Den velklædte mand - Danmarks førende blog om herremode

Usmart smart sommertøj til mænd

22. maj 2018, af Torsten Grunwald

Smart sommertøj. Hertugen af Windsor i popover, charmeklub og rebbælte. Han kunne det der. Foto: Town & Country

Godt smart sommertøj

Tøj i varmen må være let, nonchalant. Det må også have lidt elegance. Sommertøj må være smart sommertøj i ordets positive betydning.

Usmart smart sommertøj

Lad mig i den forbindelse pege på fem tøjmæssige valg, der tit fører til, man ender i usmart smart sommertøj.

1. Kortærmede skjorter

Godkendt. Elvis i hawaiiskjorte. Foto: Lui

Der er kun én kortærmet skjorte, der dur, og den hedder en hawaiiskjorte. Jeg forsøgte mig selv med en kortærmet lyseblå skjorte et par år, men den ville ikke fungere. Der blev for meget uniform over den. Jeg kom til at tænke på amerikanske politibetjente og bodyguards, der passer på et statsoverhoved. Al respekt for de funktioner, men jeg kunne ikke se formålet med at associere mig med dem.

Værre bliver det, hvis man forsøger at benytte en kortærmet skjorte med slips. Det var faktisk udbredt i midten af 1900-tallet. Selv Hertugen af Windsor gjorde det. Men at tøjre en kortærmet skjorte med et slips og holde fast i det formelle, samtidig med man accepterer lejlighedens uformelle, varme vilkår, er alt for anstrengt.

Hellere fold skjorteærmerne op på en langærmet skjorte end at skifte en kortærmet udgave.

2. Løsthængende skjorter

ikke så smart sommertøj - skjorte untucked

Untucked? Nej tak. Foto: Newbury Mills

Ungdommen og mænd i 30’erne, 40’erne og 50’erne, der kan lide den aktuelle mode, går med deres oxford-skjorter untucked, løsthængende. Jeg forstår fristelsen. Man mærker en pludselig frihed, som hvis skifter man fra trusser til boxershorts. Men udseendet bliver uvægerligt slasket, idet skjorten begynder at småkrølle i løbet dagen. Den løsthængende skjorte forvrænger også proportionerne, så overkroppen forlænges og benene afkortes. Skjorten untucked giver ikke stilistisk mening.

3. Bare ankler

Mænd, der flasher ankler, har bevæget sig om i flere år. Moden strækker sig ind i vintermåneder, har jeg bemærket. Skal man udnævne tidens mest latterlige mode, må bare ankler en decemberdag tage titlen.

Fejl på fejl. De stumpende bukser med blottede ankler er værst. Foto: The Idle Man

Men også om sommeren er stilen problematisk. Den er ok, hvis man er i shorts og har fødderne stukket i et par sandaler, espadriller, car shoes eller plimsolls. Strømper er da ikke påbudt. Men så snart skoene vokser til sneakers, hårde loafers og lædersko som sådan, bryder balancen sammen. Det hjælper ikke, man et par sokletter på, som ligger gemt som et beskyttende lag mellem fod og sko nede i skoen. Det understreger bare det forkrampede projekt med at blotte netop anklerne.

Læs mere om sommersko.

4. T-shirt

Gaderne er fyldte med en uhyre mængde t-shirt. Det er, som om de skubber poloskjorter og selv oxford-skjorter til side. Mange t-shirts lader til at være i en fin kvalitet og valgt, så de passer, det anerkender jeg. Men t-shirts bliver forvaskede, uformlige og kedelige, før sommerferien er forbi. Prøv en skjorte i stedet, siger jeg bare.

5. Cargo-shorts

De er på retur, tror jeg, så det er ufarligt at bashe cargo-shorts, altså halvlange shorts med alt for mange lommer. Men de får et ekstra klask. For de er virkeligt malplacerede, hvis man vil være elegant sommerligt klædt. Tilsvarende en kortærmet lyseblå skjorte bliver cargo-shorts til et stykke arbejdsuniform anvendt til civil udfoldelse. Uskønt.

Smart sommertøj der er smart

Wedela – danske sko, der forsvandt

19. maj 2018, af Torsten Grunwald

Wedela, mine damer og herrer.

Wedela under Krigen

“Direktør J.A. Birch, Wedela, [blev] den 15. oktober 1943 om aftenen opsøgt af seks modstandsmænd, der bad om at få udleveret nøgler til fabrikkens område. De fortalte Birch, at produktionen måtte ophøre, men at de ville skåne selve fabrikken, idet fabrikanten var kendt for at være en ‘god, dansk mand’. Derfor blev kun transformatorstationen sprængt i stykker, hvilket skete ca. kl. 21.30.”

