Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Skræddersyede jakkesæt – syet i Danmark
Hvem syr et rigtigt skræddersyet jakkesæt i Danmark? Den velklædte mand præsenterer en frisk oversigt over, hvem de er, hvor man finder dem, og hvad de koster. Nye skræddere er kommet til de seneste år, afslører undersøgelsen.
Læs mere
ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter
Tirsdag den 27. oktober 2026 afholder Den velklædte mand sammen med Bruun Rasmussen en auktion over en enestående samling af Alfred Alm-habitter (Fri adgang).
Læs mere
Kuldeklar – halstørklæde, handsker og hue
Tip til halstørklæder, handsker og huer. Den velklædte mand fortæller, hvilke er de bedste eksemplarer, og hvor du finder dem.
Læs mere
Mine herresko – pletskud og fejlskud
Mine bedste og dårligste skokøb. Den velklædte mand fortæller, hvad han har lært om klassiske herresko gennem årene, og hvilke sko han reelt benytter i dag.
Læs mere
Min nye lyserøde skjorte
Man får hurtigt for mange lyserøde skjorter. Det har Den velklædte mand erfaret. Alligevel bestilte han tidligere på året en lyserød skjorte i det fineste bomuldsstof, der tænkes kan. I artiklen debuterer han i skjorten og viser, hvordan han bruger den med jakke & slips.
Læs mere
Ralph Lauren – butikken på Strøget
Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere
Herremoderapport om efteråret 2026
Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere
Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1
Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere
Spændende projekt. Digterens uniform. Formen udfordres, ligesom sproget, så netop ikke “uni”?
Hvis skræddermesteren behersker sit fag, så kan det jo blive til noget rigtig skævt, altså sådan som det var ønsket. Digteren kan jo “bære” det. Jeg er spændt på resultatet. Tak til Morten Søkilde og Sten Martin Jonsson fordi vi må følge med.
Desværre er det sådan, at der er gået mode i skæve detaljer. Går man ind i en almindelig tøjbutik med stangvare, finder man røde og grasgrønne knapper på skjorter, specielle søm, brystlommer der sidder skævt osv. altsammen for… tja at vi alle kan føle os som digtere? Det, at gå med en simpel, men velsiddende jakke/habit er allerede en udfordring hhv. et statement for en almindelig dødelig som undertegnede.
Supergod iagttagelse og sammenligning, Potter. Til forskel fra dem, der køber “det skæve og kunstneriske” på bøjlen i butikken tror jeg, at Morten Søkilde er mere interesseret i eksperimentet: hvad sker der, hvis man rykker på reglerne? Måske kan vi lokke Morten til at fortælle lidt mere om tankerne bag …
Torsten
Kære Potter og Torsten, tak for interessen og jeres gode iagttagelser. Jeg kan frit tage mine præferencer med til skrædderen, og blive budt velkommen. De gamle håndværksløsninger er med til at udvide min forståelse for formgivning og finesse, også når jeg digter, på mit eget papir. Det interesserer mig hvordan der bygges, og måske kan min idé, som udenforstående, være en frugtbar udfordring for mit og skrædderens samarbejde om et projekt. Det er efterhånden blevet til mange gode klæder.
Konventionelt set kan man sige, at fagtraditionens regler om at lade stilen udfolde sig INDENFOR konventionen, og aldrig lægge sig UDOVER den, lægger til grund for de fleste skrædderbesøg. Efter min holdning er det for folk uden egne øjne selvom resultatet ofte er iøjenfaldende. Den personlige præference mangler. Iøvrigt interesserer samtidens mode mig endnu mindre. Men jeg står ikke i opposition til voksne herre der kan bære karismatiske klæder, men måske nok i skyggen.
For mig handler det om materialernes udstråling, farvesammensætningens betoning og balance i detaljerne, altid behersket af min egen smag. I projektet her har jeg gået meget efter den “stilhed” og patina, der er over gamle ejendomme, det stedsevarende og tidløse. Jeg lader aldrig andre træffe mine valg, og kommer altid med mine egne varer, tekstilerne, foret og knapperne, (endda tråden) som skaffes i mange forskellige sammenhænge. Jeg får rigtig meget for min investering hos skrædderen Sten Martin Jonsson.
Kære Potter,
Jeg kan sådan set godt forstå din sammenligning med “det skæve”.
Der er altid nogen, der går i front og skaber noget nyt – og så følger masseproduktionen siden efter. Et godt eksempel er, at man nu kan købe billige jakkesæt, hvor knapperne i ærmet nu kan knappes op – det var jo før noget, man bl.a. kunne kende et skræddersyet jakkesæt på.
Skrædderi må lige som alt andet bevæge sig videre – videreudvikle sig, men stadig bevare det, som er skrædderens varemærke: kvalitet, håndværk og tilpasning til den enkelte kunde. Og det KAN masseproduktionen aldrig efterligne!
