Den velklædte mand - Danmarks førende blog om herremode

Da en kunstner gik elegant klædt

20. august 2018, af Torsten Grunwald

Kunstner. Portrætmaler Jonas Barlyng i en skræddersyet sommerhabit.

Kunstner i elegant tøj

Der var engang, da en kunstner gik op i sin påklædning. Frihedstrangen, som nødvendigvis må være stærk i en kunstner, førte ikke til ligegyldighed i tøjet for at provokere borgermandens regimente. I stedet tilførte kunstneren sin tøjstil flamboyante elementer her og der. Hatten havde lidt større skygge end normalt. Halskluden blev bundet lidt mere nonchalant og flagrende. Fløjl og farver blev omfavnet.

portrætmaler constantin hansen et selskab af danske kunstnere i rom

Landskabsmalere og portrætmalere. Constantin Hansens berømte maleri Et selskab af danske kunstnere i Rom (1837). De er alle i datidens diplomatfrakke, men fortolker stilen mere frit med farver og tilbehør end borgermanden i al almindelighed. Foto: Statens Museum for Kunst

Kunstner i laser og pjalter

På et tidspunkt var det ikke længere tilstrækkeligt for en kunstner at bruge borgerskabets tøj på en anden måde. Han var ikke nok fri i den model. Borgerskabets tøj, først og fremmest jakkesættet, skulle nu helt fornægtes. Eller hvis kunstneren tog jakkesættet på, skulle det være en tarvelig, nedslidt omgang.

Kunstnerens kamp var således nået til opgør med det skønne, fordi det skønne også havde afsløret sig som værende en del af borgerskabets orden. For at udvide friheden, for at nå en dybere autenticitet, måtte kunstneren skifte til laser og pjalter.

Sådan kan man en smule karikeret opsummere den udøvende kunstners forhold til påklædning de sidste 200 år.

Modstandslommer

Til alt held har kunstnere med mellemrum gjort modstand. Frihedstrangen er så omfattende i disse mennesker, at den også bliver rettet mod kollegaen. Forlader kunstnere flest den skønne påklædning, vil nogle kunstnere uvægerligt holde fast i den. De vil ikke slås i hartkorn.

Portrætmaler Jonas Barlyng

Eller de identificerer sig bare med den gamle udøvende kunstner som landskabsmaleren og portrætmaleren og holder fast i forbindelsen gennem tøjet også. Jeg tror, jeg kan tillade mig at sige, at Jonas Barlyng tilhører denne lille gruppe af kunstnere.

Jonas Barlyng er portrætmaler. Du har tidligere mødt ham. Jakkesættet, det er ham. Som studentersanger begår han sig også i kjole og hvidt.

“Man må ikke være pjanket og pyntesyg,” siger Jonas Barlyng om sin sartoriale tilgang.

Nok skal der være sofistikation i det. Jonas Barlyng foretrækker skræddersyede jakkesæt. Men han har, som redaktøren, en vis ængstelse for, at kærligheden til den traditionelle engelske klædedragt ender i et kostumebal.

Jonas Barlyng i sit atelier omgivet af to selvportrætter.

Peter Undén har syet Jonas Barlyngs dobbeltradede jakkesæt i fresco. Jonas Barlyngs randsyede oxford-sko er fra Carlos Santos. Skjorten er fra Troelstrup. Slips fra Drake’s og strømper fra Pantharella, begge dele købt hos Garodkin på Frederiksberg.

Foto: Torsten Grunwald

De fem klassiske skjorter til mænd

16. august 2018, af Torsten Grunwald

Klassiske skjorter til mænd. Der er fem varianter, man må kende.

Skjorter til business

Når jeg holder foredrag, plejer jeg at sige, at der er fem klassiske skjorter til mænd: en hvid skjorte, en lyseblå skjorte, en blåstribet skjorte, en pink skjorte og en cremehvid skjorte. Har man dem, er man klar til business.

Fem klassiske skjorter til mænd

Man kan så ikke nøjes med en af hver. De fem klassiske skjorter må summere til i hvert fald 15 stykker. Fordelingen kunne være fem hvide skjorter, fem lyseblå skjorter, to blåstribede skjorter, to cremehvide skjorter og en pink skjorte.

