Et sæt klæder fra Sten Martin Jonsson, 1

I princippet kan alt lade sig gøre inden for skrædderi. I realiteten er valgmuligheder begrænsede hos langt de fleste herreskræddere. De har et snit og et udtryk, de foretrækker, og som de kun modstræbende ændrer ved. Det er der flere og ofte gode grunde til, blandt andet den at de gerne vil sy en godt sæt klæder, og ethvert eksperiment bliver at indføre en ekstra risiko for, at resultatet kikser.

Jo mere interessant er det at støde på en skrædder som Sten Martin Jonsson, der tilsyneladende frygtløst giver sig i lag med skæve ideer. Den forløbne uge kiggede jeg forbi, hvor en af hans gamle kunder, digteren Morten Søkilde, skulle førsteprøve en jakke og et par bukser.

Morten Søkilde fortalte, han selv fundet vintagevarerne til jakke og bukser, henholdsvis en lettere sportsvare i glencheck og en twillsag i en dejlig tæt grå farve. Han og Sten Martin Jonsson berettede videre, at jakke og bukser skal tilvirkes under nogle udfordringer, fx at stoffets ægkant skal kunne ses. Det fik mig straks til at tænke på Lars von Trier og Jørgen Leths film De fem bespænd, hvor Jørgen Leth skal genindspille sin film Det perfekte menneske fem gange under skiftende restriktioner.

Selv skriver Morten Søkilde til mig om projektet:

“Ideen med ægkanten er en interesse for resten, eller tingenes fejl og ridser, der er sjove at inddrage. Projektet du følger her drejer sig desuden om at vende stykkerne to veje og bruge reporten i to retninger – man kan sige at det fagmæssigt set jo er en decideret fejl at lægge kædetråden på langs, dels p.g.a. bæredygtighed, dels p.g.a. ternet virker bredere og ikke faldende og slanke. Det er bare sjovt at udnytte det, der falder mig ind, og hvis man ville tale om begrænsninger eller regler, burde vi tale om skrædderens udfordringer. Udfordringen her er jo at ærmet bliver låst, og at vi så at sige starter i den omvendte verden. Sten Martin har et åbent sind og forsøger at imødekomme mine urimelige ideer og ønsker, og kan forudse problemerne undervejs, men ellers synes det meste at kunne lade sig gøre. Selve håndværket og formgivningen af klæder er noget for sig.”

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde Morten Søkildes tilgang til skrædderiet, men den skiller sig i hvert fald ud. De fleste, der bestiller herreskrædderi, herunder mig selv, underkaster sig traditionen og lader variationen ligge inden for et afgrænset repertoir som valg af lommetype, antal knapper og så videre. I bund og grund handler det for os traditionalister om “the cut of coat”, jakkens snit og pasform.

Snit og pasform spiller selvfølgelig også en stor rolle for Morten Søkilde og Sten Martin Jonsson. Men benspændene tager også deres del af opmærksomhed. Prøven, der varede op mod en time, forløb ikke mindst så lang tid, fordi der skulle kæmpes bravt med at få ternene til at mødes på en harmonisk måde, nu da stofstykkerne bevidst var mismatchet i udgangspunktet.

Jakken ser i øvrigt lovende ud. Skuldrene virker umiddelbart noget polstrede efter min smag og ærmerne en anelse røragtige, som om ærmegabet ved skulderen er stort, men jakken sidder meget fint over ryggen og foran.

Bukserne gjorde også et indhug i prøvetiden. Morten Søkilde ønsker dem taget ind ved anklen ligesom på et par gamle skibukser eller plusfours. Jeg synes, bukserne tegner lidt rustikke og terrængående i udtrykket sammenlignet med jakken, men lad os se, hvor det hele ender.

Morten Søkilde er iøvrigt tidligere blevet stilbedømt, og endda på tv, og endda af den yderst stilbevidste musiker Bryan Ferry. Du kan se klippet her: http://www.youtube.com/watch?v=6Q2OWvD0ziU&feature=related

Foto: Stiljournalen