Når man går i skræddersyet tøj, er det – for mit eget vedkommende i hvert fald – dels for at skille mig ud, men det er også, fordi jeg ønsker at få noget tøj i allerbedste kvalitet med den perfekte pasform. Noget, som jeg selv har været med til – som Morten også skriver – at sætte mit præg på. Og dermed vil skræddersyet tøj altid være milevidt fra det ”skæve & individuelle” stangtøj – uanset hvor skævt, det så måtte være.
“Kun det maleri, som vi selv maler, kan være god smag.” Sådan sluttede hr. Grunwald 2010. Jeg tillod mig at tilføje: “såfremt håndværket er i orden.”
Nærværende blog hylder det klassiske, og det skal den naturligvis blive ved med, men ofte bliver det lidt fundamentalistisk. Jeg er sådan indrettet, at jeg ikke vil “uniformeres”, og derfor slår jeg undertiden lidt igen, når det hele bliver lidt for firkantet. Men naturligvis er der en grund til, at jeg er stamlæser af bloggen.
Derfor en opfordring til at gennemtænke en mindre opdatering af bloggens klassiske stilindhold, således at denne kommentars indledning bliver en underrubrik til bloggens målsætning. Nogle små velvalgte slag i bolledejen altså.
“Stiljournalen, mode forgår stil består; men kun det maleri, som vi selv maler, kan være god smag”. Måske lidt langt, men det lyder da meget godt, ikke?
At følge Morten Søkildes tilgang til sin beklædning er spændende.
@ FBJ: Jeg synes, at personlighed i klædedragten er en forudsætning for god stil, men den må ikke forveksles med god stil 🙂 Bliver det personlige målet, ender man med et excentrisk udtryk, som er uinteressant for andre en selv.
En lignende rækkefølge gælder for “klassisk”. Det handler ikke om, at alle bør gå i jakkesæt, men at man skal klæde sig mig stil. I den forbindelse tilbyder jakkesættets univers, ikke mindst det klassiske herreskrædderi, mange tip, trick og muligheder, men at gå i jakkesæt er ikke et mål i sig selv, synes jeg.
VH Torsten
Morten, du har allerede gjort en del overvejelser før projektet blev sat i sø. Har du så fx. sat dig ind i trådenes bæreevne og andre egenskaber eller vælger du ud fra optikken? Præferencer kommer jo ikke af sig selv.
Du skriver angående konventionen og fagtraditionens regler: “Efter min holdning er det for folk uden egne øjne selvom resultatet ofte er iøjenfaldende. Den personlige præference mangler.”
Enig, man kan ikke købe sig til stil. Men konventionen og fagtraditionen er da heller ikke opstået af sig selv og bunder vel i et formideal? Og skal man tro diverse blogs, holder mere end en skrædder sig helst til husstilen, da de måske er bedst til den.
Jeg er selv ikke visuel, og dermed uden øjne, men for mig handler det med tøjet primært om at gøre sig umage. Nogles personlighed kan så bære det eksperimentelle.
Angående Mortens kommentar, FBJs bemærkning og Torstens svar, synes jeg at følgende blogindlæg om konventionerne er en interessant tilføjelse. Se det farverige jakkesæt:
http://sleevehead.blogspot.com/2010/12/style-as-evolution-v-static-equilibrium.html
Jeg takker til stadighed for blogindlæggene og interessen i det hele taget. Det farverige jakkesæt er interessant som prunk for datidens dandy – amerika 1880’s. Men for mig virker det bedre som udklædningstøj og historisk klæde på ginen end en bekvem ejendel man kan bære i fred. – Men snittet og tartanternen er rigtig flot, og jeg ville nok selv kunne bære bukserne uden at fremture som urban dandy.
Det eneste jeg ved om tråde er egentligt at tykkelserne er forskellige og benyttes til forskellige formål. Når jeg siger, at jeg selv vælger tråd, drejer det sig ikke om anden end om farve til f.eks. bærestykkets søm eller lommesøm. Jeg udpeger gerne fra skrædderens egen kasse.
Noget andet er skrædderes forskellige temperamenter med hensyn til at fører den trådede nål. Nogle knytter hårdt, fast og tæt mens andre stikker lettere og svagere. Jeg har af og til benyttet mig af stilforskellene og gået fra en skrædder til en anden, af samme årsag, hvis det er en skrædder oppe i årene føres den erfarne hånd som regel følsommere, mens f.eks knaphullerne så kan kastes af den mere hårdhændede skrædder. Begge temperamenter er udtryk for skrædderenes egne personligheder og kunden kan vel foretrække den ene fremfor den anden altefter hvad der skal laves, og hos hvem.
Det er altså ikke kun et spørgsmål om at have øjnene med sig, men også kroppen, selvom den endelige tilfredstillelse vel er tilpasningen af begge sanser helt nede i de små tandhjul hvor håndværket driver formgivningens bekvemmelighed, helhed og detajler frem.