En hvid skjorte i poplin

Den hvide skjorte i fintvævet poplin med enkeltmanchet eller dobbeltmanchet er nummer et blandt klassiske skjorter til mænd. Man kan diskutere, om den er den mest sofistikerede forrretningsskjorte – det kommer jeg tilbage til. Men den regnes uomtvisteligt for den altid sikre skjorte til jakkesæt og slips.

En lyseblå skjorte i end-on-end

Man kan også sige om en lyseblå skjorte, at den er et sikkert valg til forretningstøj. Vigtigt er dog, at den virkelig er (lys) himmelblå. Bliver den for mørk, knækker den over i en politiskjorte. Et småchangerende skjortestof i fx end-on-end, twill eller sildeben er et normalt valg til en lyseblå skjorte. Man har da yderligere garderet sig imod, den ikke forveksles med en skjorte til ordensmagten.

En hvid skjorte med blå striber

Striber er det eneste ufarlige mønster, man kan introducere i gruppen af klassiske skjorter til mænd. Hvis blot striberne er blå. Det begynder at blive kompliceret, hvis de er gule, grønne eller lilla. Striberne skal heller ikke være for brede. Til et blåt småmønstret slips står en fint blåstribet skjorte i regel fint. Læs mere.

En cremehvid skjorte

Den cremefarvede, flødefarvede eller elfenbensfarvede skjorte er overraskelsen. Men den kan noget. Den hvisker viden og fornemmelse for den klassiske tøjstils historie funderet i en særlig engelsk kombination af understatement og nonchalance. En kridhvid skjorte kan komme til at se fantasiløs og konfektionsagtig ud i sammenligning med en cremefarvet skjorte.

En lyserød skjorte

Forsætter vi ad engelske stier, når vi til en pink skjorte, en lyserød skjorte. Den skræmmer mange danske forretningsmænd. Den modne advokat og banker, der spadserer ned ad Jermyn Street i London, har et langt mere afslappet forhold til den. Engang imellem sætter han den naturligt sammen med et af sine marineblå Savile Row-sæt og blå foulard-slips. Læs mere om lyserøde skjorter.

Skjortemærker i Danmark du kan overveje

Der er utallige skjortemærker på markedet. Alle tøj-brands til mænd fører skjorter i deres sortiment. Jeg synes, man skal se efter specialister, som har skjorter som deres primære vare.

Eton og Stenströms

I Danmark er de svenske skjortespecialister Eton og Stenströms her og der og allevegne. Jeg talte med et par svenskere ved Pitti Uomo i Firenze om, hvem der er bedst af de to. De mente lidt overraskende for mig Stenströms. Jeg havde opfattelsen, at Eton lå i førertrøjen. Men det er måske kun marketingsmæssigt?

Begge skjortemærker koster i almindeligt salg over 1000 kr. stykket. Det er på grænsen til overpriced for en konfektionssyet skjorte. Men en Hugo Boss-skjorte er i samme prislag, og den er der ikke kælet nær så meget for som for en skjorte fra de to svenske mærker, kan man sige.

Eterna er et tredje skjortemærke, som længe har gjort det godt i Danmark. Jeg vil ikke udtale mig om deres skjorters kvalitet – det vil kræve en inspektion, men nu er de nævnt.

Danske skjortemærker

Bosweel skal også nævnes. Jeg tror, de er den eneste af de gamle skjortemagere, vi har tilbage i Danmark. Produktionen er for længst flyttet udenlands. Historien og et udbud af ærlige skjorter til en rimelig pris er tilbage.

Et nyt dansk mærke, jeg er faldet over, hedder Barons. Folkene bag satser hårdt på Konsulentdanmark ved at fokusere stift på hvide og lyseblå skjorter i forskellige design samt i regulære og lange størrelser. Fint, tænker jeg og er moderat skeptisk. Det bliver marginalt det, som de for mig at se produktmæssigt kan gøre anderledes og bedre end andre skjortemærker i ready-to-wear. Servicemæssigt- og oplevelsesmæssigt kan de eventuelt øge værdien for kunderne. Og så er der prisen, de kan konkurrere på.

Jeg kommer i den forbindelse i tanker om en velfriseret ung mand og hans kæreste, jeg så i tv-programmet Løvernes hule. De ville faktisk ændre skjorten som produkt og solgte ideen om vaskefri business-skjorter baseret på nanoteknologi. Det var en smule nyt. Labfresh, hedder de.

