Min perfekte skjorte

Tilbage til start

Jeg har i 25 år bestilt (rigtige) skræddersyede skjorter. Jeg har ikke nøje opgjort antallet, der har været i min garderobe, men det må være over hundrede, nok omkring 150. Jeg har prøvet flere skjortemagere, tre engelske, fem-seks italienske og en spansk. Jeg burde vide for længst, hvordan jeg vil have min herreskjorte. Men det har taget tid at blive klar på den perfekte udgave. Jeg har ikke kunnet slippe et behov for at modificere design og pasform for hver ny skjorte.

At jeg har været delvis galt afmarcheret, kan der ikke være tvivl om. Mine skjorter fra Frank Foster i London er beviset. Da jeg bestilte de første for ca. 15 år siden, syntes jeg, at de var ok. Men jeg kunne ikke se, at de var bedre i pasform og design end de italienske, jeg senere bestilte. Først for ca. fem år siden opdagede, hvor gennemtænkte i pasform og design, mine Frank Foster-skjorter var i sammenligning med mange andre i mit klædeskab.

Siden har alle mine skjorter i pasform og til dels design fulgt Frank Foster-formlen.

Jeg har kun modificeret skabelonen en anelse med en ny skjortemager. Skjortenflippen er en halv cm. længere, pasformen er præciseret et par millimeter ved kraven, ærmelængden justeret.

Men ellers synes jeg, jeg synes at være kommet i mål. Endelig.

Hvad kendetegner da min perfekte skjorte?

1. Traditionelt snit

Min skjorte skal være rummelig i krop og ærmer. Jeg vil have total frihed i den.

2. Blød krave

Medmindre skjorten dediceret er tiltænkt fin brug med slips alene, for eksempel en hvid manchetskjorte, vil jeg have, at skjorteflippen er blød, således at jeg også kan bruge den åbenstående i kraven. Det indebærer, at snipperne har udtagelige flipstivere, som jeg kan indsætte, før slipset bindes.

3. Match af mønsterbaner

Hvis mine skjorter er stribede eller ternede, skal skjortemageren have bemøjet sig med at matche banerne over skuldersøm, ærmeslids og ikke mindst frontlukningen.

Frank Foster var ikke en ørn til at matche mønsterbaner. Men han gjorde det trods alt hver gang på skjortelukningen foran, hvor det forstyrer mest, hvis det ikke sker.

4. (Næsten) altid hvide knapper

Man skal være yderst varsom med kulørte knapper i sine skjorter. Jeg ved, at de hvide skaber en tydelig kontrast på kulørte, mørke skjorter, men kontrasten ser rigtig ud. Tone-i-tone ville derimod se forkert ud. Perlehvide knapper er hver gang en rigtig løsning.

Næsten.

På en sort eller mørk mørkeblå aftenskjorte vil sorte eller meget mørkeblå knapper i nogle tilfælde fremstå som den rigtige løsning fremfor hvide knapper.

Det er min konklusion angående knapper.

5. Slids & spjæld

Jeg bestiller alle mine skjorter med lige bund. Det har et altmodisch strejf, jeg bare kan lide. Den svungne og almindelige bund ser lidt for moderne og industriel ud i min optik.

Fordelen er også, at hvis jeg undtagelsesvis går med skjorten løst over bukserne, ser det mere naturligt ud med den lige bund.

En lige bund på en manchetskjorte, der er lang i kroppen, kræver en slids i siden.

Den vil jeg have forstærket med et lille spjæld. På netop skjorten med slids – ikke på en almindelig svungen – har spjældet en styrkende funktion.

Frank Foster syede det ganske vist ikke på.

Men der er altid plads til en lille forbedring.

Morale

Der er adskillige flere tekniske forhold vedrørende herreskjorten, man – jeg – kunne have en holdning til, fx klæbede vs uklæbede kraver og manchetter, knapper syet på med stilk, håndsyede knaphuller, kraveflippens design, kravestandens højde og form, sømme, knapper og ikke mindste det gode skjortestof. Men nogle forhold har det med at ligge mere på sinde end andre. Ovenstående er mine. Den erfarne læser vil formentlig have andre. Og sådan skal det være. Klassisk herretøj er fælles tradition fortolket af den enkelte.