Torsdag sidst på eftermiddagen. Omkring frysepunktet. Restaurant Sletten i Humlebæk er målet. Først champagne i København. Selskabet, der venter, består af tre venner og tidligere arbejdskammerater. Alderen er formentlig et sted oppe i 20’erne. Der studeres på overbygningen.
Jakkesættet er for meget til anledningen. Selvstændig, letpolstret jakke er bedre, og hvorfor ikke blå tweed, prisvenligt skræddersyet, men efter traditionelle foreskrifter, i Bangkok, for eksempel. Slips og skjorte kan også komme fra håndværkere i Østen. Skoene dog engelske, halvstøvler, cordovan med dobbelt lædersål, klarer sneen bedst. Bukser i bomuld, smalle, lavtaljerede. Sådan er tiden.
Samlet set god og opfindsom farve- og mønsterbrug, og interessant udformning af jakkens klapper og brystlomme. To små læringspunkter set med redaktørens konservative briller: 1: Når man er høj og slank og langbenet, bør jakken have et relativt lavt lukkepunkt for at bringe balance og tyngde ind i billedet. 2: Kombinationen af en halvformel overdel bestående af blåt slips, blå citytweed og blåstribet skjorte ville gavnes af en smule mere formel bomuldsbuksevare. Balancen igen.
Foto: Stiljournalen i Kongens Have
Apropos tidligere indlæg om smalle bukser, så tangerer bukserne i billedet, lige på grænsen.
Bæltespændet er også lige lovligt rustikt.
Jeg tvivler på, at manden kan gøre sig på en cykel i det udstyr med den kropsnære jakke og de lavtaljede bukser.
Men det ser godt ud, hvis man følger tidens stilidealer, og det kunne sagtens være en side fra Euroman.
Hr. M
Bortset fra lukkepunktet på jakken, og det en anelse voldsomme bæltespænde, synes jeg det ser nydeligt ud.
Set med mine unge øjne er der fin balance mellem stil, og hvad jeg vil betegne som påvirkning af moden. – Her tænkes primært på valget af benklæder.
Jeg er klar over dette hverken er en blog med fokus på billeder eller fotografisk kunnen, men det skærer desværre i mine øjne at se blå sne.
-sh
Jeg kan godt lide jakken, men tænker på om det egentlig er regelret tweed. Jeg ved at der er andre end Harris tweed, men synes at vævningen er lidt “fin”. Det er måske bare fordi jeg selv har en svaghed for tweed.
Jeg kan ikke huske om jeg har henvist tidligere, men der er en meget interessant BBC dokumentar om netop Harris Tweed http://vimeo.com/search?q=harris+tweed+bbc
God til en vinterdag, hvor man har influenza.
God weekend
Jeg tror også at balancen lider lidt under de meget lavtaljede bukser. Der opstår et for stort mellemrum mellem bæltet og den lukkede knap. Med et par (i mine øjne) ordentlige bukser med en højere talje, tror jeg godt at jakken kunne have balance – eller i hvert fald ikke se lige så meget ude af balance.
I øvrigt en nydelig jakke, med nogle spændende detaljer.
Mr. M
Mange tak for alle kommentarerne! Jeg skal gerne medgive Torsten og andre, at lukkepunktet i jakken er for højt. På et andet jakkesæt jeg har fået lavet hos samme skrædder, er det da også lavere. Mht. bukserne synes jeg i højere grad, der er tale om en smagssag; jeg forsøger ikke at klæde mig efter 100% klassisk stil, men i stedet at mediere nogle af den klassiske garderobes komponenter, så de kan finde en mere samtidig anvendelse, der i højere grad udtrykker stil end mode. Hvorvidt andre så måtte finde at det lykkes, er ikke så vigtigt for mig; mantraet for mig er, at det skal være sjovt at klæde sig, og at jeg gør det for min egen skyld.
@ Hr. M: Jeg kan berolige med, at jeg uden problemer kan cykle i tøjet, og i øvrigt ofte gør det. Jakken har ekstremt små armhuller, ingen skulderpolstring samt meget let indlæg, der alt i alt giver stor bevægelsesfrihed. At bukserne skulle være for lavtaljede til at cykle i, kan jeg også afvise.
@ Jesper: Jeg har faktisk også købt stoffet under betegnelse flannel. Det er en af The London Lounges produktioner, der blev kaldt The Agnelli Flannel. Producenten (Lovat Mill) leverede det dog med et mærkat hvor der stod Lovat Tweed, så jeg ved snart ikke hvilken teknisk betegnelse der er mest præcis. Måske Torsten kan hjælpe her?
God weekend til alle!