Jeg må så tilføje, jeg slet ikke få ind i mit hoved, hvordan sådanne skjorter kan blive videre gangbare. Skal vi nu ikke skifte og vaske tøj længere – har vi fået for travlt til det? Måske er jeg bare gammeldags.

Ja, som I ved, vil jeg gerne slå et slag for rigtige skræddersyede skjorter, hvis man ellers er parat til at betale på den svære side af 1.000 kr. for sin skjorte. Skræddersyede skjorter har en langsomhed, en kvalitet og en kultur i sig, som i hvert fald charmerer mig.

Mere læsning om skjorter

Foto: Torsten Grunwald

Den moderne advokat – hans tøj og dresscode

13. august 2018, af Torsten Grunwald

moderne advokat og hans tøj dresscode en guide

En moderne advokat med stil holder fast i jakkesættet, men eksperimenterer gerne forsigtigt med det. Jakub ved Frederiksholms Kanal.

Advokatens særlige forhold til jakkesættet

I rådgivningsbranchen og vel i brancher i det hele taget har advokaten en speciel tilknytning til jakkesættet.

Det er noget med historien. At være advokat, jurist, er et ældgammelt, samfundsbærende erhverv. I 1800-tallet, da den engelske herrebeklædning med jakkesæt og så videre blev det moderne samfunds tøj, var jurastanden stærkt medvirkende til at knæsætte, hvordan man brugte de nye klædningsstykker.

Derudover matcher juristens fornøjelse med paragraffer jakkesættets stærk normbaserede praksis. Jurist og jakkesæt er spontant på bølgelængde.

Andre rådgivere, i særdeleshed bankernes investeringsrådgivere og revisorer, er også habitmænd. Men lidt mere af pragmatiske årsager. Fordi det kan betale sig. Advokatens forhold til jakkesættet kan ikke reduceres til ren business. Der er kærlighed i luften.

Den moderne advokat mellem habit og striktrøje

I dag er advokatstanden også påvirket af den casualisering, der er strømmet ind i samfundet siden Andens Verdenskrig og senest med Silicon Valleys t-shirt og sneakers. Også advokaten, selv engang imellem på gamle mahogni-møblerede kontorer, ses bevægende sig rundt i chinos, åbenstående og striktrøje.

Mest er slipset dog truet i advokatbranchen. Mange advokater tyer i dag til en kedelig uniform af mørkt jakkesæt, sorte sko og en hvid eller lyseblå skjorte med kraveknappen åben. Man vil dresse ned, men ender med at uniformere sig endnu mere, fordi slipset ikke længere er der til at markere et personligt valg qua farvenuance og mønster.

Inspiration til den moderne advokat

I stedet for at opgive slipset bør man regulere fx jakkesættets farvenuance og skoenes sorte farve, hvis man føler behov for at fravige det traditionelle advokat-look. Man kan vælge jakkesættet i en lidt lysere marineblå eller koksgrå farvenuance og prøve et par brune lædersko af.

Eller man kan dresse egentligt ned og skifte jakkesættet ud med en sportsjakke, fx en blazer, idet man holder fast i slipset. Det vil være elegant, mere i overensstemmelse med de kategorier for stilfuld beklædning, som historien har tilvejebragt, og vel at mærke en historie, som advokaten traditionelt har haft et godt blik for.

At klæde sig rigtigt over for kunderne

De fleste kunder vil gerne have en advokat, der ligner en rigtig advokat. Det er betryggende. It-værksætteren viger uden om en advokat, der til forveksling ligner hans java-programmør.

Det er i al fald en måde at anskue klientforholdet på.

Der kan være omstændigheder, hvor en slipseklædt advokat bliver så afvigende fra et miljø, at klienten begynder at betvivle, om advokaten nu forstår den verden, han befinder sig i. Deri skal man nok finde en af grundene til, at flere advokater har søgt at vriste sig fri af habitten med slips: forrretningsmæssigt har de oplevet, den kan lægge for meget afstand ind til en klient, der måske ikke ejer et jakkesæt eller nogensinde har bundet et slips.

Men det er en farlig, kortsigtet vej for en advokat at assimilere sig beklædningsmæssigt. I samme moment afvikler han et ydre særkende. Advokaten bliver bare en rådgiver blandt andre rådgivere.

