
Detaljens operatør
Man kan bruge herretøj mere kompetent, hvis man ser de små forskelle i vævninger. Det bliver også sjovere. En verden åbner sig.
Lad mig give nogle eksempler på, hvordan jeg kategoriserer stofvævninger.
Skjortestof

Udgangspunktet er poplin eller twill. Førstnævnte er førstevalget til forretningsskjorten. Det er ligesom knitrende og teksturløst.
Twill er ellers populært i Danmark, har jeg lagt mærke til, både når folk bestiller skjorter og køber dem ready to wear. Twill har tekstur, diagonale riller i overfladen. Det krøller mindre, føles blødere. En hvid twillskjorte er almindeligvis også mindre gennemsigtig end en poplinskjorte.
Selv er jeg til poplin, hvis skjorten skal gå til et jakkesæt. Jeg finder den rigtigst. I lyseblå foretrækker jeg den i varianten end-on-end med iblandet hvid tråd. Så changerer den lidt.

Oxfordstof er en lærredsvævning som poplin, men med tykkere, to parallelle garner i skud og kæde.
Chambray er ligeledes en lærredsvævning, men med denims changerende blå-hvide garner.
Oxford og chambray er til mine uformelle skjorter.
Stof til et jakkesæt

De fleste jakkesæt er kamgarner, som er stof, der er vævet med garnstrenge spundet af kæmmet uld.
Vævningen er almindeligvis en twillvævning med diagonale gorer i teksturen. Serges er den mest kendte.
Tungt stof giver alt andet lige ro i udtrykket, let stof gør det livligt.
Foruden vægten ligger meget af forskellen i garnstrengenes spænding. Englænderne talte i gamle dage “twist”. Det er stof, som er hårdt og spændstigt, fordi det vævet med garnstrenge, som spinderiet er twistet ekstra meget.
Stoffets egenskaber udtrykkes samlet set i det lidt vage, men alligevel præcise, “stoffets hånd”.
Man mærker på stoffet, og hvordan føles det: Jævnt eller ru? Blødt eller hårdt? Spændstigt eller bøjeligt?
Jeg vil også løfte stoffet op mod lyset: Hvor gennemsigtigt er det?
Et stof som Fresco er ligesom hullet, fordi det skal kunne afgive varme.
Den rigtige vævning afhænger af, hvordan man vil bruge jakkesættet. Der lander jeg altid.
Stof til sportsjakke
Med tweed mærker jeg også efter.
Er det en løs eller fast tweed?
Shetlandstweed og Harris Tweed er løse, lunende klædevarer. Thornproof er til arbejde og jagt i krattede landskaber er en fast og hård klædevare.
De bløde tweed kan man benytte i en sportsjakke, men ikke i bukser. De vil få knæ.
Stof til bukser

Jeg er til neutrale farver i bukser. Det er aspekt er nemt.
Sværere er det at vælge buksestoffet med de rigtige egenskaber.
Bomuld har det altid med at skuffe lidt. På den ene side er det afslappende uformelt. På den anden side krøller det snart og ser brugt ud. Det gælder både bomuldstwill, fløjl og molskind.
Uldbukser (såfremt de passer) falder altid pænt. Men nogle gange vil man ikke have pæne bukser på …
Man må træffe et valg og leve med det.



Skriv et svar