Den velklædte mand - Danmarks førende blog om herremode

Et par vintage-sko, der endte på museum

19. april 2018, af Torsten Grunwald

Vintage-sko fra den hedengangne danske skofabrikant Hertz Sko.

“Hej Torsten

Jeg tillader mig at sende dig et par billeder i anledningen af din skønne artikel om Hertz Sko. Det er vigtigt at fremhæve vore danske håndværkere. Også dem, der er tilbage.

Randsyede (goodyear welted) herresko. Perforering fra syning ses på slidsålen.

Jeg fandt disse Hertz-sko sidste år og ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ved dem. Jeg kunne ALDRIG finde på at bruge dem. De er helt nye og ej brugt. Jeg har stået i dem en gang. Og jeg stod stille!

Er der et fora på nettet, du kender til, med folk, der køber og sælger sko af denne kvalitet. Og med den historie de har? Altså ikke til respektløse fløse, der bare lige vil ha’ dem på en enkelt gang.

Som jeg ser det, har vi ikke noget skomuseum i Danmark?”

Sådan skrev Thomas Askholm til mig for ikke længe.

Ægte læder, tak for det.

Vintage-sko uden kommerciel slagkraft

Jeg forstod ham. De sko ville ikke slå meget mønt af sig på markedet for secondhand tøj og sko.

Til gengæld ville de tilføre kulturarven værdi, hvis de kunne komme på museum.

“Hej Thomas

Sikke et flot par sko. Kan godt forstå, du ikke nænner at bruge dem. Vi har faktisk et skomuseum, der kunne være interesserede i dem: https://denvelklaedtemand.dk/2012/11/skomagerlaugets-museum-del-1.html og https://denvelklaedtemand.dk/2013/01/panther-sko-og-simon-spies-laeste.html

Du kan ringe eller skrive til viceoldermand Flemming Pedersen 40 55 58 65 eller fl.p@soeren-p-sko.dk og fortælle om skoene,” skrev jeg til Thomas.

I glas og montre

Thomas’ vintage-sko på plads i Dansk Skomuseum.

Et par uger senere kunne Thomas Askholm fortælle mig, at hans Hertz-sko, hans vintage-sko, nu stod udstillet på Dansk Skomuseum i Hellerup.

Brogue-model

Ser vi nærmere på skoene, er de et par brune, urbaniserede brogue-sko, det vil sige hulmønstrede sko med derby-snøre og dobbeltsål. De er ikke fuldt brogue’eret, så at sige, men alligevel. I Danmark kunne man kalde den form for sko for golfsko, selv om de mangler en pløs – en læderlap – over snøren, som rigtige golfsko havde. Min gæt er, skoene stammer fra 1950’erne eller 1960’erne.

Mere om Hertz

Læs historien om Hertz-sko her.

Foto: Thomas Askholm

Wilgart er en kasketmager i Jægersborggade

17. april 2018, af Torsten Grunwald

Wilgart Silas Wilhelm Gärtner kasketmager

Silas Wilhelm Gärtner, kasketmager, ejer af Wilgart i Jægersborggade 10 på Nørrebro i København.

Det blev navnet Wilgart

Dansk håndværk er i vækst. Muligvis. Det er lidt svært at finde fakta på området. At dømme på medieomtale og fornemmelse, sker der dog noget. Jeg nævnte det, da jeg skrev om bælter til mænd. Og se nu her, en kasketmager, der håndlaver kasketter i Jægersborggade.

Kasketmagerens navn er Silas Wilhelm Gärtner. Hans firmanavn, Wilgart, er en sammentrækning af mellemnavn og efternavn.

Silas har stået i lære. Jeg synes, det skal bemærkes. Al respekt til den autodidakte håndværker, men det gør ikke noget, at man friseres hos en mester, som Silas er blevet det.

Det foregik i Tyskland, fortæller Silas. Han rejste på tomlen og endte i Bamberg ved grænsen mellem det gamle Vesttyskland og Østtyskland. Der mødte han en af Tysklands sidste huemagere, som tog ham i lære i to år.

Kasketmager mere end huemager

En kasketmagers redskaber.

“Hvordan foregår en bestilling hos dig?” spurgte jeg Silas.

“Jeg har nogle modeller, og så vælger man selv stof, skygge og detaljer,” forklarede Silas.

“Hvad med engelske flat caps, er de også på menuen?” måtte jeg vide.

“Indtil videre syr jeg kasketter. Jeg mangler formene til flat caps og andre sportshuer. Så sportshuerne i butikken er fra mester i Tyskland. Jeg arbejder dog på at bringe nogle forme til huer til verden,” fortalte Silas.