Eksempel på tøj til den moderne advokat

Jakub, der arbejder for et advokatfirma i København, viser, hvordan man kan gribe beklædningsopgaven an i dag som advokat. Hans jakkesæt er made-to-measure (fra rejseforretningen John Tailor), er lysere marineblå, næsten ovre i kongeblå, og afdæmpet ternet. Slipset er brunt i stedet for det sædvanlige blå, røde eller gule slips. Det står fint til de brune sko, der også pirker ved uniformeringen ved at erstatte de sorte sko.

Advokatdragten – den konservative, noble brug af jakkesæt, skjorte, slips – rokker han dog ikke ved. Jakub forandrer for at bevare.

Mappen er et arvestykke fra far.

Fotografi: Torsten Grunwald

Alt om kjole og hvidt – regler, dresscode, tøjdele, tilbehør

9. august 2018, af Torsten Grunwald

Kjole og hvidt, der følger de rette regler. Velklædte herrer fra Beklædningsindustriens Sammenslutning, da de var i Stockholm engang i 1950’erne. Frithiof Nexøe-Larsen fra Brødrene Andersen og Preben Holten fra English House i midten. Foto: Jørgen Nexøe-Larsen

Kjole og hvidt – regler

Uden regler intet kjole og hvidt (kjolesæt). Mandens fornemste civile dragt lever ved, man bærer den, som man altid har gjort. Den er et ritual som et bryllup, en begravelse eller en juleaften. Kjole og hvidt virker ved, man gentager historien, ikke ved at man bryder den, som en modedragt til forskel lever af.

Så vær opmærksom på reglerne, normerne, som omgiver kjole og hvidt, kjolesættet. Eller lad dragten ligge.

Kjol’e

Kjol’en har et spidst silkebeklædt revers. Knapperne er til pynt, frakkefronten knappes ikke (længere). Eksemplaret er fra skrædder Alfred Alms hånd.

Skødefrakken, der er kernen i kjole og hvidt, hedder blandt dragthistorikere en “kjol”. Den er efterkommer af den engelske ridefrakke fra sidste halvdel af 1700-tallet. Kjol’en har skarpt afskårne skøder foran, så skøderne ikke generer, hvis man galoperer af sted i et bakket engelsk landskab. Skøderne bag på frakken er desuden delt med slids, så skøderne ikke binder, men kan glide ned ad siden af hesten eller blafre i vinden.

Ryggen af kjol’en fra Alfred Alm. Hussarryg og pynteknapper. Der kan stikkes et par hvide handsker ind i en lomme under knapperne.

Da dandyen Beau Brummell introducerede kjol’en for borgerskab, adel og kongehus i London i 1796, var den marineblå. Han kombinerede den med gullige tætsiddende skindbukser kaldet pantaloner, hvid vest, hvid kravat og sorte kavaleristøvler.

I 1820’erne begyndte mænd at forlade kjol’en som dagdragt til fordel for diplomatfrakke og jaket og siden jakke. Kjol’en levede dog videre som en fin, sort aftendragt. Og bingo, da har vi fødslen af kjole og hvidt.

Hos skrædderen sys kjol og bukser normalt af sort barathea, en særlig, riflet kamgarnsvævning.

Bukser

Selskabsbukser til kjolesæt fra Ede & Ravenscroft.

Silkegaloner løber ned langs siden af kjole og hvidts bukser. To styks på hver side. Bukserne holdes oppe med seler. De har ingen opslag nederst. Læg i bukselinningen er valgfrie, dog udbredte.

Vest

“Back-less” vest til kjolesæt fra Budd.

Vesten er hvid, eventuelt flødehvid, i kjolesættet. Den er i mange tilfælde syet af piqué-vævningen marcella og har normalt intet rygstykke. Før Første Verdenskrig så man også en sort vest med kjolesættet. I 1920’erne blev den hvide vest obligatorisk, medmindre man var medlem af fx en frimurerorden.

Skjorte

Skjorte med tilbehør af løs krave med knækflip og kraveknapper til bagved og foran. Fra Budd.

Skjorten til kjolesættet er hvid. Den har et stivet bryst, en påsyet klipfisk. Manchetterne er enkeltmanchetter, men stivede og skal lukkes med manchetknapper. Den bedste skjortekrave er løs og udstyret med en knækflip.

Brystknapper

To brystknapper i guld fra skrædder Alfred Alm.

En selskabsskjorte med stivet bryst lukkes med brystknapper øverst. Påsyede knapper ender med at falde af. Normalt har man brugt en, to eller tre gyldne eller hvidlige brystknapper til kjole og hvidts selskabsskjorte. Den adskiller sig dermed lidt fra smokingskjorten. Læs om selskabsskjorteskjorte til smoking her.

