Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Trackbacks
-
[…] var det, jeg drog til Hamborg og aflagde en bestilling hos Benjamin Klemann. Opgradering, en kostbar en, men en signifikant opgradering. Der fik jeg mig et par sko, som både […]
-
[…] Håndsyede sko efter mål har en historie, der ikke er til at slå, men de er ingen nødvendighed i jagten på at finde det perfekte par sko. […]
-
[…] made-to-measure fra Antonio Muro i Napoli. Lommetørklædet i bomuld og silke er fra Drake’s. Klemann i Hamborg har håndsyet […]
Skriv et svar Annuller svar
Mandens bukser til vinterhalvåret
Tynde bukser om vinteren er et ubehageligt syn. Den velklædte mand forklarer og viser, hvad han vælger af bukser til den kolde årstid. Han anbefaler også butikker, der har de rigtige vinterbukser.
Læs mere
Test af jeans og udejakker hos Motorious
De perfekte jeans? Den tanke strejfede Den velklædte mand, da han undersøgte beklædning hos Motorious i Kødbyen i København. En indisk jakke begejstrede ham også, ligesom et par nøgne kvinder gjorde indtryk.
Læs mere
Laugenes Opvisning 2026 – en reportage
Fornemt placeret mellem en prinsesse, adelsfruer, toppolitikere og modne modefyrstinder fulgte Den velklædte mand med på første række, da blandt andet Skrædderlauget, Saddelmagerlauget og Buntmagerlauget fremviste beklædning og læderhåndværk i Moltkes Palæ i København.
Læs mere
Byens bedste smoking – en undersøgelse – 1
Deerest, Oscar Jacobson og Suitsupply har alle skabt sig navne som herretøjsbutikker. Men kan de lave en smoking? Vi har besøgt de tre butikker i København og testet deres udvalg, som er i en beslægtet demokratisk prisklasse. Vi er ikke i tvivl om resultatet.
Læs mere
Trøjer der dur og ikke gør
Årstiden kalder kalder på strikvarer. Den velklædte mand har en klar holdning til, hvordan man bør anvende de forskellige trøjemodeller. Der er specifikt en model, han ikke forstår, folk vil bære.
Læs mere
Undersøgelse af Velasca – italiensk tøj og sko
Velasca har en lille butik i det indre København, hvor de sælger herretøj og sko fremstillet hos specialister i Italien. Vi så forbi for at få afklaret en gang for alle, om sortimentet er pengene værd.
Læs mere
Bedste sted at sælge sit herretøj og sko
Der er et særligt sted på nettet, der de seneste par år har vist sig mere relevant end andre, hvis man ikke bare vil købe, men også sælge et par randsyede sko, en italiensk sportsjakke, et engelsk slips eller et par japanske jeans. Den velklædte mand guider.
Læs mere
Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2
Lars bestilte et par målsyede skjorter fra Stenströms. Nu har han modtaget dem. Hvordan er resultatet? Vi har undersøgt skjorterne og set dem på Lars. Vores konklusion er klar.
Læs mere


Det er vel nok et par meget smukke sko, der er kommet ud af det projekt. Jeg kan kun misunder redacteuren. Jeg forstår så udmærket din entusiasme efter at have modtaget dem. Det første skridt på asfalt må have gjort ondt – det slider jo på de flotte sko.
Tilgiv min uvidenhed, men hvad er en engelsk snude?
Jeg har set andre (dog ikke håndsyede sko efter mål) have det forreste hjørne på hælkappen skåret skråt af, angivelig vis for at fjerne et stykke læder, der alligevel hurtigt vil blive slidt i stykker. Hvad er årsagen til, at Kleeman ikke benytter sig af dette?
JS
Med engelsk snude tænker jeg på en afrundet snude i modsætning til en spids, en spids & kantet og en chiseled (afrundet kantet).
Gummifligene på sålen for og bag er Klemanns løsning. Jeg tror, han mener, de arbejder bedre sammen med læderet end metal. Det har i hvert intet med økonomi at gøre.