Mester i Tyskland

Wilgart fører også færdige flat caps fra mester Bullmann i Tyskland.

Mester i Tyskland vendte Silas tilbage til flere gange, da jeg besøgte ham i Jægersborggade. Han har betydet meget for den unge kasketmager. Det er betryggende. Nok skal der sælges nogle kasketter, men for Silas handler det om mere end forretning. Han bringer en tradition videre, et stykke kultur. Det er han bevidst om.

Eller den første? Vi ser mere og mere dansk håndværk.

Værktøj og påklædning er fx ikke noget, Silas tager let på. Det skal være det rigtige. Kitlen, han bevæger sig rundt i, er 100 pct. bomuld – ingen polyester – og bærer traditionelle skrå arbejdslommer. Kitler flest i dag har lige, upraktiske lommer, fortalte Silas.

Ude på Jægersborggade i arbejdskitlen med skrå lommer.

Prisen for en kasket på bestilling hos Wilgart ligger på 800-900 kr.

Foto: Den velklædte mand

Forbi Troelstrup i Vester Voldgade til reception

14. april 2018, af Torsten Grunwald

Viktor, der er i lære hos Troelstrup. Club collar med flipnål er kækt gået i så ung en alder.

Troelstrup i nye klæder

Jeg var i byen, til reception, det gik for sig hos Troelstrup i Vester Voldgade i København.

De har bygget butikken om. Man kan nu se ud ad butikkens mange og store vinduer vendt mod Sankt Peders Stræde. Før skyggede hyldemeter af skjorter for udsigten.

Tøj og sko er generelt rykket rundt til det bedre. Troelstrup var en butik, man kunne gå på opdagelse i, og endnu mere nu, vil jeg sige.

Men jeg var ikke forbi for at anmelde ombygningen eller reklamere for Troelstrup. Jeg var der for at få en passiar med folk og få et par foto i kassen.

Repræsentant fra Church med gennemskåren sko. Man ser det hvide gemband langs kanten af sålen.

Rundt om Church og randsyede sko

Ham, jeg samtalede mest med, var en repræsentant fra skomærket Church. Jeg gik lige til sagen.

“Der løb et rygte for nogle år siden, at kvalitet af Church var dalet, efter Prada overtog firmaet i 1990’erne. Har det noget på sig?” spurgte jeg.

“Jeg har også hørt om det, frygtelig sludder. Jeg var indkøber af læder, da Prada kom til, og der var ikke det mindste pres på os, om at vi skulle gå på kompromis med kvaliteten. Vi køber stadig ind hos verdens bedste garveri som Crockett & Jones, John Lobb og Edward Green – tyske Weinheimer,” svarede den gode mand fra Church.

Rygte parkeret, kort sagt.

Jeg måtte også spørge om randsyning, det vil sige forskellen mellem maskinrandsyning og randsyning i hånden, for der en forskel. Vi endte dog mest med at cirkle om, hvordan maskinrandsyning, goodyear welting, har ændret sig.

“For 30 år siden,” forklarede herren fra Church, “brugte vi ikke et gemband. Vi syede bindsål, sål og rand direkte sammen. Men det var ikke en stabil løsning. Maskinerne kunne ikke rigtigt tilpasse sig ujævnheder i bindsålen. Så gemband’et, vi klæbede på bindsålen, revolutionerede faktisk skomageriet i Northampton. Det gav virkelig en holdbar sko,” fortalte skomageren fra Church.

Moderne randsyning på maskine (goodyear welting), hvor man klæber et lærredsbånd (gemband) på bindsålen og syr det sammen med overlæder og skorand. Foto: Wikipedia

Gammeldags randsyning på maskine, hvor bindsål sys direkte sammen med overlæder og rand. Foto: Wikipedia

Han mente i øvrigt ikke, der er den store kvalitetsforskel mellem Church, Crockett & Jones, John Lobb og Edward Green. Det er ikke er uinteressant, da der er en klar prisforskel mellem de pågældende mærker med John Lobb (ikke at forveksle med håndskomageren John Lobb) og Edward Green som de dyreste.

Istandsættelse af sko i Northampton

Vi drøftede også, hvad man skal gøre, hvis sålen på de randsyede sko fra Church, Crockett & Jones mv. videre skal skiftes. Den erfarne skomand var ikke afvisende overfor, man går til sin lokale skomager. Det vil nok også være det billigste. Men der er risici forbundet med det, fordi den lokale skomager måske ikke har alt nødvendigt maskinel og reservedele, og måske heller ikke erfaringen. Så vi konkluderede, det klogeste almindeligvis ville være at sende de randsyede sko til skofabrikanten i Northampton og lade dem istandsætte skoene der.