Manchetknapper

Ovale manchetknapper i guld er de naturlige manchetknapper til en selskabsskjorte. Man læser engang imellem, at de skal matche brystknapperne. Det skal de ikke. De skal dog heller ikke strides med dem. Så er brystknapperne gyldne, bør manchetknapperne også være det.

Butterfly – sløjfe

Den skal være hvid, den sløjfe, man binder til sit kjolesæt, og i marcella-stof, hvis vesten er det. Den hvide sløjfe er så definerende for kjolesættet, at englænderne også kalder tøjstilen “white tie” til forskel fra “black tie”, som er smoking, hvortil man benytter en sort sløjfe.

Seler

Kjolesættes bukser holdes oppe af seler og seleknapper i bukselinningen. Normalt siger man, selerne skal være hvide. Men sorte er ok også.

Laksko

Laksko fra Crockett & Jones.

Man sætter fødderne i sorte laksko, hvis man er i kjolesæt. Kavalersko (opera pumps) kan overvejes, men snøreskoene er det sikre valg.

Silkestrømper

Almindelige lange sorte strømper kan bruges i en håndevending. Vil man strikt følge traditionen, skal man stikke fusserne i lange sorte silkestrømper, hvis man er i kjolesæt og laksko.

Lommetørklæde

Lommetørklæde i batist fra Budd.

Der må et lommetørklæde i kjolesættets brystlomme, et hvidt et, enten i silke, bomuld eller hørlærred. Fold det nonchalant eller kontrolleret. Mere her.

Knaphulsblomst

Den amerikanske skuespiller og danser Fred Astaire var formentlig den fremmeste bærer af kjole og hvidt i 1900-tallet. I dag udgør han et af det vigtigste referencepunkter for brugen af dragten. Fred Astaire har sat en hvid nellike i frakkens knaphul.

Den hvide knaphulsblomst er sagen, hvis man er i kjolesæt, enten en hvid nellike eller en hvid gardenia. Førstnævnte er tættere, sidstnævnte mere åben og sædvanligvis lidt mindre. Sørg for, blomsten sidder rigtigt i knaphullet. Se, hvad rigtigt er her.

Valgfrit tilbehør til kjole og hvidt

Hat, handsker, halstørklæde, stok og lommeur i guld har gjort kjolesættet selskab gennem historien og endnu mere i historien om kjolesættet. Hvis man endelig har en lejlighed til at klæde sig i kjolesættet nu til dags, bør man dog ikke jonglere med dette tilbehør, medmindre der lægges op til, man gør det. Tøjstilen risikerer ellers at blive teatralsk. Det kan en del af os jo ikke lide.

Hvide gamacher? Bare nej.

Høj hat

En høj hat eller cylinder eller skorsten til selskab og kjolesæt. Set hos Lock & Hatters.

Da man forlod napoleonshatten, en tricorne, i slutningen af 1700-tallet, skiftede man til en høj sort hat fra engelsk rævejagt, en cylinder. Det er den, man stadig benytter med et kjolesæt, hvis man hat tager på. De fineste materialer er silke og bæverhår.

Handsker

Skindhandsker fra Budd.

Hvide handsker i skind eller bomuld er nok en option, hvis man tager den allerfineste civile dragt på. De tenderer til at hænge sammen med høj hat og hvidt halstørklæde. Man tager dem sjældent på, men holder dem blot i hånden.

Halstørklæde

Elfenbensfarvet silkehalstørklæde set hos Budd.

Et flamboyant, showagtigt halstørklæde i hvid eller ecru-farvet silke kan man også bære, sådan hængende ned foran eller med den ene ende slynget over den ene skulder, som Anders Lund Madsen gør her. Halstørklædet bør have frynser.

Stok

En simpel sort stok, sølv- eller guldbeslået, har man også set i kjolesættets historie. En stok signalerer i sammenhængen noget kækt. Fred Astaire er atter værd at gå til for at forstå, hvordan et stok bruges bedst: med vigør.

Lommeur

Lommeur i guld med kæde. Set hos The Cobbs.

Et lommeur kan pynte på et kjolesæt. Det er dog ikke obligatorisk. Siden armbånduret blev almindeligt i 1920’erne, har stilfulde mænd i kjolesæt brugt armbåndsur – et nedtonet dress-ur – med kjolesættet. Fred Astaire var en af dem.