Skofabrikken Wedéla kom ikke elegant gennem Krigen. Den stod på produktion af militærstøvler til Værnemagten. Så modstandsbevægelsen bankede en aften på direktørens dør, kan man læse på Dansk Kulturarv.

Bernhard Bangs Allé 25 på Frederiksberg i maj 2018. Jørgen Petersen & Co A/S opførte fabriksbygningen i 1938. Der fremstillede firmaet skotøj under navnene Alsboe og Wedéla.

Hvad der nærmere lå bag Wedélas virke under Krigen, ved jeg ikke. Historikere må tage ordet. Men at Wedéla gik for at være nogle af de bedste danske sko og støvler, er der ikke megen tvivl om. Sammen med Panther Sko, Hertz Sko og søstermærket Alsboe dukker Wedéla op igen og igen som eksempler på den ypperste danske skofabrikation.

Stiftet i 1887

Wedéla begyndte i det små i 1887, da Jørgen Petersen registrerede firmaet Jørgen Petersen & Co. Efter nogle år med engroshandel af sko åbnede Jørgen Petersen en skofabrik i 1893 i St. Kongensgade 27.

Avisannonce for Wedela i Fyens Stiftstidende fra 1913.

Ikke længe efter registrerede Jørgen Petersen varemærkerne Alsboe og Wedéla. Jeg ved ikke, om de to skomærker var randsyede sko fra begyndelsen, men tror det. Charles Goodyears randsyningsmaskine var dukket op i 1869. Så mon ikke, Alsboe og Wedéla var født som randsyede sko.

Jørgen Petersen døde i 1928. I 1937 begyndte firmaet byggeriet af en ny fabriksbygning ved Bernhard Bangs Allé 25 på Frederiksberg. Den kunne firmaet indvie året efter.

De danske skofabrikkers deroute

Alt gik godt de næste par årtier. Værnemageriet under Krigen kom Jørgen Petersen & Co. A/S hurtigt fri af. Der er annoncer for Wedela i aviserne i slutningen af 1940’erne.

Problemerne ophobede sig til gengæld i 1960’erne. Frihandelsorganisationen EFTA, som vi var medlem af, før vi trådte ind i EF i 1973, fjernede told på handel med industriprodukter mellem landene i 1967. Pludseligt kunne danske grossister importere meget konkurrencedygtige sko fra Østrig og Portugal, der ligesom Danmark var medlemmer. Samtidig blev de danske skofabrikanter konfronteret med en ny told på 25 pct. på eksport til lande i EF.

Wedela er forbi. “Nyt stop i skoindustrien. Wedela-Alsboe indstiller produktionen”, skriver Berlingske Tidende på forsiden den 28. maj 1968.

Samlet set forsvandt ca. 50 danske skotøjsfabrikker i 1960’erne, eller halvdelen, så der var omkring 50 tilbage ved begyndelsen af 1970’erne. Blandt ofrene var Jørgen Petersen & Co. A/S og deres skomærker Alsboe og Wedela. Firmaet indstillede fremstillingen af sko i 1968 og slog sig på import af sko fra Østrig i stedet for.

De næste år så man flere annoncer for udsalg af fodtøj fra Wedela og Alsboe. Der var restpartier på både fabrikken og i butikker.

Et par halvstøvler fra Wedela

Dobbelt randsyning med stormrand. Solide støvler.

Måske er det ved ophøret i 1968, at historien om nærværende halvstøvler fra Wedela begynder. Jeg tror dog, det er før. Formen og den noget robuste forarbejdning leder tankerne hen på 1940’erne og 1950’erne.

Jeg ved så meget, det var en flot, stilfuld mand, der ejede støvlerne. Til daglig var han brandinspektør ved Det kgl. teater. Det fortæller svigermor, der arvede støvlerne ved hans død.

Af en eller anden grund har brandinspektøren ikke brugt støvlerne. Det kan være, de ikke passede, eller måske kunne han ikke lide dem. Ubrugte er de i al fald.

“Mon Dansk Skomuseum ville have dem?” tænkte jeg, da de for nylig dukkede op igen i en flyttekasse.

Jeg kontaktede Flemming Pedersen, der bestyrer museet, og som havde taget venligt mod et par andre sko. Han svarede prompte ja tak.

Nu udestår bare overleveringen.

