De fantastiske fire i herremoden

De fantastiske fire får et 13-tal

Der tales meget om karakterskalaer. Hvis vi tager den gamle, 13-skalaen, der har blik for det geniale, har vi her det, jeg vil kalde et vaskeægte 13-tal i faget sartorial færdighed.

De får 13-tallet “for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation”, hvis man overhovedet kan tale om en præstation. Meget af pointen er, de er så ubesværede. Der er ingen anstrengt narcisisme på spil, som ellers er grasserende i herremoden, kun glæde ved gode klæder. De er på bølgelængde alle fire, men taber ikke sig selv. De er i et fællesskab og distinkte hver for sig.

Samtidig har de styr på den. De ser farver, mønstre og proportioner, de kender tøjets historie. De begriber den stille, men effektfulde, charme ved skræddersyet tøj og tilbehør af høj kvalitet. God stil vokser indefra, skjult for øjet, og ud. Dårlig stil er bare overflade, der krakelerer ved et enkelt bank.

“O, disse grækere, de var overfladiske, men fra dybet,” som Nietzsche skrev.

Eksperten versus novicen

Man fornemmer også tidens betydning. De fantastiske fire har kultiveret tøj i årevis. Deres sartoriale færdighed er vokset organisk frem, så deres handlinger, det vil sige deres indkøb og sammensætning af tøjdelene, ikke følger et skema, men intuitionen, dette modus operandi, som den erfarne mand på et felt kan tillade sig at benytte, fordi han har internaliseret feltets praksisser over lang tid. Novicen, omvendt, må klamre sig til reglementet de første mange år, hvorfor resultatet bliver glat og kedeligt og allerhøjest kaster et 10-tal af sig.

De fantastiske fire hver for sig

Spørg mig ikke, hvem de fantastiske fire er. Superhelte rutter ikke med deres privatliv. Jeg noterede dog, de kender hinanden. De gik sammen.

Manden ovenfor har jeg tidligere set i Firenze. Jeg tror, han er lokal, hvad der taler for, de andre også er. Hans frakke af Donegal-spættet sildebensstof er skøn, raglan-ærmer har den. De vinrøde nuancer i hat, handsker og sko binder en kulørt sløjfe på hans tøjstil. Man bemærker også den blå triangulering af skjorte, slips og silketørklæde.

Jeg har tillige set herren i guard’s coat’en af kameluld før. Sidst lagde jeg også mærke til hans mættede halstørklæde. Øverst en filthat med snap brim.

Og manden med de flatterende, varme farvenuancer i form af den organgebrune raglan med bredt, spidst revers, silketørklædet med paisley-mønster, foulard-slipset, flipnålen, det gyldne brillestel, bøllehatten i filt.

Til sidst agenten, som er den mindst slagkraftige i forsamlingen, men stadig står fermt frem i sin raglan, som ikke er autoriseret spændt, men rigtigt lukket med en knude på livbæltet.

Tak til de fantastiske fire. Så kan man slappe lidt af. Stor stil findes trods dominansen af lige dele ligegyldighed og kunstfærdighed.

Fotografi: Torsten Grunwald