Frakke til kjole og hvidt

Til forskel fra kjolesættet selv er det overtøj, man bruger – har brugt – til kjolesættet, ikke krystalklart kodificeret, simpelhen fordi det har spillet andenviolin. Dog finder man bestemt traditioner på området.

Kjole og hvidt med en kappefrakke, en såkaldt Inverness cape. Fra The Sartorial Art Journal, 1894.

For det første er der en Inverness cape, en karakteristisk ærmeløs kappefrakke, som Sherlock Holmes gjorde berømt – i tweed. Til kjole og hvidt skal en Inverness cape være sort.

Operakappe set hos Frack & Co.

For det andet, og mest relevant i dag, er der en opera cloak eller opera cape. Den er en let sort kappe, man knapper i halsen. Tænk på Grev Dracula. Han gik bloddryppende rundt i kjolesæt og opera cloak på sit slot i Transsylvanien.

Bela Lugosi som grev Dracula bar en operakappe over sit kjolesæt.

En lang sort tillukket overfrakke i diplomatdesign er historisk set en tredje, mindre distinkt mulighed over et kjole og hvidt.

Sådan skal kjole og hvidt sidde

Den mest iøjnefaldende fejl, man ser i dag på folk, der er i kjolesæt, er, at den hvide vest er for lang og syner frem under frakkens to fronter. Det kommer sig af, at bukserne i dag sidder så lavt, at vesten er blevet længere for at dække bukselinningen.

Problemet har bredt sig, fordi butikker og såkaldte eksperter er begyndt at forsvare fejlen som værende korrekt brug af kjolesættet. Men det er ikke korrekt. Læs mere kjolevestens rette længde.

Kjole og hvidt kan bruges til bryllup

Tord Magnuson i kjolesæt ved sit kirkebryllup med prinsesse Cristina af Sverige i 1974.

I den engelske og toneangivende tradition benytter man kun kjolesættet om aftenen, ikke til begivenheder om dagen i fx en kirke. I nordisk tradition, hvor jaketten, den fineste dagdragt, aldrig har slået rigtigt an, har det været anderledes. Der har man set kjolesættet træde ind og ud ad kirken. Korrekt, kan man altså dårligt kalde skikken, men en skik er den ikke desto mindre.

Til et bryllup om aftenen er kjole og hvidt indiskutabelt i orden. Mange, herunder det engelske kongehus, er nu mest til smoking i dag. Læs mere om dresscode til et bryllup.

Kjole og hvidt er til galla hos dronningen

Kjole og hvidt, som foruden kjolesæt også tituleres humoristisk svalehale og pingvin, er i dag mest kendt som det tøj, en mand tager på til en galla, det vil sige til en stor, formel festlighed, tit med optræden. Kjole og hvidt er kort sagt gallatøj.

Galla går mest berømt for sig hos Dronningen ved årsskiftet. Kjole og hvidt er uløseligt forbundet med den begivenhed i dag.

Kjole og hvidt i klassisk musik

Den klassiske musik benytter stadig de formelle dragter, ikke altid lige konsekvent og elegant. Dirigenter står fx ikke nødvendigvis længere i kjole og hvidt ved aftenkoncerter, og musikere nøjes ofte med jakkesæt.

Når det er sagt, er den klassiske musik stadigvæk den største forbruger af kjolesæt. Alle, der spiller, synger eller dirigerer i den musiktradition, må have sig et.

Kjole og hvidt med tilbehør en aften i operaen. Foto: Frack & Co.

Leje kjole og hvidt – eller købe det

Du kan leje kjole og hvidt hos butikker som Amorin og Maal-Manden. Mange gør givet det, hvis de i dag pludselig skal til Dronningen eller fest, hvor dresscoden forlanger kjolesæt.

Alternativt kan du søge efter brugte udgaver på nettet, fx hos Savyy Row og Oxfam. “White tie” og “tailcoat” vil være relevante søgeord.

Du kan selvfølgelig også købe et kjolesæt med det hele i en herretøjsbutik eller ligefrem lade det sy hos din skrædder.

Mere læsning

Læs om kjolesættets historie her.

Se Mr X præsentere mandens fire formelle dragter.

