Jeg har gået med tweedcaps i flere år. De er praktiske i kolde måneder, særligt hvis det småregner eller sner. I bysammenhæng kan tweedcapen dog godt fremstå noget rustik. I det lys tænkte jeg, at det kunne være interessant at cityficere tweedcapen uden at miste de gode vandskyende og varmende egenskaber og den elegante casual stil.
Resultatet har du her. En klassisk engelsk cap, men i ensfarvet gråbrun loden i stedet for tweed.
Loden er en stærkt valket uldvare. Den udgave, jeg har fundet på et væveri i Østrig, er af den bedste slags. Den vejer 900 gram meteren, og du kan nærmest hælde en spand over den, og den vil stadig holde tæt.
Selve capen er forarbejdet af den bedste capmager i England og er lavet, som en rigtig cap skal laves. Der er fx ikke et limet fliselineindlæg i pulden, som er normen i dag, men indsat en løs ulddug.
Modellen har en klassisk stor puld, dog ikke teatralsk stor, som man så den i 1920’erne og 1930’erne. Den er desuden godt dyb i nakken, så den bliver siddende. Modellen er i det hele taget gennemtænkt og testet, før jeg satte gang i produktionen.
Jeg har stået mange kilometer ski i Norge, både slalom og langrend. Et af de gode minder, jeg bringer med, er norsk strik: det er praktisk og har basal stil (hvis vi ser bort fra de elementer, der er slem folklore).
Selbuvanterne er måske den mest berømte norske strikvare. De er kendt i sort og hvid, men jeg har indtil nu kun ført dem i grå/hvid og blå/hvid, da jeg finder dem mere alsidige. Men nu har jeg dem også i sort og hvid til dem, der vil have den absolut klassiske udgave.
Se nærmere på strikvanterne her.
Jeg har koketteret med, at jeg kun bruger klassisk skovoks fra tindåsen til mine sko. Skocreme og deslige er overflødigt. Det mener jeg stadigvæk. Jeg har dog valgt at modificere mit standpunkt en smule og har sat Burgols rense- og vedligeholdelsescreme på hylden, efter jeg har prøvet den af.
Det drejer sig nærmere om en passiv skocreme, som du kan bruge med et par måneders mellemrum til dine læderskos overlæder. Den skal blandes 1:1 med vand. Så tager du en svamp, dypper den i creme og vand og renser skoene med den. Skyl ikke efter med vand. Lad i stedet skoene tørre, og giv dem derefter en hurtig omgang med blankebørsten. Derpå kan de stå at hvile sig sæsonen over, eller du kan begynde at blanke dem med den klassiske skovoks.
Se nærmere på rense- og vedligeholdelsescremen her.
PS
Tjek dagens Søndagspolitiken, om ikke andet helt undtagelsesvis. Der er stor reportage fra Wennerwalds reception og Karina Motts overtagelse af skrædderiet. Artiklen nævner i øvrigt, at jeg har anbefalet Karina Mott til Wennerwald. Det er korrekt, men lidt mangelfuldt. Lad mig uddybe: Jeg håber, Karina Mott med tiden kan udvikle sig til en rigtig herreskrædder i Wennerwalds gamle værksted.
Fine tilføjelser. Jeg tror for øvrigt webshoppen har kompabilitetsvanskeligheder med Chrome-browseren. Jeg kan i hvert fald ikke få billedvisningen på de enkelte varer til at fungere.
Tak, J. Groot. Har ikke selv problemer i Chrome eller andre browsere, men ser på det. Her & nu kan jeg kun foreslå at slette cookies og prøve igen.
Det er en herlig webshop med skønne vare – går dog med et stille håb om, at der kommer mere dansk håndværk i webshoppen. Men det er selvfølgelig en udfordring at finde sådanne produkter med den fornødne kvalitet.
Tak for tip om artiklen. Herligt at de har fundet så megen spalteplads til emnet.
Hr. M
@PS
Håber Karina Mott er fejlciteret når hun taler om de mange regler, og siger:”kun dobbeltradet må have spidsrevers” !
mvh X
Ja desværre, mit eksempel var at, en klassisk dobbeltradet skal have spidsrevers, men har aldrig udtalt, at man ikke kan bruge et spidsrevers til en enkeltradet.
Bedste hilsner
Karina Mott
Godaften Torsten. Endnu en fornem gang læsning på Stiljournalen!
Noget jeg savner fra denne er blog, er måske nogle artikler omhandlende barbering? Der er da et stort emne at tage op.
Bruger selv en såkaldt safety razor fra 1960’erne produceret af Gillette, men vil gerne lære en masse om rageknive, slibning/honing osv!
Venlig hilsen
– Markus Victor
@ Markus Victor: God ide. Jeg ved dog ikke mere end så mange andre om det, men jeg kan vel finde en vinkel. Det kunne også være sjovt at følge en person til barberen med kameraet. Er der nogen i København?
Torsten
@ Markus Victor: Det er bestemt ikke min spidskompetence, men man skal jo være nysgerrig. Så efter at have læst og hørt en masse om Barberen i Silkeborg aflagde jeg ham et besøg, da jeg på et tidspunkt alligevel var i Jylland. Udover at det var en sand og afslappende fornøjelse, har han en særdeles informativ hjemmeside, som du sikkert vil få glæde af at se på. http://barberenisilkeborg.dk/
God fornøjelse
FBJ
http://frisørnielsen.dk/
Det skulle være som i de gode gamle dage, måske et forsøg værd.
der er også http://barb.dk/
Frisør Nielsen plejer at være medierne, sammen med Barb – alternativt er der latelier21.dk/ og http://www.aok.dk/shopping/barbershop-og-herre-frisoer-salon-chaps#what:Shopping
Der er selvfælgelig flere gode grunde til at faget og dermed mulighederne for at få en gammeldags barbering med kniv, er ved at forsvinde helt.
En ikke uvæsentlig årsag er økonomien;
En professionel barbering tager mellem 20 og 30 minutter – til en pris mellem 180 – 250kr. giver det en timeindtjening for frisøren, der lang fra rækker og slet ikke kan konkurerer med hvad han kan tjene på de andre frisørydelser!
PS. Gammeldags barbering er naturligvis, udover selve det at få fjernet skægget, en behagelig afslappende nydelse – men i modsætning til hvad de fleste tror, er barberingen i k k e længere tættere ekker lige så tæt som det kan opnås med de moderne flerbladede barberblade som Gilette
MVH X
@ Mr. X
Forespørgslen går, så vidt jeg kan se, ikke på, hvor man får den bedste gammeldags barbering i byen, men mere på emnet generelt. Hvortil der blev nævnt bud på fagfolk, der kan berette om emnet.
Som du pointerer, er der ikke nødvendigvis en tidsmæssig eller kvalitetsmæssig fordring. Men kunne man lære kunsten selv, sparer man ganske givet både pengepung og miljø for en belastning – og så må vi ej underkende stilfaktoren.
Hr. M