Rødt chok

Farver er ikke mandens livret. Han kan bedre lide at tale om snit, pasform, detaljer og materialer. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men det har sikkert noget at gøre med, at mandens garderobe traditionelt har været udstyret i afdæmpede og underspillede farver, altså blå, grå, brun og mørkerød foruden sort og hvid.

Det bør der ændres på. Farver og også mønstre, som heller ikke får den store opmærksomhed, sætter deres præg det samlede udtryk. Det er ikke sådan, at snittet, pasformen, detaljer og materialerne ikke skal være udgangspunktet – det skal de være, men stor stil hviler også på beherskelse af farver og mønstre.

Traditionen byder rigtignok på intens brug af farver og mønstre. Men når det sker, er det ofte på den komiske måde, som om man ikke rigtigt vil være ved, at man kan lide at klæde sig i farver. Tænk fx på den amerikanske preppystil, hvor farvesammensætningen og mønsterblandingen kan være inspirerende, men ligeså ofte bizar og bevidst dårlig smag.

Jeg har ikke nøglen til farver og mønstre, og det er i det hele taget umanerligt svært at udrulle en manual på området. Faren i farvernes og mønstrenes verden er naturligvis, at man lokkes til at overbruge virkemidlerne, så man bryder med evige pejlemærker som harmoni og balance – hvilket ikke betyder, at man ikke skal indsætte kontraster og modsætninger.

Tag nu fotoet af den afdøde franske skuespiller Phillip Noiret. Han maler med den røde pensel. Slips, skjorte og brystlommetørklæde kommer alle i rødt (harmoni), dog i forskellige nuancer (kontrast). Slipset er prikket, og skjorten er stribet (konstrast), dog er de to mønstre i nogenlunde samme skalaforhold (harmoni).

Foto: Stephane Reix