Double Denim – bær jeans med jakke eller skjorte af denim

6. august 2018, af Torsten Grunwald

double denim jeans denimjakke robert redford

Double denim, motorcykel, solbriller og en babe på bagsædet. Robert Redford forstår at føre sig frem i jeans og denimjakke. Foto: Esquire

Double denim på menuen

Bare ordet denim kan være svært at servere på Den velklædte mand. Og nu lyder måltidet tilmed på double denim.

Men det er lige, hvad det er, både denim foroven og forneden.

Double denim har ledsaget os siden 1950’erne. Man kan sikkert finde endnu ældre eksempler. Men det var 1950’ernes omfavnelse af denim, som modemæssigt satte et denimsæt i relief. A Canadian tuxedo, er en anden betegnelse for den monokrome tøjstil i de tilfælde, hvor det specifikt drejer sig om kombinationen af et par jeans og en denimjakke.

De seneste år er stilen tittet frem igen, ofte på frygtelig celebrity-vis, undtagelsesvis på cool manér. Så vi må supplere med de gamle stjerner og lade dem vise, hvordan vi bevæger os velklædt af sted i jeans med denimjakke eller denimskjorte.

Denimjakke og jeans

Skuespilleren Cary Grant i double denim på sin ranch. GQ, 1964.

Denimjakke og jeans i tråd med cowboytraditionen er den meste kendte double denim. Stilen er særegen amerikansk. Den er udviklet i Midtvesten, opsnappet af Hollywood og kolporteret af modebranchen.

Man ser ofte, at denimjakke og jeans er et sæt af ens denim, jf. Steve McQueen og Cary Grant ovenfor. For at dæmpe stilens næsten excentriske udtryk, kan man overveje at forskyde farvenuancen og købe jeans og jakke af forskellig denim. Robert Redford på motorcyklen viser hvordan.

Man kan også vælge skjorten i et andet materiale og en anden farve. Det bør man faktisk gøre, vil jeg sige. Ellers bliver stilen for monokrom i forhold til den grovhed og uorden, der i øvrigt er over den. Rød står godt til blå denim i den forbindelse.

Jakkesæt i denim

Et jakkesæt i denim er en vovet vandring. Vi forsøger at blande to separate historier, finkultur og folkekultur. Eller måske er faren mest teori. I al fald er blandingen forsøgt mange gange de seneste årtier, og nogle synes at slippe af sted med den, fx Beatles-medlemmet George Harrison.

Tredelt jakkesæt i denim fra Ralph Lauren.

Jeg tror, nøglen er at acceptere, at jakkesættet ikke skal holdes på plads med pressefold og bukseopslag. Folderne kreerer hurtigt hvidlige slidmærker i stoffet. Det ender som en finkulturel kolonisering, som er gået galt.

Denimskjorte og jeans

Clint’en skyder den af i double denim. Foto: Martin Schoeller

Som i tilfældet denimjakke og jeans bør man overveje skjorte og jeans af forskelligt denim, hvis man vil spankulere rundt i denimskjorte og jeans. Clint Eastwood udgør en slagkraftig argumentation for hin position.

Gianni Agnelli i St. Moritz.

På den anden side skal man passe på med at sige, at noget ikke kan lade sig gøre tøjmæssigt. Vi ser på normer, der skal fortolkes og derudover forandrer sig over tid. Vi aflæser ikke tidsløse, soleklare regler.

Gianni Agnelli i sin skidragt, der vist ikke er denim, men dog blålig som denim, ser jo rasende flot ud i al sin velafstemte forfængelighed. Det kan så være, det er den krogede næse og den aura, der omgiver ham, der skaber effekten.

Men alligevel.

Denimjakke og denimskjorte – hvor de købes

Denimskjorter og denimjakker er ikke svære at finde. Mange fører dem. I Danmark har en forretning som Brund flere i sortimentet. I udlandet ser fx franske A. P. C. lovende ud.

Jeans er også ekstremt udbredt. Læs mit indlæg om jeans, før du køber et par.

Sportjakker i denim og jakkesæt i denim er til gengæld svære at finde i interessante udgaver, især jakkesæt i denim. De syner meget tilfældige og midlertidige hos de butikker, der fører dem. Så jeg kan ikke give relevante henvisninger i deres tilfælde.

Går du til skrædderen, kan jeg fortælle, at han bestemt godt kan sy en jakke af denim. Den bliver minimalt foret som en sommerjakke i hørlærred eller bomuld. Bukser i denim kan han også.