Vigtigere end The Beatles
Jeg er på udebane, når talen falder på moderne musik. Jeg følger skam med, og jeg lytter og har “mine favoritter”. Men jeg kan ikke nørde løs om detaljer. Så da nyheden forleden indløb, at Florian Schneider, medstifter af det tyske band Kraftwerk, var død, fornemmede jeg da, at vi ikke bare talte om en tilfældig musiker. Men hvor stor han og Kraftwerks indflydelse på moderne musik har været, stod ingenlunde klart for mig.
“Kraftwerk har påvirket moderne musik mere end The Beatles,” opsnappede jeg så et sted.
Ok, mere end The Beatles!?
Men pointen, når man læser lidt på lektien, er, at Kraftwerks elektroniske omgang med musik allerede fra 1970, hvor folk ellers foldede deres indre ud til rock- og folkmusik, har haft en fantastisk indflydelse på musik, der voksede frem i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne, og som i allerhøjeste grad stadig er med os i dag. Det gælder ikke bare elektronisk musik i alle dens afskygningner, men også mainstream-musik. Herhjemme er et 80’er-band som TV2, og før dem, Kliché, meget inspireret af Kraftwerk. Men også en gigant som David Bowie hentede sager hos Kraftwerk.
“I like them as people very much, Florian in particular. Very dry. When I go to Düsseldorf they take me to cake shops, and we have huge pastries. They wear their suits,” fortalte David Bowie om Kraftwerk i 1978. På pladen Heroes (1977) har David Bowie opkaldt sangen V-2 Schneider efter Florian Schneider.
Et nyromantisk band fra 1980’erne som Depeche Mode står i stor gæld til Florian Schneider og Kraftwerk.
Om Kraftwerk ender med at overgå The Beatles, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg kommer til at tænke på en beslægtet dualitet inden for malerkunsten, hvor mange nok har opfattelsen, at Pablo Picasso er den største og vigtigste maler i det 20. århundrede. Spørger man kunstmalerne, vil flertallet nævne et andet navn: Mark Rothko (1903-1970), der kappede maleriets sidste bånd til en fysisk genkendelig verden.
Tøjstilen
Kraftwerks visuelle stilistik kan jeg heller ikke lade være med at bemærke. Jeg ser punk i deres robotkostumer og make-up’en, men i allerhøjeste grad også en skarp performativ klassisk herremode. Fotoet øverst fra 1975 er særdeledes illustrativt. Hvem faen, der var smarte i 1975, gik sådan klædt? Ingen, bort set fra Kraftwerks medlemmer, forstås.
Kraftwerk live i vinteren 1970
Videoen ovenfor fra vinteren 1970 fortæller en del om, hvor langt forud for deres tid, Kraftwerk var. Vi taler bare et halvt år efter Woodstock …
Op gennem 1970’erne udgav gruppen en lind strøm af plader. Specielt Autobahn (1974), Trans-Europe Express (1977) og Die Mensch-Maschine (1978) satte spor.
Nedenfor en video med sangen “The Model” fra 1981. Den nåede længst på hitlisterne af alle deres sange. Sangen udkom første gang i 1978 på Die Mensch-Maschine og hed naturligvis “Das Model”.
The Model
She’s a model and she’s looking good/
I’d like to take her home that’s understood/
She plays hard to get, she smiles from time to time/
It only takes a camera to change her mind/
She’s going out tonight but drinking just champagne/
And she has been checking nearly all the men/
She’s playing her game and you can hear them say/
She is looking good, for beauty we will pay/
She’s posing for consumer products now & then/
For every camera she gives the best she can/
I saw her on the cover of a magazine/
Now, she’s a big success, I want to meet her again/
Das Model – den originale tyske udgave
Sie ist ein Model und sie sieht gut aus/
Ich nähm sie heut gerne mit zu mir nach Haus/
Sie wirkt so kühl, an sie kommt niemand ran/
Doch vor der Kamera da zeigt sie was sie kann/
Sie trinkt in Nachtclubs immer Sekt (Korrekt!)/
Und hat hier alle Männer abgecheckt/
Im Scheinwerferlicht ihr junges Lächeln strahlt/
Sie sieht gut aus und Schönheit wird bezahlt/
Sie stellt sich zur Schau für das Konsumprodukt/
Und wird von Millionen Augen angeguckt/
Ihr neues Titelbild ist einfach fabelhaft/
Ich muß sie wieder seh’n, ich weiß sie hat’s geschafft
Skriv et svar