“De skifter hele bunden. Du får jo næsten et nyt par sko for 120 pund,” sagde englænderen.

Flere foto

Jeg fik øje på en sartorialist til receptionen. Kan genkendes på tørklæde, taske, sko og de skræddersyede bukseben.

Hans Peter, højre hånd hos Troelstrup.

En vogn med gratis burgere skabte kø uden for Troelstrup.

Og nok en ung mand, Johannes, fotograferet i Sankt Peders Stræde, urelateret til Troelstrups reception ved siden af, men stilmæssigt lidt på bølgelængde. Johannes og en veninde skulle spille jazz på en nærliggende cafe.

Foto: Den velklædte mand

Business-sko til mænd – en guide

12. april 2018, af Torsten Grunwald

Klassiske sorte business-sko på redaktørens fødder. Foto: Simon Jeppesen

Sko til business

Du er i business. Du skal have et par business-sko.

De er sorte. De er lædersko. Business-sko til mænd er diskrete.

Randsyede business-sko

De bedste business-sko er randsyede. Business-sko, der er gennemsyede eller blot klæbede, er ikke nær så fine og holdbare som sko, der er randsyede, “goodyear welted”.

Lukket snøre

Randsyede glatte oxford captoes med lukket snøre og tåkappe, set hos Skolyx.

Traditionelle business-sko hedder captoes. De er glatte lædersko med en lukket snøre og tåkappe i læder.

Lædersål

Normalt blotter captoes en lædersål mod asfalten. Du kan eventuelt lade dem beklæde med en sort gummisål.

Brune business-sko

Randsyede brune forretningssko set hos Skolyx.

Du kan også overveje en brun model. I velpudset stand står brune lædersko sig fint i dag som sko til mænd, der vil business. Både til deres grå og blå jakkesæt.

Business-sneakers

Pæne sneakers, der i dag kan fungere som forretningssko, hvis du er uformelt klædt i øvrigt. Set hos Beyene.

Moderne business-sko til mænd er i det hele taget en bred kategori i 2018, det må man indrømme. De klassiske oxford-modeller må suppleres med pæne sneakers, ikke basket-sneakers og anden larm, men de nydelige italienske sneakers, der har polyestersneakers’ bløde sålkonstruktion og de gamle business-skos overlæder.

Et bud fra Butero på pæne sneakers, set hos Care of Carl.

Business-sneakers er en del af stilene business casual og smart casual, hvor man typisk går i chinos, skjorte og eventuelt en løs jakke. Skal der slips på, skal du over i traditionelle, stivere lædersko.

Monk Strap-sko

Sko, der lukkes med rem og spænde, såkaldte monk strap shoes, dur også som forretningssko. Skip de spændesko, der har to remme. For meget blær, for lidt stil. Skoene set hos Meermin.

Wholecuts

I den raffinerede afdeling af forretningssko finder du også wholecuts, enten i sort eller brun udgave. Overdelen er formet af et stykke læder. Skoene ovenfor fra Enzo Bonafé, set hos Skoaktiebolaget.

Chelsea Boots

Chelsea Boots eller popstøvler kan føres tilbage til 1800-tallet. De er i høj grad defineret af 1960’erne og fx The Beatles. Chelsea Boots fungerer som alternativt, men stiligt, forretningsfodtøj. Set hos Meermin.

Mere om fodtøj til forretning

Stof til skjorter – sådan ser det bedste ud

10. april 2018, af Torsten Grunwald

Stof til skjorter er mere end hvid poplin. Roger Moore i De uheldige helte, 1971-72. Foto: Ukendt

Bomuld er den typiske fiber i stof til skjorter

Der gives ikke ét svar på, hvad der er det bedste stof til skjorter. Nogle kan lide tyndt, silkeblødt stof. Andre vil gerne føle noget tekstur og soliditet i skjortestoffet. Nogle vil for alt i verden minimere krøllerier. For andre er det nok bare at nyde, at skjorten er nystrøgen om morgenen.

Relativt entydigt er nu det anvendte materiale til stof til skjorter. Det er bomuld.

Langfibret bomuld er en god start, hvis man vil have sig et slidstærkt og delikat skjortestof.

