• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Etikette og tøj: 16 svar på otte spørgsmål

21. november 2016, af Torsten Grunwald

etikette stribet jakkesaet london_af_torsten_grunwald
Blik for etikette. Ung mand i stribet jakkesæt, som jeg fotograferede i St. James’s under mit seneste besøg i London.

Hvad er rigtig etikette?

Jeg afkræves jævnligt et svar på en etikette for en specifik brug af tøj. Da har jeg et kategorisk svar, og så et mere nuanceret og vederhæftigt svar.

Nedenfor 16 kategoriske og mere nuancerede svar til otte spørgsmål om rigtig og forkert brug af tøj, jeg har fået.

1. Stribet skjorte og stribet jakkesæt

  1. Lad være med det. Vælg en hvid skjorte til et jakkesæt med hvide striber, og en ensfarvet lyseblå skjorte til et jakkesæt med lyseblå striber.
  2. Hvis mønstre er tænkt som et gennemgående virkemiddel, så kan både skjorte, slips, lommetørklæde og jakkesæt bærer et mønster. Tjek blot Prins Charles. I reglen bedst med fine striber i både skjorte og jakkesæt og stram brug af farvepaletten i det hele taget.

2. Stribet skjorte og stribet slips

  1. Nej, brug ikke stribet skjorte og stribet slips samtidig.
  2. Det er altid det samlede billede af harmoni og kontrast, der tæller, og stribet skjorte med stribet slips er ikke umuligt. Dog vil det typiske greb være, at skjorten har meget fine blyantstriber, der kun ses tæt på, mens slipset løber med de tydelige striber.

3. Buksernes fodvidde

  1. Habitbuksers vidde nederst skal være ca. 2/3 af fodens længde.
  2. Moden og personlig smag øver stor indflydelse på buksernes rette fodvidde. I mange år har vi været i den smalle periode, så 2/3 kan syne noget bredt. En anden tilgang end 2/3 lyder, at der skal være så meget vidde i buksernes nederst, at bukserne ikke klæber mod læggen, hvis man står op.

4. Forholdet mellem skjortemanchet og ærmemanchet

  1. En til halvanden cm af skjortemanchetten skal titte frem af ærmet, idet armene hænger nedad. Det er etikette.
  2. Man kan vise en halv cm, en cm, halvanden cm eller to cm af skjortemanchetten. Der er også skoler i Frankrig og England, der vil, at skjortemanchetten først dukker op, idet man bevæger armen. Det er tillige problematisk at fiksere sig på forholdet mellem ærmemanchet og skjortemanchet med armen i hvilende position, fordi man nemt overser, at begge dele derved kan blive for lange (eller for korte).

5. Spændetamp i siden

  1. Spændetamp i siden på bukserne i stedet for brug af bælte er den connaisseur-rigtige måde at holde bukserne oppe på.
  2. Skal spændetampen bære med en masse stof, fordi ejermanden er en høj og stor fyr, overbelastes de hurtigt. Seler eller bælte er da mere funktionelle.

6. Frakkens farve

  1. En koksgrå frakke er den mest alsidige frakke. Dernæst kommer en marineblå frakke.
  2. Der er traditionelt fem farver af frakker: sort, koksgrå, marineblå, brun og jægergrøn. Hvilken farve der er mest oplagt, afhænger en del af frakkens design. En sømandsjakke har det fx bedst i marineblå eller evt. sort. Koksgrå og blå fungerer med den enkle forretningsfrakke. Mere avancerede frakker med udvendige lommer og halvbælte kan fint være brune eller mørkegrønne.

7. Halstørklædets farve

  1. Vinrød.
  2. Der er mange muligheder. Halstørklædet kan være marineblåt eller koksgråt og flyde sammen med frakken. Den raffinerede mand vil dog i reglen se halstørklædet som en lejlighed til at kaste kulør over sin mørke vinterpåklædning. Man bør med andre ord overveje vinrøde, grønne, ternede og i det hele taget farverige halstørklæder.

8. Vestens farve

  1. En traditionel habit inkluderer jakke, bukser og vest syet af stof fra samme stofrulle.
  2. Med jakkesæt, især af mere casual karakter, kan man benytte en vest af andet materiale og farve end jakke og bukser. Vestens farve vil i de tilfælde normalt være lysere end jakkesættet. Faren opstår, idet man vil bruge vest til sportsjakke med selvstændige bukser … Da kan man enten vælge vesten i jakkens farvenuance, eller en tredje afbalancerende farvenuance mellem jakkens og buksers farvenuancer. Det er til gengæld svært at komme i mål med kombinationen af vest og bukser af ens stof og jakke af andet materiale.
rigtig brug af vest den velklaedte mand
Rigtig brug af vest. Der er tre variationer, hvis man ser bort fra den klassiske tredelte habit, hvor både jakke, bukser og vest kommer af samme stofvare.

Nej til Rolex og habit

Apropos etikette har jeg netop forfattet et lille indlæg til Dagbladet Børsen om brug af ur og jakkesæt. Læs artiklen her.

Status på Årets velklædte mand 2016

Mange har stemt, rigtigt mange. Jeg vil opfordre dem, der ikke har stemt, ikke mindst blandt gode gamle læsere, at de får afgivet deres lærde stemme. Konkurrencen er tæt i toppen, og de sidste stemmer kommer til at afgøre udfaldet.

Se kandidaterne, og stem her.

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: stiltip 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pictor skriver

    22. november 2016 kl. 14:37

    ”Det er til gengæld svært at komme i mål med kombinationen af vest og bukser af ens stof og jakke af andet materiale.”

    Muligvis vanskeligt, men ingenlunde umuligt. Se her, hvor virkningsfuldt og overbevisende det kan gøres, når opgaven er i en mesters hænder: http://denvelklaedtemand.dk/2013/06/elegant-sommer-i-hoerlaerred.html

    Besvar
    • Potter skriver

      23. november 2016 kl. 0:42

      Jeg mener også at bukser + vest godt kan suppleres med en sportsjakke i anden farve. Det fremhæver den lodrette linie, og kan faktisk se elegant ud.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Herremoderapport om efteråret 2026 - Den velklædte mand til Knize – fint tøj til mænd i Wien
  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til På jagt efter uformelt tøj hos Brund
  • Nicholas Vinther Skov til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026