Arbejdsgarderoben i sommermånederne er svær, for de tunge stoffer, der falder så smukt, er for varme. Sådan er det, og der er ingen nemme udveje.
Jeg har tidligere været inde på de løstvævede fresco-varer af hårdspunde uldstrenge, der slipper varmen og lader frisk luft komme ind, og som samtidig falder relativt godt. Ulempen er den rustikke tekstur, der minder om kartoffelsæk.
Mohair er en anden klassiker til sommerhalvåret. Det skinner mere end fresco, men falder bedre og har et glattere og mere formelt udseende.
Så er der også hørlærred- og bomuldshabitterne. De er måske særligt relevante at drage ind, fordi de er til at få fat på i byens butikker, især bomuldhabitter. Hvis vi taler fresco, mohair, tropical worsted mv., er vi skrædderiets verden.
Bomuldshabitten kan dog dårligt erstatte uldhabitten. Den er egentlig en fritidshabit og synes let fejlplaceret i kontormiljøer. På den anden side er der jo mange steder frihed til at klæde sig, næsten som man lyster.
Hvis man trækker i bomuldshabitten eller en lysere uldhabit, gælder det om at lade de andre klædningsstykker følge med, så harmonien i det samlede udtryk bevares. Væk med de sorte oxfordsko og mørkeblå strømper og på med de lyse valører og brune sko, gerne i ruskind eller med spænde i stedet for snørebånd.
Foto: Ben Silver
Inspirerende og flot formuleret, tak.