Ligeledes mener han nok, det er synd at skære et hjørne af en nylavet hæl. Så hurtigt slides de hjørner heller ikke.
TIllykke med dem, Torsten, de ser helt og aldeles fabelagtige ud! Og, må jeg tilføje, klasser over dine andre modeller “håndsyet efter mål i Centraleuropa” 🙂
Af ren nysgerrighed; ved du tilfældigvis, hvor meget ekstra Kielmann ca. tager for sko/støvler i det sagnomspundne, russiske læder? Som udbuddet af det jo nødvendigvis bliver mindre med årene, kunne man forestille sig at prisen ville stige tilsvarende, og måske allerede være ude af rækkevidde for almindeligt dødelige.
Mvh. Søren
Søren
Jeg ved ikke, hvor meget mere det bliver med det russiske læder. Nogle få kilo, tænker jeg.
Mht. til mine sko fra Warszawa er de fremragende sko generelt set, og en god deal (hvis de passer). Men Klemann er, ja, i hvert een klasse over. Og skal i øvrigt være det. Han er jo 3 x Kielman og 4 x Januszkiewicz i pris.
Torsten, jeg forstår. Ift. de polske sko er de selvfølge en rigtig god deal, men jeg må sige, at jeg altid har fundet f.eks. EG’s klasser over æstetisk set, hvilket har været hovedårsagen til, at jeg ikke har kastet mig ud målsyede sko. Mest af alt hænger det dog selvfølgelig sammen med, at min fod trives glimrende med EG’s læste, så længe de er i bredde F 🙂
Problemet med at anskaffe den slags lækkerheder, som du har her, er selvfølgelig, at pludselig ser ens øvrige sko kluntede ud i sammenligning. Nogle gange tænker jeg på, om man i sidste ende ville have sparet penge ved simpelthen at starte i den bedste ende (det være sig indenfor al beklædning), frem for at arbejde sig opad nedefra 🙂
Mvh. Søren
Søren, interessant emne. Der gives næppe ét svar. Hvis dine fødder (faktisk) passer godt i et par rtw, så bliv ved dem. Med mine fødder og min erfaring med rtw, ville jeg dog ikke tøve med at vælge håndskomagerne i Warszawa eller Budapest frem for en i mit fodtilfælde kun-på-hylden elegant Edward Green.
Mht. at opgradere garderobekøbene over tid, er lakmusprøven på, om de første køb har været gode, tænker jeg, at man vedbliver at bruge dem med tilfredshed, efter de nyere og mere raffinerede og mere kostbare indkøb. I mit tilfælde kan jeg afsløre, at jeg har tænkt mig at fortsætte med at benytte mine sko fra Warszawa med fornøjelse. Til gengæld har jeg kasseret en hel del jakkesæt og jakker med tiden ifm. min skrædderigarderobe er begyndt at bugne 🙂
Torsten, det kan jeg godt følge. Men jeg tænker, at det et stykke hen ad vejen også har noget med viden at gøre; jo mere man begynder at læse om emnerne, jo mere man får indblik i bearbejdningen og tilblivelsen af tøj og sko, jo mere vil man også begynde at sætte pris på det ekstra, som ingen andre (sikkert) vil tænke over. Til at starte med tror man måske, at skræddersyede jakkesæt kan kendes på, at knaphullerne på ærmet kan knappes. Men så begynder man at interessere sig for stofvalg, snit osv., og pludselig vil man gerne betale meget ekstra for en helt særlig italiensk skulder, engelsk drape – eller hvad det nu måtte være.