Mvh. Ejermanden
@ Ejermanden: Stoffet minder grangiveligt om tweed, om end ikke så grov som en homespun Harris Tweed. Det mangler den lange luv, som en typisk flannel har. Interessant, hvis Alden fra The London Lounge har markedsført det som en flannel.
@ Torsten. Tak for udredningen! Den er god nok, Alden har markedsført det under navnet LLFL09 http://www.thelondonlounge.net/forum/viewtopic.php?f=2&t=9031
Hvad enten det teknisk set er det ene eller andet, må jeg konstatere, at jeg er meget glad for stoffet, og det har fået mig til at overveje gevaldigt om min næste jakkesæt skulle være fra hans nye flannel-bog produceret af Fox. Men hvis det er meget tungere og mere uldent, ved jeg snart ikke. Belært af bl.a. denne blog ved jeg jo, at basisgarderoben (i form af kamgarnshabitterne) bør være på plads, før man giver sig i kast med flannel 🙂 Men jeg synes nu, at der er noget ualmindeligt stilfuldt over flannel. Der er ligesom en anden dybde i farverne, og en dejlig tynge i stoffet.
Mvh. Ejermanden
Bare et par få bemærkninger til en laaang problematik.
Det er ofte en svær størrelse at afgøre om et stof er det ene eller det andet, da vævningen ofte ligger tæt på hinanden.
Lovat Mill er en topproducent af tweed og helt afgjort garant for kvaliteten. Jeg er ret sikker på, at møllen selv vil benævne dit stof som tweed og ikke flannel, men det kan jeg jo af gode grunde ikke bedømme, da jeg ikke kender aftalen mellem Alden og Lovat Mill. For at gøre forvirringen større kalder skotterne som regel twillvævningen fra skotske møller for tweed for at markere forskellen til englænderne syd for floden Tweed.
Fox Brothers laver både “worsted” og “woollen” flannel. Jeg har selv to par bukser fra Fox “worsted” og de er i den lette ende under 320 g, mens den anden kategori normalt ligger i 370-400 g. Du kan se eksempler på begge dele her: http://www.foxflannel.com/tailoringbunches.php
M.v.h.
FBJ
Efterskrift til ovenstående: Efter at have været inde på LL og set stoffet i nærbillede, kunne det faktisk godt se ud som om, at det har fået en “flannel finish” (selv om det er svært at afgøre). Det oplyses, at det skulle være bestilt som “12 oz worsted flannel”. Mon ikke det står til troende?
@ FBJ: Jeg skal se og føle jakken igen for vurdere stoffet nærmere. Om det var tweed eller ej, var ikke lige i fokus, da vi skød fotoene. Men at et tweedvæveri ender med at lave en slags tweed, hvis det pludselig skal lave en flannel, vil ikke være overraskende. Flannel, tweed og kamgarn har traditionelt udgjort hvert deres speciale varetaget af forskellige væverier. Måske er det en virkelighed, London Lounge-Alden har måttet erkende, og bla. derfor har engageret sig med den flannelspecialisten Fox Brothers til sin nye flannel.
Tak for inputs i denne nørdede diskussion 🙂 En mulighed er jo at spørge på The London Lounge, hvad det strengt taget er for et stof. Dog forekommer det at minde en del om en tidligere LL-produktion, der også hed Agnelli, men blev markedsført som tweed – og i øvrigt blev afbilledet på Stiljournalen her http://stiljournalen.blogspot.dk/2010/10/en-habit-fra-peter-unden-finale.html
Jeg har ikke selv set stoffet, så ved ikke hvor stor ligheden/forskellen måtte være, men umiddelbart ser tweeden noget sværere ud, end det er tilfældet med min vare. Måske det er heri forskellen i navnet bl.a. skal findes?
Mvh. Ejermanden
@ Torsten og Ejermanden: Jeg deler Torstens skepsis, men hvis det virkelig skulle være en “12 oz worsted flannel”, så er jakken blød som en barnenumse 😉 Hvad siger ejeren til det?
Jamen den ér skam blød; i hvert fald en helt del blødere end f.eks. LL Shetlands. Jeg har mærket på b.la. den sorte og brune houndstooth der blev produceret sidste år, og var faktisk en smule overrasket over hvor “kras” den var – men godt så den ud. Så sammenlignet med dén må jeg sige, at min metervare er en hel del blødere. Håber det hjælper til at opklare mysteriet 🙂
Mvh. Ejermanden
@ Ejermanden: Hej igen! Det forklarer med al sandsynlighed, at du har en kamgarnsjakke. Om det så er en kamgarns tweed eller en kamgarns flannel kan kun en nærmere inspektion afgøre.
Tak for at du ikke er blevet skræmt væk af “nørderiet” 😉