Læs mere om danske sko

Foto: Den velklædte mand

Royalt bryllup i uniform, jaket eller jakkesæt

16. maj 2018, af Torsten Grunwald

Royalt bryllup i vente. Prins Harry i et velsiddende diskret blåt jakkesæt, hvid skjorte, sorte sko og mørkeblåt slips samt napoleonspositur, da han og Meghan Markel annoncerede deres forlovelse i foråret 2018. Foto: Town & Country

Dresscode til royalt bryllup

Dresscode til et royalt bryllup må bogstaveligt talt være en formssag. Det er bare at slå op i historien og så videreføre dresscode fra forrige lignende begivenhed, vil jeg sige.

Prins Harry og Meghans bryllup i Westminister Abbey lørdag den 19. maj er dog blevet bredtfavnende, hvad angår dresscoden, som om det engelske kongehus har haft svært ved at vælge. Mænd kan træde ind i den berømte kirke i uniform, jaket (morning coat) eller jakkesæt (lounge suit), står der i indbydelsen.

Et royalt bryllup ramt af casualisering

Til forskel fra os i Danmark har englænderne en lang tradition for at benytte jaket til kirkebryllup. Så hvorfor ikke lade jaketten være rammen til så fin en begivenhed og så lade de mænd, der har en uniform, tage en uniform på – hvorfor medtage jakkesættet som mulighed?

Et jakkesæt er dasetøj

På engelsk klinger en dresscode med jakkesæt til et royalt bryllup tilmed uharmonisk. Fra Victoriatiden kalder englænderne et jakkesæt for “a lounge suit”, et sæt tøj til at slentre, dase og holde ferie i. For sådan var det i 1800-tallet. Den korte jakke med bukser benyttede man ikke til daglig i byen. Skødefrakkerne diplomat og jaket var normen for borgermand og adelsmand i byen.

En prins af folket

Harry og Meghans accept af jakkesæt må findes i den almindelige casualiseringen af samfundets dresscode. Der er sket noget, endnu mere, kan man sige, de sidste bare 10 år. Jakkesættet er nu det fineste, mange mænd kan forestille sig. Så selv et royalt bryllup er blevet ramt.

Derudover er inklusionen af et jakkesæt også et stykke strategisk kommunikation. Man vil gerne fortælle, at Harry og Meghan er i forbindelse med tiden.

Specielt passer det fint i tilfældet Harry. Han er blot en almindelig prins, ikke kronprins. Der er ingen grund til at kappe forbindelsen til folket. Mere ophøjet er han ikke.

Kvinder til Harry og Meghans bryllup er blevet bedt om at være i jakke og nederdel samt hat.

Læs mere om dresscode for mænd til et bryllup.

Tøj til mænd forår og sommer ifølge Illum i 1957

11. maj 2018, af Torsten Grunwald

Tøj til mænd forår og sommer i 1957 inkluderer blazer, skjorte og slips.

Den snusfornuftige tid

Tøjstilen er løs, stor, formel og fremmed for en knøs på 20 år i 2018.

Men sådan ser man sej og cool ud for 60 år siden.

Det er Efterkrigstiden. Ambitionerne er materielle. Man vil ikke omstyrte samfundet. Man vil bygge det op igen. Man vil fri af knaphedssamfundet. Tænk, hvis man kan købe sig en bil.

Samtidig er der oprør i moden. Læderjakker, jeans og vindjakker er ankommet.

Manden i almindelighed slipper dog ikke lige jakkesættet til dagligt. Normer er ikke til for brydes, men følges.

Demi-skrædderi

Man drømmer om et skræddersyet jakkesæt. Men de er også dyre dengang. Så ofte bestilller man demi-skrædderi, hvor man går på kompromis med prøver, forarbejdning og fleksibiltet og dog stadig får et tilpasset jakkesæt ikke ulig dagens made-to-measure og målkonfektion.

Kuldskære mænd

Det mindste vindstrejf bider. Så man slipper ikke jakke og frakke hurtigt, som man gør i dag.

Hvorfor er man så kuldskær i 1950’erne og årtierne før og må bære kilovis mere beklædning i de varme måneder, end man gør i dag?

Det er stilen. Man lider gerne lidt for den rette form. Der skal passere et ungdomsoprør, før man slipper habitten i heden. Eller en sandstrand. Den er en undtagelse. Der er har man et helle. Tøjet tages af. Man viser krop under strandparasollen.

Gode sko

Skoene på fødderne er gode, i al fald hvis man har råd til Illum. Mærkerne er velrenommerede danske mærker som Wedela, Hertz og Angulus, randsyede kvaliteter.