Eller min egen erfaring: Jeg startede med C&J sko, som jeg syntes var helt uhyggeligt dyre, så jeg havde kun et par stykke. Men så skete ulykken at jeg fik fat i et par brugte EG støvler (meget billigt), som jeg fik istandsat på fabrikken, og jeg begyndte virkelig at værdsætte det meget blødere læder, den tættere pasform, den smallere talje og den (i mine øjne) mere elegante læst. Siden har jeg – hvad jeg aldrig havde troet muligt – udelukkende købt EG, selvom jeg stadig nyder mine C&J (særligt deres støvler). Men så ser jeg et par sko som disse her, hvor jeg beundrer den ekstra smalle talje og den i det hele taget superbe udføring, og pludselig tænker jeg, at prisen for sådan et par jo ikke er så meget højere end for et jakkesæt – også selvom mine sko fra EG (faktisk) passer rigtig godt 🙂
Mvh. Søren
Så vidt jeg ved er prisen for et par “russiske sko” omkring 5000 euro.
Uha, jeg skal love for, de er betalt. Dog er det vel nærmest i nærheden af startprisen for John Lobb, Cleverley osv., men stadig et stykke udenfor rækkevidden for os almindeligt dødelige. Tak for info!
Mvh. Søren
Tak – nyder dine mails – Har skabet fuldt af bl.a håndsyede sko, bla nogle super kroko sko – som står nede hos Daniel til kr 35000 ..
Aldeles pæne, velafstemte sko uden synderligt show.
I forhold til snørrebåndsfligene, forstykkerne eller hvad vi nu skal kalde dem på dansk: Jeg kan ikke greje hvorfor det skulle være festligt med et frirum, som du kalder det, når skoen er snøret. Burde en målsyet sko ikke netop passe til foden således at forstykkerne samles pænt når skoen lukkes? Alligevel ser jeg ofte sådanne frirum på sko fra alskens lovpriste håndværkere på tværs af kontinenterne. Jan-Petter Myhre, derimod, som jeg jo har prøvet, insisterer ganske nøjeregnende på at forstykkerne skal lukke uden at det er nødvendigt at hive noget videre i snøren. Det andet skærer også i øjnene, synes jeg. Har du en grund til at det skulle være godt?
Jeppe, jeg tror, det går på en vis sikkerhed over tid, idet skoene arbejder, at nogle skomagere bevarer et lillebitte frirum ml. fligene. Men jeg vil spørge Benjamin.
Benjamin Klemann er vendt tilbage på min forespørgsel vedr. hans brug af beslag og skoenes snørestykke, jf. JS’ og Jeppes kommentarer. Det hele lyder jo meget gennemtænkt og fornuftigt, må jeg sige:
“We prefer those nylontabs because they are more durable than steeltabs. They are not as noisy and they do not get sharp while wearing, so that they don´t make scratches in wooden florbords for example.
The facing of the laces will close at a later stage. We are always thinking in advance. That means the leather will strech in time and the facing will close after a while. That depends of course, how often the shoes will be in use. Ideally the facing is closed, but you will find out, that your foot is not always the same shape. Sometimes your feet are wider depending on circumstance.”
Et ganske tilfredsstillende svar, ja. Alene det at der er tænkt over det, beroligere én. At der så videre er tænkt over det på en begrundet måde, nemlig med udgangspunkt i det stræk som læderet vil blive udsat for, gør det naturligvis kun bedre. Man kunne selvfølgelig indvende, at hvis forstykkerne var lavet så de passede fra starten, ville de ikke være nødvendigt overhovedet at trække i dem, men jeg kan ane at det ikke er så dumt at starte fra den korte side som Klemann gør det. Det mindsker jo risikoen for at man kommer til at lave skoen (et par millimeter) for stor hen over vristen.
Det verkar som om skomakarens prognos stämde:
http://denvelklaedtemand.dk/2017/03/vaelg-de-rigtige-flotte-sko.html
OT: Hvad er stiljournalens holdning til sorte ruskindssko, fx samme model som dem du her viser fra Klemann? Vi har tidligere læst om brune ruskindsskos – og måske særlig brune ruskindsmonks’ – berettigelse; hvad med en Oxford?
Stiljournalen approves. Sorte oxfordsko i ruskind går bestemt an. Et eksempel her:
http://denvelklaedtemand.dk/2013/04/vi-blev-sendt-i-brdr-andersen-efter-kjole-og-hvidt.html