Wedela under Krigen
“Direktør J.A. Birch, Wedela, [blev] den 15. oktober 1943 om aftenen opsøgt af seks modstandsmænd, der bad om at få udleveret nøgler til fabrikkens område. De fortalte Birch, at produktionen måtte ophøre, men at de ville skåne selve fabrikken, idet fabrikanten var kendt for at være en ‘god, dansk mand’. Derfor blev kun transformatorstationen sprængt i stykker, hvilket skete ca. kl. 21.30.”
Skofabrikken Wedéla kom ikke elegant gennem Krigen. Den stod på produktion af militærstøvler til Værnemagten. Så modstandsbevægelsen bankede en aften på direktørens dør, kan man læse på Dansk Kulturarv.
Hvad der nærmere lå bag Wedélas virke under Krigen, ved jeg ikke. Historikere må tage ordet. Men at Wedéla gik for at være nogle af de bedste danske sko og støvler, er der ikke megen tvivl om. Sammen med Panther Sko, Hertz Sko og søstermærket Alsboe dukker Wedéla op igen og igen som eksempler på den ypperste danske skofabrikation.
Stiftet i 1887
Wedéla begyndte i det små i 1887, da Jørgen Petersen registrerede firmaet Jørgen Petersen & Co. Efter nogle år med engroshandel af sko åbnede Jørgen Petersen en skofabrik i 1893 i St. Kongensgade 27.
Ikke længe efter registrerede Jørgen Petersen varemærkerne Alsboe og Wedéla. Jeg ved ikke, om de to skomærker var randsyede sko fra begyndelsen, men tror det. Charles Goodyears randsyningsmaskine var dukket op i 1869. Så mon ikke, Alsboe og Wedéla var født som randsyede sko.
Jørgen Petersen døde i 1928. I 1937 begyndte firmaet byggeriet af en ny fabriksbygning ved Bernhard Bangs Allé 25 på Frederiksberg. Den kunne firmaet indvie året efter.
De danske skofabrikkers deroute
Alt gik godt de næste par årtier. Værnemageriet under Krigen kom Jørgen Petersen & Co. A/S hurtigt fri af. Der er annoncer for Wedela i aviserne i slutningen af 1940’erne.
Problemerne ophobede sig til gengæld i 1960’erne. Frihandelsorganisationen EFTA, som vi var medlem af, før vi trådte ind i EF i 1973, fjernede told på handel med industriprodukter mellem landene i 1967. Pludseligt kunne danske grossister importere meget konkurrencedygtige sko fra Østrig og Portugal, der ligesom Danmark var medlemmer. Samtidig blev de danske skofabrikanter konfronteret med en ny told på 25 pct. på eksport til lande i EF.
Samlet set forsvandt ca. 50 danske skotøjsfabrikker i 1960’erne, eller halvdelen, så der var omkring 50 tilbage ved begyndelsen af 1970’erne. Blandt ofrene var Jørgen Petersen & Co. A/S og deres skomærker Alsboe og Wedela. Firmaet indstillede fremstillingen af sko i 1968 og slog sig på import af sko fra Østrig i stedet for.
De næste år så man flere annoncer for udsalg af fodtøj fra Wedela og Alsboe. Der var restpartier på både fabrikken og i butikker.
Et par halvstøvler fra Wedela
Måske er det ved ophøret i 1968, at historien om nærværende halvstøvler fra Wedela begynder. Jeg tror dog, det er før. Formen og den noget robuste forarbejdning leder tankerne hen på 1940’erne og 1950’erne.
Jeg ved så meget, det var en flot, stilfuld mand, der ejede støvlerne. Til daglig var han brandinspektør ved Det kgl. teater. Det fortæller svigermor, der arvede støvlerne ved hans død.
Af en eller anden grund har brandinspektøren ikke brugt støvlerne. Det kan være, de ikke passede, eller måske kunne han ikke lide dem. Ubrugte er de i al fald.
“Mon Dansk Skomuseum ville have dem?” tænkte jeg, da de for nylig dukkede op igen i en flyttekasse.
Jeg kontaktede Flemming Pedersen, der bestyrer museet, og som havde taget venligt mod et par andre sko. Han svarede prompte ja tak.
Nu udestår bare overleveringen.
Læs mere om danske sko
Foto: Den velklædte mand
Er der efterhånden plads til flere sko fra Den Velklædte Mand på Skomuseet? Spøg til side. Det er en særdeles vedkommende artikel om “Wedela”. Støvlerne er grove som du skriver. De benævnes “Sportsfodtøj”. Har de været beregnet til en sportsgren? og i givet fald hvilken?
Jeg tror, de har været tiltænkt rollen som fritidsstøvler i koldere måneder, evt med et par ragsokker.
jeg ved fra min nu afdøde far at Vedela var leverandør til grønlansk handel med særligt fodtøj til kolde egne hvor en spesiel skridsikker sål var skruet på med et utal af små mesing skruer og jeg mener at de var solgt under mærket alsbo eller Vedala, men at en Engelsk forhandler solgte Vedela sko under eget navn til ekspeditioner til kolde egne måske til Bjerget Mont Everest exp mennved det ikke præsist
Min far var ansat i lang tid i firmaet herunderi afd. for reklamationer indtil produktionen lukkede ogman overgik til importerede sko