Smalfilm fra ferien

En rigtig farmand har et smalfilmskamera. Han optager børnene spise is på Rådhuspladsen, han filmer Eifeltårnet i Paris og Big Ben i London.

Inspiration fra udlandet

Tøjmode fra England, Frankrig og Tyskland inspirerer producenter i Danmark. De sælger ideerne videre til Illum, Magasin, Brødrene Andersen og de andre butikker. Engang imellem lykkes grossister med opkøb af store partier tøj, som de ihærdigt forsøger at forvandle til hotteste mode blandt indkøbere og forbrugere. Hvad der er rette tøj i butik og på gade, er engang imellem en tilfældighed, en udløber af en god handel.

Tøj til mænd forår står på Viyella

Vinterskjorter har også et liv forår og sommer. Man ser det i viyella-skjorter, skjorter af uld og bomuld, som kan sælges året rundt. Den nyeste tekstilbehandling betyder, man kan vaske viyella-skjorterne i vaskemaskinen, uden at de krymper.

Nye symboler

Piben, farsymbolet over dem alle, medbringes altid. Piben er modenhed, ansvar.

“Smøg din vise Pibe,” som Johannes V. Jensen har skrevet.

En nyt, frækkere symbol, er dog begyndt at brillere forår og sommer: solbriller.

Den elektriske barbermaskine skjult i privaten er endnu en genstand, der bygger manden op som husfader. Som bilen er den fascinerende teknologi, som vidner om en tro på livet. Man er konservativ, men vil også fremtiden. Ikke ulig den perfekte gentleman.

Piben suppleres med cigaret og cigar. Der er ikke mange at vælge imellem i 1950’erne. Butikkerne forsøger at tale deres indtørrede cigarer op.

Man må generelt smukkesere varerne i reklamen. Kvaliteterne varierer inden for alle varekategorier.

Illum mener dog, de virkelig er lykkedes med noget særligt, strygefri poplinskjorter. Og der er ikke engang polyester i dem. Nu har de også fået dem på lager som sportsskjorter.

Tøj til mænd forår og sommer bliver en succes.

Det går fremad i 1957.

Katalogfoto: Det kgl bibliotek

Sådan skal du pudse sko og gejle sko

7. maj 2018, af Torsten Grunwald

Glem ikke at pudse sko. Giv gerne skosnuden en ekstra omgang.

Du må pudse sko

“Jeg skifter sko flere gange om dagen. Bukser, der er for lange, og upudsede sko er det værste, jeg ved!” sagde den nu afdøde svenske herreskrædder Christer Götrich, som syede for den svenske konge, i et interview engang.

Den gamle skrædders omgang med sko lyder noget rabiat. Men der er også en pointe i den: grimme, upudsede sko underminerer virkelig en ellers god påklædning. En flot hus må have et smukt fundament. Andet falder folorent ud.

Blanke sko eller bare pudse sko

Der er to filosofier, når det kommer til at pudse sko:

Nogle traditionalister har det aldeles fint med, at deres sko bare er velpudsede. Mange engelske gentlemænd befinder sig i den kategori.

Andre vil have blankede sko eller ligefrem gejlede sko, der reflekterer omgivelserne som et spejl, og som man kan flashe på fx Instagram. Blanke- og gejlefolket har specielt fokus på skosnuden.

Inden for begge filosofier starter man med at rense sine sko med en fugtig klud eller rensebørste. Dernæst går man i gang med at pudse skoene med skocreme eller skovoks. Man pudser først i store strøg med en børste. Så finpudser man med en klud, idet man bevæger den rundt i små cirkler på overlæderet trukket over pegefinger og evt. langemand.

Blank dine sko med vand

Skal skoene for alvor skinne, skal de blankes med skiftevis skovoks og nogle dråber vand. Man kan nøjes med at blanke skosnuderne – det nøjes jeg selv med. Den ihærdige sjæl blanker hele skoen med specielt øje for ydersiden af skoen.

Kunsten at gejle som en garder

Garderne i forsvaret har længe været kendte for deres færdigheder i at gejle støvlesnuder.

Fremgangsmæssigt er gejling det samme som at blanke. Når man gejler, går man dog noget mere tålmodigt til værks.

Som sergent Holm i videoen nedenfor siger, skal man fortsætte med at gejle, “til man kan se sit urs sekundviser spejle sig i snuden.”

Videoen er i det hele taget pædagogisk og instruktiv. Den giver også et godt tip om brug af vat.

Foto: Den velklædte mand