Tegn på kvalitet i stof til skjorter

Man skal dog have for øje, at den endelige kvalitet af stof til skjorter er afhængig af så meget andet end bomuldsfibre – fra behandling af bomuld og spinding af garner til vævning og efterbehandling af skjortestoffet. Så at et skjortestof fx deklareres som “langfibret egyptisk bomuld”, garanterer ikke for kvaliteten, selv om deklarationen kan være et tegn på den.

Ligeledes får man heller ikke helt vished for kvaliteten ved, at det står “2-ply” på skjortestoffet. 2-ply betyder at bomuldsgarnet er tvundet, før det er vævet. Det borger for styrke, men er heller ingen garanti, fordi andre forhold altså også gør deres indvirkning.

Mærket og pris kan tillige være indikatorer på stoffets kvalitet. Eksempelvis har jeg svært ved at forestille mig, man overhovedet kan finde dårligt skjortestof fra Alumo. Samtidig bliver man af og til overrasket over, hvordan stof fra også de gode mærker arter sig, fx med hensyn til krølleri.

Læs mere om 2-Ply og Super-betegnelser.

Poplin

En hvid poplin-skjorte brummer ikke det mindste i teksturen. Man skal mikroskopisk tæt på for at skue vævningen. Foto: New & Lingwood

En klassisk hvid skjorte er en hvid poplin-skjorte. Sådan er traditionen.

Poplin er en simpel vævning på kryds og tværs. Hvis man ser meget nøje efter, kan man se fine tværgående riller i overfladen. De skyldes, at kædegarnet er tyndere end skudgarnet.

End-on-End

Poplin kan få en meget massiv, mættet effekt i kulører. Så end-on-end, også benævnt fil-à-fil, er en yndet løsning, hvis man fx ser på lyseblå skjorter. Skjortestof i end-on-end changerer således en lillebitte smule. Det kommer af, man kombinerer forskellige farvenuancer af garn i kæde og skud i end-on-end.

Twill

Twill-stof med skrå riller i overfladen kan tillige skabe lidt spil i overfladen af skjortestof. Twill vil normalt være et kraftigere skjortestof med god krølleresistens. Det er tilmed ofte nemt at stryge.

Sildeben

Skjortestof i herringbone, eller sildeben, som vi siger på dansk, har nogenlunde samme egenskaber som twill, men vil tit være mere fleksibelt og kunne strække sig mere.

Oxford og Royal Oxford

Den berømte, casual universitetsskjorte med nedknappet flip, en oxford button down, sys af oxford-stof. I basisversionen er oxford-stof vævet med tykke, bløde kortfibrede garner i hvidt og kulørt garn. I en moderne og mere raffineret udgave benytter man stoffet royal oxford af finere garn.

Chambray

I sommerafdelingen er chambray-stof en gammel kending. Ligesom poplin er det en simpel lærredsvævning, og ligesom end-on-end benytter man garn i forskellige nuancer, typisk en kulørt og en hvid. Derudover er garnet et grovere hårdspundent garn. Traditionel chambray væves af utvundne bomuldsgarner. Chambray er i familie med denim til fx jeans. Denim er dog er twill-vævning.

Voile og Zephyr

Voile lader vindpust passere.

Voile er en letvægtsversion af chambray, en rent sommerstof til skjorter. Garnet, man væver med, er ekstra hårdtspundet, så voile får en karakteristisk ru tekstur, der er nem at stryge og har krølleresistens.

Zephyr er en lidt mere løs betegnelse for en let, hårdspunden poplin egnet til sommerbrug.

Hørlærred

Det væsentlige ved skjortestof af hørlærred er, det er hørlærred. Det er den altdominerende kvalitet, fordi hørlærred arter sig ganske anderledes end bomuld. Det krøller, det er ru, det kan næsten kradse.

Så hvorfor overhovedet benytte, kan man spørge?

I sommersolen er den ru tekstur bekvem, stoffet klistrer ikke så hurtigt mod huden. Hørlærred er dertil åben i vævningen. Luft trænger igennem og køler korpus.

Sea Island Cotton, egyptisk bomuld og Pima

Skjortebranchen har historisk rummet mange bevingede betegnelser, der skal sælge den pågældende vare, mest berømt er Sea Island Cotton. Fællesnævneren i de flotte ord er en henvisning til meget fin bomuld. Men meget fin bomuld er almindelig i dag i skjortestoffer, specielt hvis vi taler om skræddersyede skjorter.

Så når du hører ord som Giza (egyptiske bomuld), Sea Island Cotton (karibisk bomuld) og Pima (amerikansk giza-bomuld), er der ingen grund til at falde på halen. De da et tegn på kvalitet, det vil sige langfibret bomuld, men det er det.

Læs mere om skjortestof her.