• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Kostumer til Egon, Benny og Kjeld i Olsen-banden

15. februar 2021, af Torsten Grunwald

jakke benny olsen banden
Bennys ternede toknapsjakke i de første 13 film om Olsen-banden.

Olsen-bandens kostumer er i Valby

Olsen-banden har et museum hos Nordisk Film i Valby. Det er lukket for tiden, men jeg blev lukket indenfor. Man har sine privilegier, hvis man har en historie at fortælle.

Jeg ville se nærmere på kostumerne i filmene. Jeg var især optaget af de kostumer, som Egon Olsen (Ove Sprogøe), Kjeld (Poul Bundgaard) og Benny (Morten Grunwald) bærer, og specielt Bennys karakteristiske ternede jakke.

Kostumier Lotte Dandanell

Hvor kom de fra, hvordan ser de ud tæt på?

“Jeg anede ikke, hvordan figurerne var, da jeg gik i gang,” har Lotte Dandanell, kostumier på Olsen-banden-filmene, fortalt Lokalavisen.

“Figurene bliver skabt i kostumeafdelingen,” gik instruktør Erik Balling og sagde, siger Lotte Dandanell, da jeg møder hende i hendes lejlighed på Frederiksberg.

Så hun kunne og skulle forestille sig karakterer selv på baggrund af manuskriptet.

“Hun tænkte bare, at eftersom Egon Olsen sad i fængsel så meget, så måtte hans tøj være lidt gammeldags, men meget nydeligt og absolut ikke slidt, eftersom han jo ikke havde så megen tid til at gå med det. Benny var en smart fyr, så han fik sej habit og spidse, italienske sko på, Kjeld skulle kunne stikke hurtigt af, selv om han var lidt kraftig, så han fik gummisko. De fleste af hendes designs blev uden videre godkendt af instruktør Erik Balling.” berettes der videre i interviewet til Lokalavisen.

Lotte Dandanell kostumier olsen banden
Lotte Dandanell i sin lejlighed på Frederiksberg, der også har en indrettet systue. 11. februar 2021. Foto: TG.

Egon Olsens kostume

egon olsen kostume tegning
En nyere kostumetegning af Egon Olsen, tegnet af Lotte Dandanell. De originale blev solgt under indsamlingen til Tsunamiens ofre i 2005. De indbragte 138.000 kr.

Egon Olsens kridtstribede dobbeltradede jakkesæt var en ældre sag.

“Vi prøvede en hel bunke, og på et tidspunkt fandt jeg så frem til den stribede habit. Den havde hængt på et loft siden en gang i 1940’erne og var blevet stiv som et bræt. Vi vidste ikke dengang, at der skulle laves flere Olsen-bande-film. Ellers kunne det måske have været smartere at tage den gamle habit med til en skrædder og få lavet tre nye sæt magen til, som jeg derefter kunne patinere, så de så gamle og slidte ud. Sådan ville man gøre det i dag, hvor alt skal ske i et højere tempo. Jeg forestillede mig, at habitten meget af tiden havde hængt i et skab i fængslet og derfor var gammel og slidt, men rimeligt velpresset. Habitten blev brugt i alle film, men når jeg i manuskriptet kunne se, at han skulle blive meget våd eller snavset, måtte der jo sys et ekstra sæt,” har Lotte Dandanell fortalt i et interview med Glostrup Bio.

“At pyntelommetørklædet hænger nedad brystlommen, var også helt bevidst,” siger Lotte Dandanell, da jeg spørger ind til netop den detalje.

Jeg forstod på museumsvagten hos Nordisk Film, at det er usikkert, om det er Egon Olsens oprindelige jakkesæt, de har udstillet. Jeg kunne ikke umiddelbart finde labels i det.

Kjelds kostume

Kjelds fløjlsjakke var Poul Bundgaards egen, købt på ferie ready-to-wear.

“Kjeld skulle være sådan en blød hjemmemand i behageligt tøj. Jakken var for øvrigt Poul Bundgaards egen, og så fik han nogle lidt for store bukser og gummisko. Han tog jo på med tiden, så jeg syede lange elastikker i knapperne, så jakken kunne give sig. Jakken var med i alle filmene undtagen den sidste. Kostumet blev kompletteret med en lille, fedtet butterfly, jeg havde fundet,” siger Lotte Dandanell i interviewet med Glostrup Bio.

