• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Hårdfør stil i pilotjakke og støvler

8. november 2016, af Torsten Grunwald

haardfoer stil pilotjakke a-2
Moden mand viser, hvordan en pilotjakke skal behandles.

Ikonisk tøj er mere end klassisk tøj – du ved, jakkesæt, skjorte slips mv. Sådan noget som pilotjakker (flight jackets) ser mange mænd som ikonisk beklædning, også mere modne årgange.

Nils-Bro Müller er et eksempel. Den pilotjakke, han har på, er nøje udvalgt.

”Jeg købte den brugt i USA af en canadier i 1977,” fortæller han.

”Den er en A-2, det rigtige snit, kort i livet, hestelæder. De nye modeller er for lange,” uddyber han.

haardfoer_stil_i_pilotjakke_a-2_ryf_af_torsten_grunwald

Selv om Niels-Bro Müllers pilotjakke er en ældre model, nok fra omkring 1970, er den ikke en af de originale A-2’ere. De stammer mestendels fra 1930’erne.

haardfoer stil i pilotjakke a-2 af torsten_grunwald
Nils-Bro Müllers pilotjakke minder i mangt og meget om den originale A-2-periode. Selv mærkat og stempel i jakkens nakke går igen. 

Den originale pilotjakke A-2

A-2’en tog fart i 1931. Den hidtidige favorit, pilotjakken A-1 med knaplukning, som det amerikanske flyvevåben havde benyttet siden 1927, blev droppet. Det er interessant at notere sig, at der var flere firmaer, der leverede A-2 til det amerikanske flyvevåben, som nøjedes med at udstikke nogle retningslinjer for, hvordan A-2 skulle se ud. Man nåede i alt op på 18 forskellige leverandører med tiden. Små detaljer over lædervalg, lynlås og stropper til snit endte derfor med at variere betragteligt fra sending til sending. Så den originale A-2 fremstår ikke som en fuldstændigt entydig størrelse i dag.

a-1 pilotjakke kopi
Pilotjakken A-1, den første officielle læderjakke til det amerikanske flyvevåben, som det havde kontrakt på med leverandører fra 1927 til 1931. Her i kopi fra Eastman Leather Clothing.

Da produktionen til amerikanske flyvevåben ophørte i 1943, forsvandt produktionen som sådan heller ikke. Et marked for kopier af flyvevåbnets A-2 fra 1931 til 1943 voksede frem.

a-2 pilot-jakke bronco original
The real McCoy. En original A-2, leveret i 1930’erne af firmaet Bronco til det amerikanske flyvevåben. Foto: Acme Depot
a-2 pilotjakke i kopi
A-2 i moderne kopiudgave fra Eastman Leather Clothing.

Andre pilotjakker

Pilotjakker med syntetisk yderstof gjorde deres indtog, efter det amerikanske flyvevåben pensionerede A-2. Først kom B-15 med pelskrave og så den mere enkle MA-1. En anden gammel pilotjakke, B-3, en ”bomber jacket” i rulam, anvendt på lange kolde bombetogter over Europa under Anden Verdenskrig, gled også ud med A-2  i 1940’erne. Til gengæld bed læderjakken G-1 sig fast fra 1947. Den minder om A-2, men har pelskrave.

pilotjakker_b-15_b-6_m-1
Pilotjakkerne B-15 (til venstre) M-1 (til højre) og B-6 (nederst). Fra Eastman Leather Clothing and Alpha Industries.

Overordnet set står tre grundmodeller af (korte) amerikanske pilotjakker tilbage: læderjakken (A-1, A-2 og G-1), rulamsjakken (B-3 og B-6) og stofjakken (B-10 og B-15). Sidstnævnte minder om vindjakken i snittet, hvis man fjerner pelskraven.

Sådan bruger du en pilotjakke

Niels-Bro Müller, vores fotomodel, viser eksemplarisk, hvordan en pilotjakke kan bruges. Der er familielighed mellem pilotjakke, åbentstående oxfordskjorte, chinos og støvlerne fra John White i Northampton.

bushnell_aviators_pilotbriller_af_torsten_grunwald

Solbrillerne spiller også med. Det drejer sig om vintage-pilotbriller fra Bushnell med stænger, der griber om ørerne. De ligner Ray-Bans shooter-model i en udgave med almindeligt glas. Nils-Bro Müller mangler kun guitaren for at fuldende look’et.

stoevler_til_maend_fra__john_white_af_torsten_grunwald

På koldere dage kan man tilføje pilotjakkestilen en striktrøje i merinould og en charmeklud eller et ensfarvet halstørklæde.

Foto: Den velklædte mand

Share

Skrevet i: Frakker, Tilbehør Tags: pilotjakker 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jens skriver

    8. november 2016 kl. 18:13

    Chinos er da mest til sommerbrug? Da alt for kolde at bruge nu

    Besvar
  2. Nils-Bro skriver

    9. november 2016 kl. 16:00

    Hey Torsten, hvor er jeg fin! Og fin artikel om jakkerne. Du har dog glemt G-1 jakken. Det er den som man bruge i flådens flyvevåben. Det er derfor at jakkerne i Topgun ser “forkerte” ud. Det er nemlig G-1 jakker og ikke A-2.

    Besvar

Trackbacks

  1. Stem på Årets velklædte mand 2016 - Den velklædte mand siger:
    18. november 2016 kl. 11:51

    […] Læs oprindeligt indlæg her. […]

    Besvar
  2. Kvalitetstøj til mænd, der samtidig er enkelt, casual og stilfuldt tøj - Den velklædte mand siger:
    12. oktober 2017 kl. 17:29

    […] Pilotjakke, chinos og popover. […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026