fakta på området. At dømme på medieomtale og fornemmelse, sker der dog noget. Jeg nævnte det, da jeg skrev om bælter til mænd. Og se nu her, en kasketmager, der håndlaver kasketter i Jægersborggade.

Kasketmagerens navn er Silas Wilhelm Gärtner. Hans  firmanavn, Wilgart, er en sammentrækning af mellemnavn og efternavn.

Silas har stået i lære. Jeg synes, det skal bemærkes. Al respekt til den autodidakte håndværker, men det gør ikke noget, at man friseres hos en mester, som Silas er blevet det.

Det foregik i Tyskland, fortæller Silas. Han rejste på tomlen og endte i Bamberg ved grænsen mellem det gamle Vesttyskland og Østtyskland. Der mødte han en af Tysklands sidste huemagere, som tog ham i lære i to år.

Kasketmager mere end huemager

kasketmager wilgart
En kasketmagers redskaber.

“Hvordan foregår en bestilling hos dig?” spurgte jeg Silas.

“Jeg har nogle modeller, og så vælger man selv stof, skygge og detaljer,” forklarede Silas.

“Hvad med engelske flat caps, er de også på menuen?” måtte jeg vide.

“Indtil videre syr jeg kasketter. Jeg mangler formene til flat caps og andre sportshuer. Så sportshuerne i butikken er fra mester i Tyskland. Jeg arbejder dog på at bringe nogle forme til huer til verden,” fortalte Silas.

Mester i Tyskland

kasketmager
Wilgart fører også færdige flat caps fra mester Bullmann i Tyskland.

Mester i Tyskland vendte Silas tilbage til flere gange, da jeg besøgte ham i Jægersborggade. Han har betydet meget for den unge kasketmager. Det er betryggende. Nok skal der sælges nogle kasketter, men for Silas handler det om mere end forretning. Han bringer en tradition videre, et stykke kultur. Det er han bevidst om.

wilgart kasketmager
Eller den første? Vi ser mere og mere dansk håndværk.

Værktøj og påklædning er fx ikke noget, Silas tager let på. Det skal være det rigtige. Kitlen, han bevæger sig rundt i, er 100 pct. bomuld – ingen polyester – og bærer traditionelle skrå arbejdslommer. Kitler flest i dag har lige, upraktiske lommer, fortalte Silas.

wilgart kasketmager
Ude på Jægersborggade i arbejdskitlen med skrå lommer.

Prisen for en kasket på bestilling hos Wilgart ligger på 800-900 kr.

Foto: Den velklædte mand

Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: kasketter 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. JS skriver

    17. april 2018 kl. 19:43

    Nu er kasketter ikke det jeg bruger mest af, men så er det jo godt, at han kan få flatcaps fra Tyskland. Under alle omstændigheder er det dejligt at høre, at den slags håndværkere eksisterer, og navnlig at en så ung man slår sig ned og driver selvstændig forretning.

    Besvar
  2. Hr Olsen skriver

    19. april 2018 kl. 0:41

    Hvor kan arbejdskitlen mon købes? Fin historie..

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026