“Jeg kunne ikke finde skjorter med en hvid krave [kontrastflip], så jeg syede selv en hvid krave på Pouls lyseblå skjorter,” siger Lotte Dandanell til mig.

Bennys kostume

“Benny fik sin storternede jakke, fordi den allerede havde fungeret så godt i Slå først Frede-filmene. Jeg havde syet hans bukser således,at de sad for højt oppe, hvilket i sig selv ser latterligt ud. De gule sokker var en idé, jeg havde fået ved at se billeder af Leo Mathiesen med hvide sokker. Da jeg havde klædt ham helt på, ringede jeg til Balling og bad ham komme og se på det. Balling kiggede og spurgte, om vi ikke kunne gøre et eller andet ekstra. Jeg bukkede bukserne fem centimeter op, og så var det kostume godkendt. I den første film havde Benny rullekravesweater på, for han var jo taxachauffør og skulle kunne holde varmen, syntes jeg. Han fik senere skjorte på, og i resten af filmene har de tre hver sin farve skjorte. Bennys var lyserød, Egons var gul og Kjelds blå,” siger Lotte Dandanell også i interviewet med Glostrup Bio.

Lotte Dandanell tilføjer, da jeg taler med hende, at rullekravetrøjen nok også blev for varm under optagelserne, der foregik på ca. 10 uger om sommeren.

Hun fortæller mig også, at de købte bandemdlemmernes skjorter og strømper hos Brødrene Andersen. Ingen smalle steder, men høj cigarføring, tænker jeg

Hatte i Olsen-banden

“Balling havde den idé, at alle skulle have hat på. Det var ret besværligt. Da vi lavede filmene, var det ingen mænd, der gik med hat mere. I mange scener ser man kun skuespillernes overkrop, så Balling ville gerne have, at man kunne se karakteren umiddelbart – allerede i hatten. Det var svært at finde ud af noget, der ikke virkede for latterligt. F.eks. at Axel Strøbye sad med hat på ved skrivebordet. Vi prøvede rigtig, rigtig mange hatte! Jeg havde et bord fyldt med hatte, hver gang der kom en skuespiller for at blive klædt på til rollen. For Egon Olsens vedkommende blev det en meget gammel bowlerhat, som vi havde fundet på lageret. Det med hattene virkede mærkeligt nok godt netop i Olsen-banden,” fortæller Lotte Dandanell tillige til Glostrup Bio, og tilføjer:

“[Bennys] blev en Borsalino, hvor der var klippet et par centimeter af kanten, så den så kikset ud. Den har jeg lige lavet igen til udstillingen, fordi den gamle var blevet væk. Jeg købte en helt ny hos Petitgas i Købmagergade og klippede i kanten. Der har jeg købt alle de hatte, vi ikke havde på lageret, og patineret dem.”

Bennys ternede jakke

Mens Egon og Kjeld således måtte nøjes med stangtøj, fik Benny skræddersyet en jakke.

Det var min formodning, og det var den, jeg fik bekræftet i Valby, da jeg inspicerede jakkerne.

Til min fornøjelse var det M.G. Rasmussen i Københavns Gothersgade, som Lotte Dandanell havde fået til at sy jakken. M.G. Rasmussen var dér, hvor Willy Mokjær, landets sidste old school-herreskrædder, blev udlært.

Da jeg møder Lotte Dandanell, husker hun, at det var en skrædder Cordsen, der havde syet Bennys jakke.

Jeg kan fortælle hende, det var M.G. Rasmussen.

“Vi arbejdede med så mange mennesker,” forklarer Lotte Dandanell.

Jakken er klassisk herreskrædderi, taljeret med et “fish-cut“, håndpikeret indlæg, syet af en ternet twist i hopsack-vævning.

I og med Lotte Dandanell eller andre på filmen ikke var klar over, de skulle komme til at lave 13 film, lod hun kun sy denne ene jakke til Bennys karakter.

“Men jakken var virkelig slidstærk,” siger Lotte Dandanell til mig.

Hun mener at huske, hun bestilte jakken af noget stof fra en bog, som skrædderen havde liggende.

Jakken er dateret 1968, da man filmede den første Olsen-banden. Jeg synes, jeg kunne skimte datoen “28/6 1968” i jakkens inderlomme. Jeg tror desuden, at det er Lotte Dandanells navn, skrædderen har skrevet. Skriften er dog næsten helt udvisket. Morten [Benny] må have svedt under optagelserne.

Share

Skrevet i: Sportsjakker, Tweedjakker Tags: kostumer Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026